Afstraffelse
/ Opdragelse (104)
Noveller af
skribenten Jesper indeholder ikke nødvendigvis noget erotisk, men kan være ren
afstraffelse
Forfatter |
Titel |
Dato |
Uddrag af novellen |
Kakr |
1403 |
Efter at have
skrevet med ham over nettet i mere end et år, skulle jeg til et møde ikke
langt fra hans bopæl. Det skrev jeg til ham og spurgte til, om jeg så ikke
kunne få en omgang. I første omgang slog han det hen, troede ikke, jeg mente
det alvorligt; men efter noget skriveri, blev vi enige om, at vi skulle
mødes, gå en tur i en nærliggende park, og hvis jeg stadig mente det
alvorligt, når vi kom til hans dør, måtte jeg være klar over det ville gøre
ondt; men spanskrøret mente han var for brutal for mig at få af, når det var
1. gang (i mit voksne liv). Vel ankommen til døren måtte jeg sige: det kan
godt være jeg vil fortryde, at jeg går med ind; men jeg ved, at jeg hver
eneste dag resten af mit liv vil fortryde, hvis jeg stopper her. |
|
Jesper |
0411 |
Én gang
favoriserede Frøknen mig. Jeg havde givet Lis en omgang med paddlen så det
kunne høres over hele øen. Hun havde skreget i vilden sky og tigget og bedt
mig holde inde, ”Frøknen” kom som sædvanlig helt hen til mig. Der stod jeg
halvnøgen, jeg lugtede af sved der drev ned ad solbrune overkrop. - Tag dine
bukser af, også underbukserne. Jeg har prøvet det før. Frøknen har set mig
helt nøgen før, dengang hun købte mig hos Madame. Men denne gang lød
budskabet: - Du må få lov til at bolle Lis i en halv time, medens jeg ser
på. Får lov til betyder i ”Frøknens” sprogbrug: SKAL. Det vidste både Lis og
jeg. Hun vendte sig om på ryggen og spredte benene medens hun stirrede
rædselsslagen på min pik der hævede sig. - Bruno… Bruno, du må ikke gøre det
hårdt. Du må ikke tage mig. Jeg så på hende som hun lå der. Hvor gammel mon
hun var? 45, eller mere. Var der mere at hente eller var hun gået over
tiden. Selv var jeg nu 24. Jeg havde ikke haft en pige siden jeg blev solgt
som 20-årig! Præspermen begyndte at dryppe, da jeg lagde mig over hende. -
NEJ… NEJ… BRUNO! Det var dejligt. En jernstiv pik der søgte hendes skød. |
|
Jesper |
0210 |
- Her er noget
creme. Jeg tror Peter vil blive glad for det. Brug to fingre! Jeg smiler et
ulvesmil til ham… og nyder det. Altanen er gammeldags. Smal så der lige er
plads til en liggende Peter og forsynet med smedejerns gitre, så der er godt
udsyn. Naboerne slås om kikkerten. Selv står jeg indenfor og ser hvordan
Henrik først stikker to finger med creme ind i Peters røvhul. Han prøver at
tie stille, men det mislykkes. Han spjætter, medens der kommer et undertrygt
AUGH. Så åbner Henrik hullet helt og lægger pikken til rette. Der lyder et
brøl da den trænger ind. En blanding af smerte og skam. Peter har glemt alt
om tilhører eller tilskuere. Han er bare ovre i ydmygelsernes verden. Henrik
er også i en anden verden. Han maser på |
|
Jesper |
0709 |
En dør går op.
Det er Per der smutter ind. Må jeg ikke nok ligge hos dig. Det gør så ondt,
og jeg er så bange. Han er nøgen ligesom jeg og prøver at krybe ned i min
seng. Jeg bliver rasende. 25 år og har endnu ikke lært at tage sine tæsk.
Jeg var samme alder, da jeg første gang stod hos hr. Rattan. Med besvær
vender jeg mig om på ryggen, det gør ondt. - OK Læg dig ned på maven med
hovedet mellem mine ben. Du ved hvad du skal gøre. - Må jeg ikke nok blive
fri. Må jeg ikke bare ligge? – Enten kommer du i gang NU, eller du
forsvinder, og jeg siger det til Hanne, er svaret. Det hjalp. Han finder min
pik, putter den i munden og begynder at sutte. Det lyder som en kalv der får
mælk. Det er skønt, jeg nyder at den rejser sig og bliver stiv. Han er
startet udefra og arbejder sig opad, op mod mit skridt. Den varme tunge
arbejder, medens jeg kan mærke, hvordan jeg trænger længere og længere ind i
munden. |
|
Jesper |
Ovre i Amerika, Gods own country - del 1 |
2206 |
Rektor var venlig men bestemt. - Det går ikke. Drengene er i og for sig gode
nok, men ødelagt af deres frie skandinaviske opdragelse, og jeg kan ikke
have, at det smitter af på deres kammerater. Derfor må jeg bede om at De
melder dem ud af Sct. Stephens mr. Soerensen. Drengene så ned i gulvet. -
Please Sir, mumlede Sten næsten med tårer i øjnene, det betyder alt for mig.
- Jeg ved det, sagde rektor blidt, og jeg ønsker dig al held og lykke i
fremtiden. Du er endnu ung. Jeg tog en stor beslutning. Der fandtes en
sidste udvej til at afværge det uundgåelige. Jeg havde hørt om den fra andre
forældre. - Hvis De mener at problemet er drengenes skandinaviske
opdragelse, så ligger ansvaret på os, deres forældre, og det er ikke
retfærdigt at straffe drengene. - Pas på hvad du siger, udbrød Klavs på
dansk. Sten var stadig tavs og svingede tilsyneladende mellem håb og
fortvivlelse. Jeg tror at begge drengene havde en anelse om hvad der kunne
ske. - Deres holdning tjener Dem til ære, og jeg håber, at Deres hustru
deler den. Jeg synes, at De skal tale med både Deres hustru og drengene, for
det betyder, at De vil blive holdt ansvarlig for børnene resten af tiden på
Sct. Stephens, også med hensyn til straf. Vi havde en kort samtale på dansk,
medens rektor kikkede ud ad vinduet. - Det er set før sagde Klavs. Ben og
hans forældre har sådan en ordning. John havde det før han gik ud af skolen.
Pas på, det betyder at skolen behandler jer som elever, og adlyder I ikke,
ryger vi alle ud. Sten sagde stadig intet. Han stod bare og rystede. |
Jesper |
0407 |
-
Mr. Soerensen. Jeg forstår, at Deres sønner deltog i et race på Sct.
Stephens campus sidste uge, og at de blev fanget og straffet. Jeg ser at de
også er blevet straffet af deres far. Han lod blikket glide op og ned af de
to nøgne ynglinge, der forgæves forsøgte at skjule deres striber. Imedens
stod José ligbleg uden at sige noget. Så bleg, som man kan blive, når man
har en solbrændt olivenfarvet mexicansk hud. - Hvad De og Rektor imidlertid
ikke ved er, at der var to biler, der kørte væddeløb. Den anden blev ført af
min søn. Medens Deres sønner opførte sig som sande skandinaviske vikinger og
intet røbede, stak min egen søn af, og lod være med at melde sig bagefter.
Han fortjener derfor at blive straffet både af Dem og mig. Jeg trak på
skuldrene. Jeg kendte Sam Lopetz. Stolt som en spanier og med en æresfølelse
der rager ind i himlen. - Ok, lad os gå ind i garagen. I følger med drenge.
I behøver ikke at tage tøjet på, tilføjede Sam. - Yes Sir. Drengene fulgte
lydigt efter. Jeg så hvordan deres pik begyndte at rejse sig. |
|
Jesper |
0508 |
- PLEASE Mr
Soerensen. PLEASE. De må ikke sige noget til far. Han slår mig ihjel. Han
tager mine nøgler, både dem til den ny bil og til min egen (et komplet vrag,
som det ville være en velgerning at få væk fra landevejene). Lincoln ‘en er
helt ny, den kom efter far og mor var taget på ferie. Jeg ville prøve den,
men så ikke mrs. Soerensens bil. Jeg har bestilt et nyt kofangerhorn, det
kommer med posten i morgen så far ikke opdager noget. PLEASE mr. Soerensen!
Han så fortvivlet ud. Jeg fik næsten medlidenhed med ham ved tanken om den
skæbne, der ventede ham, når far kom hjem. - Det er meget godt Caleb. Men
hvem betaler for bulen, når jeg ikke kan finde en skyldig. Det kommer jeg
til. Tårerne stod i hans øjne. - Mr Soerensen SIR… SIR. Kan De ikke straffe
mig med spanskrør, ligesom De gør med Klavs og Sten og gjorde med José, og
så ikke sige noget til far? |
|
Jesper |
0405 |
Sammen med
en veninde Anna havde hun stjålet af den fælles kasse, men i stedet for at
melde dem til kollegiestyrelsen med sikker bortvisning til følge, havde de 6
drenge på gangen skillinget sammen til at dække underskuddet mod at de to
piger afdrog gælden… ved hårdt arbejde! Ikke alene havde de måtte påtage sig
al rengøringen, men de skulle også lave det meste af aftensmaden. Hver 14.
dag havde man holdt møde hvor alle deres fejl og forsømmelser i perioden var
blevet diskuteret. Så fulgte straffen. Kun i lettere tilfælde slap de med
røvfuld. En efter en måtte de lægge sig nøgne over drengenes knæ og få deres
klø. 6 gange ca. 10 giver 60… det kunne mærkes. Var forseelsen værre var der
ingen vej udenom: Spanskrøret! |
|
Jesper |
1805 |
Kære Rektor. Jeg er blevet grebet i at snyde med en opgave. Den sidste. I stedet for at få min endelige eksamen er jeg blevet relegeret, dvs. smidt ud. Jeg har dog fået lov til at lave den om ved et andet seminarium under forudsætning af, at jeg får en ”akademisk værge”, en person, som holder øje med, at jeg opfører mig ordentligt på alle måder, både med studiet og med mit øvrige liv. Kan De ikke hjælpe mig. Jeg er villig til alt, også til at blive straffet, hvis jeg træder ved siden af. Bare jeg får min eksamen, ellers er alt spildt. Hilsen Siv. |
|
Jesper |
2404 |
Stilheden blev
afbrudt af en hest i galop. Den strøg ned af marken, så fårene for
forskrækket til side. Rytteren var en ung pige 18-20 år iført jagtkostume og
med langt rødt hår, der strittede ud under hjelmen. Hun havde fart på, men
vurderede, at hun ikke kunne springe over hegnet. I stedet bøjede hun sig
ned og åbnede ledet. Så galopperede hun videre -UDEN AT LUKKE EFTER SIG. -
Du glemte at lukke, råbte jeg. - Fuck you, var svaret ledsaget af en finger,
der understregede, hvad hun mente. Og væk var hun. Jeg gik tilbage og
lukkede, men 60-70 får var allerede sluppet ud og på vej ind i reservatet.
Heldigvis kom der en Land Rover trillende, ført af en ung mand. Jeg
standsede han og forklarede ham, hvad der var sket. - Åh nej. Onkel får en
prop. Det var før mobiltelefonen, men Land Roveren var udstyret med en
radio. Han sagde noget i mikrofonen. Så vendte han sig mod mig igen. – Det
gælder om at få standset dem, inden de når mosen. Kommer de først der,
sidder de fast og drukner. Vent til jeg får fat i den idiot, jeg flår ham i
småstykker og bruger ham som fuglefoder. |
|
Jesper |
1603 |
Lederen smiler
til mig. Han er først i tyverne, helt blond med stålblå øjne. - Du ved jo,
hvad du skal gøre. TØJET AF. Læg det pænt sammen. Jeg stirrer rædselsslagent
frem for mig. Der står en kvinde på min egen alder, aldeles nøgen. Hun
prøver at dække sig med hænderne. En over skridtet, en over brysterne. Hun
stirrer på mig, øjnene lyser om hjælp. - FÅ SÅ DET TØJ AF! Jeg kan ikke gøre
noget for at redde hende. - Ja, vi har fået en gæst. Sådan går det, når man
er sin mand utro. Sæt dig på den stol der. Spred benene. Få den op at stå.
Jeg véd godt, hvad han mener og griber om min pik. Den kommer op at stå,
forbavsende hurtigt! - Tove, læg dig på knæ mellem hans lår. Tag hans pik i
munden. Og du, Steen, holder hendes arme! Tove stirrer på mig. – Jeg kan
ikke. Jeg skal brække mig. - Gør det, hvisker jeg, ellers bruger de magt.
Jeg kan se, hvordan Mahmoud kun venter på, at det går galt. Ind kommer den.
Stor og stiv. - Steen, klem lårene sammen. Op med røven, Tove. Så er det 30
rap. 10 fra hver af os. |
|
Jesper |
0303 |
Jeg ringede til
ham med det samme. Han var på arbejde, men ville ringe om aftenen. Han
ringede med gråden væltende ud. - Jeg har syndet hr. Jeg drømmer hver nat om
Dem. Jeg ligger med hånden om min pik og tænker på, at De straffede mig. Jeg
ved, det er forkert, og at jeg skal glemme Dem, men jeg kan ikke. Jeg har
skriftet for pater Aleksandro, han siger, at jeg skal tale ud med Dem. Må
jeg ikke godt komme og se Dem igen? Mit hjerte bankede. Jeg så ham for mig.
Først lige efter, at han havde fået sin endefuld af de tre djævle. Han var
nøgen, de faste teenageballer glødede af fingeraftryk, medens tårerne løb
ned ad ham. Senere, da vi havde mødtes i det skjulte ved Djævelens Smedje.
Han havde ligget over en bænk, igen uden tøj på, og fået sine striber næsten
uden at klage sig. Og til aller sidst ophidselsen, da jeg førte min pik ind
i ham. |
|
Jesper |
0202 |
Min pik
begyndte at rejse sig. Det ubeskyttede pikhoved pressede sig ned mod
stammens ru bark . En følelse jeg ikke kunne stoppe skød op i mit underliv,
bag den glatbarberede hud. Tungen stoppede ved revnen. Hænderne tog fat og
krængede ballerne fra hinanden. Jeg bed tænderne sammen og knyttede mine
hænder. Nu kom det rigtige. Skammen, udnyttelsen og smerten. - OOOOHHHH!...
AAAUGH! WUFF WUFF. Det gjorde allerhelvedes ondt i nogle baller, der i
forvejen havde fået broderparten af 50 rap med spanskrøret. - Hold kæft og
tag din medicin, lød det inde fra krattet. Jeg kunne mærke det, og jeg
vidste hvad det var. En sort pik der langsomt trængte ind i mig, forbi
ringmusklen og helt ind. Langsomt, Mahmoud skulle nyde det mest muligt. Jeg
græder af både skam og smerter. En 36 årig der må lægge røv til en 19 årigs
lyster. Og alligevel. En anden følelse kæmper i mig. Jeg fortjener min
straf. Jeg HAR stjålet Jeg ER en køter der skal adlyde min herre, og hvis
jeg gør det vil han måske være blid og god ved mig, selvom jeg ikke
fortjener det. Mahmoud tager sin tid. Han skal have noget ud af det. Til
sidst mærker jeg hvordan han tømmer sig og blidt trækker den ud igen. |
|
Jesper |
0512 |
- Nå, skal vi så komme til sagen.
I aften tager du bussen igen, men denne gang går du ned ad stien til
Humlesøen. På vejen ned passerer du et pilekrat på venstre side. Du
standser og skærer 4 grene af. Du ved selv, hvad de skal bruges til,
ca. 1½ meter lange og mindst lige så tykke som din tommelfinger. Jeg
kunne næsten høre hvordan han sank vejret.
- Nej, nej. Du… De må ikke. Jeg har aldrig prøvet det. Lad mig
slippe. - Du gør, hvad der bliver sagt! Eller vil du hellere have
negerpik? (Det var en tom trussel, det stod ikke i min magt,
tværtimod, men den virkede). - Hvad tror du, fader Aleksandro vil
sige? En grådkvalt stemme hviskede: - Jeg skal nok. - Nede ved søen
går du til højre ad den lille sti, der fører til Djævelens Smedje.
Der venter du, og du kommer ikke senere end kl. 21! FORSTÅET? Han
nåede lige at sige JA, inden jeg afbrød forbindelsen. |
|
Jesper |
1011 |
Jeg begyndte at spekulere hvor mon
slagene ramte. På ballerne, på lårene? Var det sådan en omgang jeg
skulle have? Det ville jeg ikke kunne holde til. MEN DER VAR NOGET DER
DÆMPEDE MIN RÆDSEL. Den fascinerende lyd af spanskrøret, når det ramte
ofret. Lyden af hans klage, og fantasien om, at han nu havde fået endnu
en stribe. Jeg mærkede, hvordan min pik helt ukontrollabelt begyndte at
rejse sig. Den blev stiv og pressede sig ind mod væggen, uden at jeg
kunne gøre noget. Efterhånden kunne manden ikke tage mere. Han begyndte
at græde mellem slagene, medens han desperat søgte at holde regnskab.
AUUUUGH… NEJ, syvogtredive, nej, nej toogtredive. Undskyld det var ikke
meningen. Det gør så ondt... Undskyld. FYRRE!! STOP. Tak... tak. Manden
hulkede sin taknemlighed frem. - Tro ikke du er færdig. Steen vend dig
om og kom her hen, stil dig bag ved ham. Jeg adlød. Manden lå stadig
bøjet over bukken. Hans knugede sine hænder til ballerne. - Tag dem væk! |
|
Jesper |
2110 |
Jeg lukker øjnene. Jeg er varm over det
hele. Der mærkelige er, DET ER IKKE MIG. Det er som om en anden der har
taget min krop. Jeg ved hvad der skal ske og jeg vil ikke. Men
alligevel. Det er en helt ny følelse AF NOGET SOM JEG GERNE VIL. En
slags ydmygelse eller underkastelse. - Op med den! Jeg ved hvad DEN er.
Min pik! - Kom så i gang. Lad os se den sprøjte. Eller skal vi hjælpe
dig? Frank tager sit bælte ud af bukserne. Det er bredt og tykt, solidt
læder, lavet af en gammel saddelgjort fra en hest. Jeg kender den… over
min ryg. Jeg griber om mit lem og begynder at onanere. Det vokser,
bliver stift og stritter ud i rummet. Nu kommer det. Jeg kan mærke det.
Det kan ikke stoppes. Det er varmt hvidt og tykt. - Bøj den opad, så du
selv får glæde af der. Det skulle jo nødigt gå helt til spilde. |
|
ED |
2909 |
Rektor var
godt klar over, at Siv kunne være en vanskelig elev, så han tog med det
samme den alvorlige stemme frem, og meddelte Siv følgende: Det er nu tredje
gang, at der er kommet alvorlige klager fra lærerstaben over din opførsel,
og vi er derfor kommet til det punkt, hvor jeg vil skrive til dine forældre
og foreslå, at de finder et andet gymnasium, hvor du kan afslutte dit
skoleforløb. Du er i øvrigt alt for gammel til i den grad at være et
forstyrrende element. (Siv var fyldt 22, en del år ældre end kammeraterne,
og forklaringen var, at hun, det meste af barndommen og ungdommen, havde
boet i Vietnam, hvor faderen arbejdede som ambassadesekretær, og forældrene
havde ønsket, at Siv skulle have en dansk studentereksamen.) Da Siv fik
denne meddelelse, begyndte tårerne at løbe ned ad kinden på hende, og hun
bad om at få endnu en chance. Hendes mor, der var blevet alene, faderen
havde sendt moderen hjem, og boede nu sammen med en ung vietnamesisk kvinde,
ville blive frygtelig ked af det, og for at skåne moderen, spurgte Siv, om
hun ikke kunne få en anden straf. Siv pegede herefter over på det gamle
spanskrør, som havde stået på rektorkontoret i de sidste 100 år. - Kunne jeg
ikke i stedet få nogle slag med spanskrøret, tiggede Siv. - Du ved vist
udmærket, at dette strafferedskab ikke bruges mere, lød det fra rektors
mund. - Åh jo, lød det fra Siv, der i samme øjeblik trak såvel
cowboybukserne som trusserne ned |
|
ED |
0610 |
Da Siv kom hjem til boligen, hvor hun
boede sammen med moderen, trængte hun til et bad. Hun tog derfor tøjet
af og gik ud på badeværelset, hvor hun stillede sig under bruseren. Det
varme vand gjorde godt på de forslåede pigeballer. Midt under badet gik
døren op – moderen havde ikke hørt, at Siv var kommet hjem, så hun blev
noget lamslået, da hun opdagede Sivs’ blå og røde striber på ballerne. -
Hvor har du dog dem fra, spurgte Mona, Sivs’ mor, og Siv, der ikke
mente, at hun havde noget at skjule, sagde som det var, at hun var
blevet straffet hos rektorparret, fordi hun havde lavet så mange fejl,
da hun skulle tilberede og servere frokost for dem. Mona bad ikke om at
få svaret uddybet, men hun tænkte: ”Æblet falder ikke langt fra
stammen.” |
|
Jesper |
2209 2013 |
Jeg
forelagde mine betingelser: Diplomat pas. Jeg skulle ikke have noget af selv
at havne i en malaysisk celle. Ubegrænsede, eller rigelige penge til
rådighed. Jeg aflægger regnskab til ambassadøren. Jeg aflægger også rapport
til Bernkopff hver tredje dag eller efter behov. Rådighed over den lille
lejlighed, som konsulatet har til “specielle formål”. Det var en lejlighed
som vi brugte til alt muligt. Bl.a. har jeg haft to eksportchauffører
sovende i den, indtil flyet til Danmark kom. De tilbragte hele tiden på
maven, bukseløse og med en ventilator rettet direkte mod ballerne. Da de
skulle hjem, måtte jeg sørge for ekstra puder på flysæderne. Det var enden
på en glad aften i Kuala Lumpur! Og sidst men ikke mindst. Jeg så direkte på
vekselerer Viertbaum: - Ingen optræden bag min ryg. Heller ikke fra Deres
datter! Xenia Viertbaum havde allerede været ude i pressen med harske angreb
på “denne halvciviliserede abe republik.” De to herrer diskuterede et
øjeblik, så sagde Bernkopff, - Ok vi går ind på Deres betingelser under
forudsætning af, at De holder MIG personlig underrette om ALT, hvad De
foretager Dem. Vi skiltes, efter at have aftalt et passende salær. Bernkopff
har bl.a. lært mig ikke at være altruist, og jeg havde på fornemmelsen, at
min forhenværende læremester ikke var helt utilfreds med sin gamle elev. Da
jeg kom hjem, lå der en mail fra min franske chef. Jeg var bevilget orlov på
ubestemt tid. Bernkopff spildte ikke tiden. |
|
Jesper |
2209 2013 |
Young
krævede, at sagen blev afgjort med en stor bøde, og beklagede de unge
menneskers optræden, noget der aldrig skulle ske igen. I mellem tiden
krævede han alle tre sat på fri fod mod kaution fra konsulatet. Madame så ud
som ville hun få en prop. Så ødelagde Samuel det hele. Han for op og
erklærede på meget klart engelsk, at han ville sgu ikke betale nogen fucking
bøde. Madame så ud til at få prop nummer to! Dommeren knaldede hammeren i
bordet og idømte på stedet, Samuel, 4 spanskrørsslag. Tvillingen stod et
øjeblik helt lammet. Det kunne han slet ikke overskue. Så spillede vi vort
kort ud: Per Jensen kunne slet ikke dømmes af denne ret. Han var mindreårig,
17½, altså under de 18 år, der er grænsen for voksne. Sagen skulle for en
ungdomsdomstol! I øvrigt stod vi fast på løsladelse mod kaution af alle tre.
Madame så ud til at få sin tredje prop. - Det er en og samme sag, den kan
ikke skilles, hvæsede hun, og sendte mig, ikke advokat Young, et rasende
blik. Hun var godt klar, over hvem der havde støbt den kugle. |
|
Jesper |
2209 2013 |
Et par
dage senere stillede jeg i centralungdomsfængslet. Jeg kom tidligt, for at
tale med vagtmesteren, der skulle uddele straffen. Jeg forsøgte at overtale
ham til at være mild i slagene, men svaret var nej. - Jeg tør ikke, specielt
når jeg ved, at madame Li er til stede. Det eneste jeg kan gøre er at give
ham “rappid fire.” - Rappid fire, hvad er det? - Jo, ser De. Normalt er der
15-30 sekunder mellem hvert slag, så fangen kan føle det enkelte slag. Ved
“rappid fire” slår jeg uafbrudt. Det gør mere ondt, men varer kortere tid.
Desuden kan jeg ikke styre slagene, så nøjagtigt, jeg kommer til at ramme
samme sted flere gange så hans ende får flere sår. Det er altså kortere men
mere smertefuldt. Hvad vælger De? Hvordan vælger man straf for en anden? -
Hvad mener De selv? - Rapid fire. Det var den professionelle der talte. Jeg
sørgede endvidere for, at Per var den første der blev straffet. Så slap han
for at se (og høre) på de andre og blive mere angst. En stor pengeseddel der
havde siddet i min brystlomme skiftede ejer. |
|
Jesper |
2909 2013 |
- Hjælp
mig Peter. Hjælp. Jeg er blevet voldtaget af de tre negere. Det hele
startede med, at jeg ikke ville rede deres køjer og gøre rent inden
ugeinspektionen. Vi kom op og skændes, og jeg bad dem fuck off, gå at
helvede til. - Han trænger til at lære, hvem der bestemmer her, sagde den
ældste, Jack. Før end jeg kunne lave noget, lå jeg på maven på det bare
gulv. De to holdt mig. Den ene armene, den anden spredte mine ben. Jack hev
min skjorte af og trak bukserne ned og begyndte at befamle min krop. Jeg
hylede og skreg, men det hjalp ikke. - Skrig bare og vrid dig, så er det
meget sjovere, var hvad jeg fik ud af det. Jeg mærkede hvordan Jack åbnede
mine baller og fandt mit røvhul. En finger trængte ind, helt i bund, så
drejede han den rundt. Jeg tiggede og bad. - Jeg skal nok adlyde. PLEASE...
NO MORE… PLEASE. - Gad vide om han kan tage to, grinede Jack. |
|
Jesper |
1806 2013 |
NEJ.. NEJ.
Jeg er dansker, jeg er “ren”. Jeg vil ikke være bøsse. Det råbte inden i
mig, men alligevel kom der ikke et ord over mine læber. Der var kun en
dejlig varm følelse af Abbas bløde smidige hænder og duften af hans olie.
Han vendte mig om igen og begyndte at tage sig af mit bryst. Han hev i mine
brystvorter og ligefrem badede dem i olie. Jeg ville gøre noget, sige noget
men lå bare slapt hen, halvt bevidstløs og nød det. Han greb fat i mine
nosser og legede med dem. Til sidst kom turen til pikken. Jeg vidste det og
skammede mig. Allerede inden han var begyndt at røre ved den, rejste den
sig. Jeg lå der og følte, hvordan jeg burde gøre noget. En vanvittig tanke
greb mig: Hvad ville generalkonsul Bernkopff sige, hvis han vidste det? |
|
Jesper |
2307 2013 |
- Well, Erik glæder du dig, spurgte Frank
uskyldigt, medens han lod hænderne glide ned langs lektorens nøgne ryg, der
var dækket at sved og gåsehud. - Muuuh, lød det svagt gennem gaggen. Så kom
der et AUUUUGH! MUUUUH da Frank uden varsel stak sin finger op i hans
røvhul. - ÅÅÅGH! Han skreg igen på trods af gaggen da Frank drejede den
rundt. - Rolig rolig. De har det bedste til gode hr. lektor, sagde Frank,
medens han lod ham føle, hvordan han lagde sin pik til rette. -
ÅÅÅÅÅÅGGGGGGHHHHHH! Skreg Erik og kastede hovedet fra side til side,
samtidig med at han fortvivlet bed i ballgaggens gummibold. Med sine knæ
pressede Frank hans lår ud til siden, samtidig med at han hamrede sin pik
ind i Eriks åbning. Omsider fik Frank tømt sig helt og trak en slatten pik
ud af sit offer. Vi løsnede ham, og fjernede ballgaggen. Han faldt om på
gulvet som en karklud. - På knæ og slik min pik ren. Lad dog være at tude,
det er dine egne safter. De smager sikkert godt. Lektor Larsen adlød stumt,
og efter en tid erklærede Frank: - Han er din nu, Jan. |
|
Jesper |
0906 2013 |
Jeg har
virkelig gjort mig umage. Er de ikke flotte. Her er et af dig, kun iført et
strømpebånd, og her er et af din mand med stålpik, og endnu et hvor I begge
står op af væggen med striber på røven. Jeg har virkelig gjort mig umage. Og
så tænk på, at selve dvd’en har lyd, hvor man kan høre jer vræle og se jer
vride jer, medens I pisser på vores pæne sofa. Det hele kommer som sagt på
intranettet i løbet af søndagen. - Hvad vil du have? Hvad skal jeg gøre,
stammede hun. Jeg skal nok... du må ikke… Tårerne løb ned ad hende, ligesom
da hun stod i vores dagligstue. - Godt. For det først tilhører du mig resten
af min gymnasietid, altså resten af dette skoleår og hele næste, hvor jeg
går i 3. G. Du gør, hvad jeg siger, og du tager de straffe, jeg giver dig
uden protest. Hvis du protesterer, får du ekstra… i første omgang! Du
behandler ALLE dine elever pænt, ikke noget med straffestile eller at håne
dem i andres påhør. Din karaktergivning skal være fair og retfærdig…TIL
ALLE. Har du forstået? Hun nikkede. |
|
Jesper |
0206 2013 |
Tag tøjet af. Alt sammen og begge to. KOM SÅ I GANG… NU! Til min
forbløffelse virkede det. De begyndte begge to at famle med
knapperne. Skjorte og bluse løsnede sig. Jeg følte en rislen gennem
mig. Nå, sådan var det altså at have kommandoen. Dejligt! - Af med
det, se nu at komme videre. Hr. Larsens stod allerede med nøgen
overkrop, skjorten lå på gulvet sammen med undertrøjen. Nicole
fumlede med bh’en, rød i hovedet. Jeg frydede mig indvendig. Lad os
nu se hendes franske mamelle. Hævn over den forhadte fransklærer.
Bukser, nederdel. Nu kom det spændende. Lektoren lukkede øjnene,
medens hans hænder gled indenfor underbukserne. - Ned med dem! Du
behøver ikke at stå og lege med den. - Jeg… jeg leger ikke med..
med... - Hvad leger du ikke med? - Min pik. Han var glorød i
ansigtet, da han hev de stramme underbukser ned. Jeg vendte mig mod
Nicole. – Trusserne! - Nej, Erik, hjælp mig, sig at han ikke må. Hun
var rød som en tomat. Jeg følte noget varmt gennemstrømme mig. Min
pik lignede lektor Larsens, bare var den skjult! - Hjælp hende, træk
dem af hende. Det har du prøvet før, det er jo din kone. |
|
Jesper |
1205 2013 |
Vi boede i
en barak, som man flyttede, efterhånden som arbejdet med vejen skred frem.
Der var 25 primitive senge til 50 fanger, så vi sov to og to. Jeg genså
nogle af mine lidelsesfæller fra før. Selv delte jeg seng med
kineserdrengen. Han var lige så rolig som før, selvom jeg kunne se striberne
på den gule røv. De var mange og hævede, nogle af den så ud til at have
blødt. Han sagde knapt et ord, selvom han talte udmærket engelsk. Stille og
roligt svang han sin hakke og læssede tipvognen med grus. Som sagt tavs den
hele dag, men jeg fandt dog ud af, at han hed FU. Den første nat var den
værste. Den indiske købmand var der også, han sov i den anden ende af
barakken. Jeg hørte, hvordan de andre fanger gik i gang med ham. Han hylede
og skreg, medens han tiggede om nåde. - Nej, I må ikke, ikke DER. La’ vær'.
Jeg vil ikke. NEJ, NEJ, Jeg har kone og 4 børn. Det hjalp ham ikke. De var
mange om ham og de nød det tilsyneladende. Pludselig mærkede jeg Fus hånd på
min pik. Uvilkårlig skreg jeg NEJ. - Ti stille. Enten leger du med mig,
eller du får det som inderen. Hvad vælger du? |
|
Den Velklædte |
1504 2013 |
Jeg ømmede mig åbenbart for meget, for
den stille uden tatoveringerne gik over i bilen og hentede noget, som
viste sig at være en ballgag. Den pressede hun ind i min mund næsten
samtidig med at de begge klemte hver sin brystvorte, for derved at få
mit til at skrige. - Nå, er vi så hårde ved dig? Det bedste er næsten,
at vi tager billeder imens, så vi om lang tid vil kunne finde dem frem,
og sidde og grine over din ynkelige optræden, samtidig med at vi ved, at
du ALDRIG mere opsøger os. End ikke for at sige undskyld. End ikke for
at sige god dag, god jul eller noget andet lignende. Vi vil ikke
forstyrres af sådan et usselt, ynkeligt fjols som dig. Havde du haft en
fisse kunne vi måske have brugt dig til noget. Jeg begyndte at blive
nervøs for hvordan dette udviklede sig. Heldigvis begyndte de at løsne
rebet, men kun for at flytte mig til en bænk som stod lidt væk, så jeg
kunne stå i en anden position: Foroverbøjet med rumpen i vejret. Jeg
havde stadig Ballgaggen i munden. De første slag kom med ens interval og
var moderate. Jeg har altid været pivet, så da femte, sjette slag kom,
kunne jeg have råbt alt muligt, hvis blot dette mareridt ville stoppe. |
|
Jesper |
0903 2013 |
”Bruno kom her hen.” ”Ja vel, frk. Grethe.”
Han var hvid som et lagen. Jeg så på ham. Sportstrænet, pikken var hård og
strittede 45 grader op i luften. Hans krop var muskuløs og så ekstra flot
ud, med sveden løbende ned af den. Jeg havde den største lyst til at tage
ham med hjem og lade Peter og Henrik give ham en omgang pik, bare for at se
ham vride sig af ydmygelse, når det gik ud over ham selv. Heller ikke han
havde fået pisk før, men nu havde han set sin far vride sig og vidste, hvad
der ventede ham. ”Dyrker du sport.” ”Ja, maratonløb, frk. Grethe..” Han
næsten hviskede det, medens han så forvirret på mig. ”Læg dig. Vil du
bindes, nu da vi ikke har din far til at holde dig?” ”Nej, det behøves ikke.
Jeg skal nok tage min straf. Han lagde sig roligt over bordet og strakte
armene frem. ”Spred armene ud til siden og tag fat i bordkanten, det er
lettere for dig.” ”Tak, frk. Grethe.” |
|
Jesper |
0903 2013 |
Jeg fik en slavekontakt udleveret… samt 4
dage til at betænke mig. Det var et større dokument med både mine og min
herre/herskerindes pligter og rettigheder. Jeg skulle blindt og
betingelsesløst adlyde min herre. Han havde ret til at straffe mig
korporligt, men ikke offentligt, og han måtte ikke mishandle mig. Han skulle
sørge for mit helbred og eventuel lægehjælp. Han skulle føde og klæde mig.
Til gengæld skulle jeg påtage mig et hvilken som helst arbejde, han måtte
ønske. Jeg skulle underkaste ham seksuelt, hvis han/hun ønskede det. Osv.
osv. Et digert dokument. Jeg forsøgte at få en deal med min stedmor, men
forgæves. Efter to dage skrev jeg under, og to timer efter kom der et par
mænd og slæbte af med mig, som jeg stod og gik. De gav mig håndjern på og en
hætte over hovedet, inden de smed mig ind i en bil. Her står jeg nu. Jeg
skal sælges. |
|
Jesper |
2804 2013 |
- Du har en stor pik Bruno. Hvor lang er den? - 15 cm, svarer jeg på
lykke og fromme. Jeg har aldrig målt den. - Læg dig på sengen, på ryggen.
Hænderne op over hovedet. Jeg nyder det uvilkårligt. For første gang i en
rigtig seng i over 4 måneder, med rigtige lagner. Normalt sover Nicolai og
jeg på hver sin briks lavet af brædder og med grove lærredslagner over en
madras lavet af hø. Her er det en rigtig fjedermadras med hvide lagner og
puder. Hvor længe var Adam i paradis? Bruno var det i mindre end 3 minutter.
- Få den op at stå. KOM SÅ I GANG. To drønene ørefigner understreger, at det
er alvor. - Du vover på at få udløsning. To nye klask. Jeg hiver og slider
samtidig med jeg ved at der er en grænse. Jeg har ikke haft rigtig udløsning
siden jeg blev slave. Madame sørger for at det ikke sker. Hun våger over
lagnerne og finder hun det mindste plet er det omgående 10 rap med
spanskrøret. Det er især Nicolai, det går ud over. Han stønner hver nat,
medens han forsøger at beherske sig. Min pik stritter. Forhuden er trukket
tilbage, og pikhovedet er vådt af præsperm. Jeg kan ikke mere. Og pludselig
er hun der! Med snuptag er cowboybukser og trusser forsvundne, og hun sidder
oven på mig, medens hun rider mig. Jeg skriger og skriger - NEJ… NEJ. De må
ikke frøken. Ikke DET. |
|
Alexa |
0502 2013 |
Greven
startede som sædvanligt med et par høflighedsfraser, inden han kom til
emnet: Grevinden havde været ulydig. Jeg kunne jo godt regne ud, at det
måtte være alvorligt, at det ikke bare kunne løses med en snak eller et
alvorsord, så ville Greven ikke have diskuteret emnet med mig. Jeg havde
ikke den store erfaring med kvinder, og kunne ikke lige finde på andet end,
at der så nok måtte blive tale om en eller anden form for staf. Jeg sagde
noget om, at en fast hånd, eller måske et spanskrør, kunne tages i
anvendelse. Det nikkede han til, og tilføjede, at han ikke rigtigt formåede,
at få sig selv til at lægge hånd på sin højtelskede kones sarte hud. Nu
begyndte jeg at forstå formålet med samtalen, Greven ville have mig til at
straffe Grevinden for hendes ulydighed. Jeg fortalte Greven, at jeg godt
kunne påtage mig hvervet, hvortil han sagde, at det skulle ske samme aften,
efter de havde drukket deres aftente. |
|
Jesper |
1701 2013 |
Få så den finger ind. Jo mere creme du
får smurt med, jo bedre glider det… Kom så i gang! Ellers får du bare pisk
oveni. Han stønnede, medens han førte fingeren helt ind. Hovedet var
kobberrødt af skam. - Drej den rundt. Helt ind så du mærker ringmusklen! Han
så ud, som om han ville dø af vanære. Jeg vendte mig om til Peter. - Nå vis
os så, hvad du har lært hos Holger. OP MED DEN. Jeg pegede med pisken på
hans pik. Hans ansigtskulør skiftede fra hvidt som kridt til rød som en
hummer, medens han greb om sit lem og begyndte at hive i det. - Jeg… jeg har
aldrig gjort det før. Det var altid mig, der fik af Holger. Alligevel tog
det ikke lang tid før end den strittede skråt op, hård og stiv. Forhuden var
trukket tilbage, og fra spidsen dryppede den første præsperm. - Kom i gang.
Peter bøjede sig over Henrik. Med begge hænder åbnede han dennes røv, inden
han omhyggeligt lagde sin pik til rette i hullet. Henrik lå helt stille. Han
græd sagte, men sagde ikke et ord. Så lød der et skrig, da Peter jog den
ind. |
|
Jesper |
0412 2012 |
Om aftenen så jeg på pakken igen. Den så
fristende ud. Gør det ondt at få spanskrør? Man skal vist have det på den
bare ende, ellers er det ikke rigtigt. Jeg stillede mig op foran spejlet og
prøvede forsigtigt et rap over højre balle. - Ååågh... Auuugh! Det var ikke
fordi det gjorde så ondt, det var mere chokket og overraskelsen. Jeg prøvede
igen. Denne gang lidt hårdere. Auuuuuugh… iiiiuiigh. Det kunne mærkes og i
spejlet så jeg en rød stribe over begge baller. - Tag dig nu sammen. Vær
ordentlig. Jeg fik en anstændig natkjole på og gik i seng. Jeg kunne mærke
det både i enden og i mit hoved, noget jeg ikke havde følt før. De følgende
aftener “legede” jeg igen med spanskrøret og den bare popo. Jeg vænnede mig
til smerten og den underlige følelse, der skyllede op i mig. Men jeg tog mig
sammen. Sådan noget gør man ikke. Næste dag gik jeg direkte i seng og
forsøgte at få alle perverse tanker ud af mit hoved. |
|
Jesper |
3009 2012 |
- Drej dig rundt. Jeg vil se din krop. Hold
hænderne ned langs siden! Hun gjorde som befalet, blodrød over hele kroppen.
Her stod hun, 28 år, hun nøgen og tiggede om at blive straffet af en kvinde
hun knap kendte. Hun var en flot kvinde. Slank, ikke et gram overflødigt
fedt. Velformede bryster, der strittede lige ud. En røv der simpelthen sagde
spar to til alt hvad jeg før havde set. Over begge baller var der svage spor
af striber. Var det mon fra den gang jeg havde givet hende spanskrør, eller
havde Louise suppleret siden? Jeg tog en beslutning. Jeg kunne ikke give Eva
spanskrør som jeg havde prøvet før. Jeg havde ikke et spanskrør, hvorfor
skulle jeg have sådant et? Jeg vidste ikke engang hvor man fik sådan et fra.
.Jeg hentede min hårdbørste, det er egentlig ikke en hårdbørste men en
klædebørste lavet af teaktræ, med et solidt skaft. - Over knæene! Spred
benene Du siger ikke et ord, ellers er det Louise. FORSTÅR DU? - Jeg skal
nok tie stille. Hun lagde sig over begge mine knæ. Hænderne og det lange hår
nede på gulvet. - ÅÅÅÅÅÅGH!! …AGGGGGG! Hun bed tænderne sammen og prøvede at
være tavs, men uden held. |
|
Jesper |
0209 2012 |
Der gik et
par dage, så kom en meget slukøret Peter med en lukket kuvert til mig. Han
gav mig den, medens han nærmest hviskede; - hjælp mig, min kone er rasende.
Gør et eller andet! - Du skal ikke vente nogen hjælp fra mig, din lille
mide. Han så virkelig nedbrudt ud, da han luskede væk. Jeg åbnede brevet.
Der lå en seddel. ”Kom hjem til os på lørdag kl. 10, hvis du vil se Peter få
sin straf. Hilsen Louise.” Der fulgte en adresse med. Se Peter få sin straf?
Det lød interessant, og jeg var stadig sur. Altså stod jeg lørdag kl. 10 og
ringede på døren til en mindre lidt ældre villa. En kvinde på Peters alder,
omkring de 30, lukkede op. Hun var høj, slank og så godt ud. - Hej, jeg er
Louise. Du er sikkert Grethe, præsenterede hun sig med et smil.. - Kom
indenfor, så du kan se Peter få sin endefuld, det skvat der ikke forstår at
opføre sig ordentlig, når han er ude. |
|
Jesper |
1308 2012 |
Hun prøvede at vride underlivet, men spredestangen forhindrede det delvis. -
ÅH! IIIIGH! DU MÅ IKKE. IKKE MIN KLIT. Hendes skrig blev mere og mere
uforståelige og til sidst kom hun. Det vældede ud af hende, ned over
stakkels Enrico. - Stop, Enrico rejs dig. Han så ikke køn ud som han stod
overfor Cathrine. Hun, på den anden side, var lige så rød i ansigtet som i
røven, tårerne flød ned ad hende, hun kunne knapt stå på benene. - På knæ.
Enrico du stiller dig foran hende. Cathrine slik hans pik. Selv om Enricos
pik strittede frem, nærmest skråt op hård og stiv, var det et svært for hans
stedmoder. Alene det faktum, at hun stadig var bundet på hænder og fødder,
gjorde det vanskeligt at komme ned på knæ. Hænderne var bundne på ryggen, så
hun famlede med hovedet i et forsøg på at få pikken i munden. Omsider
lykkedes det, og hun begyndte energisk at sutte. Enhver form for skam var
forsvundet, nu gjaldt det bare om at adlyde inden revisoren fandt på noget
værre |
|
Jesper |
0508 2012 |
- Op med
dig din hund. Tro ikke du er færdig. Holger kommer til middag i aften.
Han kan give dig den omgang spanskrør, du fortjener… og mere til. I
mellemtiden behøver du ikke at tage tøj på. Jeg vil se dig i al din
usselhed. Hele resten af dagen vandrer jeg rundt nøgen. Jeg føler mig i
sandhed ussel. Holger er Louises ven. De deler samme interesse for
korporlig straf, altså tæsk. Holger har endda en rigtig slave hjemme,
men Louise udlåner mig til ham på en slaves vilkår. Det betyder, at jeg
igen skal bøje mig over bordet. Denne gang vil jeg kunne høre lyden af
"Swich" når spanskrøret komme susende. Så er det: AAAUUGH! NEEEEJ! Jeg
vil skrige og vride mig fra side til side, men forgæves. Hvis jeg vrider
mig for meget, vil Louise holde mine arme, eller de vil binde mig til
bordet. Jeg skal lære at tage min straf som en mand (eller slave). Og
hendes ord, "Og mere til," hvad betyder det? Skal jeg røvpules? Det er
sket, når jeg har været slave hos Holger. |
|
Jesper |
2907 2012 |
Jeg var 15 år, da jeg selv piskede et
menneske for første gan,g medens far så på. Det var en hyrdedreng, ikke
meget ældre end jeg selv. Han stirrede på mig, da det gik op for ham, at det
var mig der skulle give ham pisk. Så hviskede han, - Please Young master,
not so hard. Han fik 20 slag. Jeg gjorde mig umage, for at gøre som jeg
havde set far gøre. Drengen stønnede og vred sig men sagde ikke en lyd. Da
han var gået vendte min far sig mod mig og sagde, - Du mangler noget teknik.
Tag dit tøj af! Jeg måtte lægge mig over træstammen, medens han
demonstrerede på min bare ryg, hvordan slagene skulle lægges, og hvad jeg
ikke måtte gøre. Jeg fik vel 10-12 slag, ikke særlig hårde, men nok til at
jeg sov dårligt den nat! Sådan fortsatte det. Jeg lærte det efterhånden, og
hvis jeg tog fejl, “korrigerede” far det på mig bagefter. På den måde lærte
jeg det “the hard way”! Jeg fortsatte med at straffe de unge, og far blev
mere og mere tilfreds med mig. |
|
Jesper |
1305 2012 |
Hr. Madsen var ejer af en frugtplantage, fortrinsvis kirsebær, på det
tidspunkt fuldmodne! Jeg havde sneget mig derind og fyldt en hel skotøjsæske
op, flere kg som jeg og mine kammerater skulle nyde i fred, da Madsen
dukkede op. Han greb min arm og sagde, - Nå, hvad laver du her? Dumt
spørgsmål, alt var klart, indbrud og tyveri. - Du er ikke den første, og
alle har de fået valget: Afstraffelse her og nu, eller vi følges ad hjem til
din far? Jeg vidste det. Adskillige af mine kammerater havde prøvet det. De
fleste valgte kontant afregning frem for noget, der måske var endnu værre
fra den fædrene hånd. For mit vedkommende var det anderledes. Jeg havde
aldrig fået klø. Min far var som sagt pædagog og troede ikke på det. Men der
var andet, først en alenlang prædiken om hvor skuffet han var. Så, og det
var det værste, stuearrest i en måned, det vil sige ingen fodbold. Jeg som
lige var rykket op på førsteholdet og skulle spille turnering. Jeg samlede
alt mit mod og mumlede, - Jeg bliver her. - Godt. Han tog mig i den ene arm,
med den anden tog han skotøjsæsken og sammen gik vi ned mod et redskabsskur.
Her slap han mig. Undervejs havde han samlet en kirsebærkæp der lå på jorden
op. Da vi kom ind sagde han: - Tag bukserne af, også underbukserne og bøj
dig over det bord der. |
|
Jesper |
1504 2012 |
Jeg skreg
inde bag ballgaggen. Jeg bed i bolden, samtidig med at jeg både sked og
pissede. Jeg vred mig og kunne mærke, hvordan min ømme ryg gled rundt i mit
eget lort. Omsider kunne jeg ikke mere. Hverken skide eller pisse. - Så er
han vist færdig, der kommer ikke mere, sagde Sem. Han tog gummihandsker på
og tog fat i min slappe pik. På essen lå allerede en ring, som var ved at
blive hvidglødende. De vaskede mit skridt og pik med noget desinficerende.
Det sved i alle de små rifter, som ragekniven havde lavet. En af de andre
tog den hvidglødende ring med en tang, stak min pik igennem den og førte den
helt op til pikroden. Der klemte han den fast, så den sluttede helt ind til
kødet. Man skulle tro, at det gjorde ondt, men varmen var så intens, at jeg
intet mærkede, før ringen trak sig sammen og begyndte at køle af. Først da
begyndte en vanvittig smerte at forplante sig op i mit underliv. Men igen,
jeg kunne intet stille op, kun bide i gummibolden. Jeg har ladet mig
fortælle, at det er de samme folk, der giver sultanens heste deres sølvsko
på, som forsyner slaver med en pikning. Så kom de sidste sekunder som en fri
mand. Jeg skulle have slavelænken på. |
|
Jesper |
1803 2012 |
- Far skal til kongres i Singapore samen med mor, og jeg har fået lov til at
komme med, det er en fødselsdagsgave. Men nu får han en prop. Uden varsel
spurgte hun. - Hvad ville De have gjort ved mig, hvis det havde været i
Afrika? - Du ville have fået 15 slag med spanskrøret, svarede jeg prompte. -
Hvordan, stammede hun. - Du skal tage dine bukser af, og så får du 15 på din
bare ende. - Det… det kan man da ikke. - Du adspurgte, og jeg svarede. I
Afrika kan man. Hun blev endnu mere bleg end tømmermændene havde gjort hende
til. - Nu kan du gå hjem og komme tilbage med en kost og en spade og hjælpe
mig med at rydde op. Så kan du tænke over, hvad du vil. Din far eller de 15
rap. Hun kom snart tilbage, og vi arbejdede i næsten tavshed de næste par
timer. Blomster skulle sorteres, nogle kasseres andre midlertidigt i baljer.
Græsplænen skulle ordnes, hækken skulle rejses osv. Efter et par timer
stoppede vi. Nu var det grove gjort. - Nå. Hvad vælger du? Den smule farve
hun havde i ansigtet under arbejdet forvandt brat og blev erstattet af
askegråt. - Spanskrøret. Hviskede hun.. |
|
Jesper |
Den dag det gik galt... for hr. Rattan, for ELSKEREN og for Mustapha |
1003 2012 |
Jeg hentede et par pøller og anbragte den
under hans nakke, så han var i stand til at se sine egne spredte ben, og
hvad der var mellem dem. - Joseph. Tag hans pik og få ham til at komme. -
NEJ… NEJ. Lad mig slippe. Ikke en vantro. - Ti stille og opfør dig som en
mand. Opfordringen var ledsaget at et slag med pisken der fik Mustapha til
at skrige igen. - Javel, hr. Rattan. Han tav helt og lå med lukkede øjne,
medens han ventede på at Joseph skulle gå i gang. - Hold dine øjne åbne..
HELE TIDEN... - Javel. Mustapha prøvede at leve op til sit ry som en mand… I
mere end én forstand! - Kom så i gang. ELSKEREN rystede over hele kroppen.
Han var lige så rød i hovedet som hans endeballer. - Kom så i gang, eller
vil du op og hænge igen? Nå! Sker der noget. Gør som du gør på dig selv.
Eller skal vi alligevel sende dig til fætrene så du kan lære det? - Jeg…
jeg. Elskeren opgav. Højre hånd tog fat om en slatten Mustapha pik og
begyndte at hive i den. |
Katrine Benthagen |
2602 2012 |
Igen faldt tampen og Maria stønnede. Det
gjorde ondt, men varmen og fugten mellem hendes ben, var mere tydelig end
smerten. Svend øgede langsomt tempoet og styrken i slagene og Maria følte
sine balder brænde, men også væden der nu nærmest dryppende fra hende. Hun
mærkede hvordan brysterne gned mod masten og de følsomme brystvorter stod
stive mod særken og det grove træ. Hun var så tændt. Slagene stoppede, og
hun mærkede i stedet for Hans’ hånd glide over de brændende balder. Hun
spredte uden at tænke over det, sine ben så hånden kunne komme derned, hvor
hun længtes så desperat efter at mærke den, men den gled bare drillende
rundt på hendes balder, selvom hun vred sig og stønnede hæst. ”Hun har ikke
lært lektien, så måske vi bør tage katten i brug.” Hun kunne høre på Hans’
stemme, at han var næsten lige så tændt, som hun selv var. Katten frygtede
hun dog. Hun vidste at hun ikke ville blive lemlæstet af den nihalede pisk,
men den var barsk. ”Du vil få et slag på ryggen og resten på dine balder.”
Svends stemme var også hæs. De nød vist dette lige meget. Maria nikkede og
forsøgte at forberede sig på slaget. Hun nåede lige at registrere lyden af
de mange haler der skar gennem luften inden slaget ramte hendes ryg |
|
Katrine Benthagen |
1902 2012 |
Svend tog Maria ved armen og førte hende ind
gennem udstillingen. Maria fulgte villigt med, men hun kunne godt mærke, at
hun var skuffet, meget skuffet. Det var der bare ikke noget at gøre ved. De
kom ind i udstillingen, og Maria noterede sig, at de snart var igennem den.
I al fald de ting hun ville lægge krop til. Det var måske også meget godt.
Svend førte hende hen til pælen. Maria havde ikke de rigtige støvler på,
bare de træsko hun plejede at have på, når hun gik rundt på museet. Hun
trådte op på pælens spidse pigge og rakte hænderne op. Svend bandt hendes
arme højt over hendes hoved, så slap han hende og lod hende stå. Maria
svajede lidt og forsøgte at finde en måde at stå på, som gjorde det mindre
hårdt, men det var ikke nemt, og hun var taknemmelig for træskoenes hårde
bund, der fordelte trykket fra piggene. Hun mærkede, hvordan hendes krop
blev strakt, og hendes bryster blev løftet op så de stod lige frem. Hun stod
med lukkede øjne og forsøgte at leve sig ind i scenen. Hun forsøgte at glide
tilbage gennem historien, men det ville ikke helt lykkes. Hun ønskede, at
Hans havde været her, at hans hænder havde gledet rundt på hendes krop. Hun
forsøgte endnu engang at forestille sig, at hun var i hæren, så opgav hun.
Tanker var toldfrie, og hun overgav sig til tankerne om Hans’ hænder, der
tog sig friheder på hendes udstrakte krop. Hun forestillede sig, hvordan
hans hænder ville glide ned langs hendes udstrakte arme, ned langs hendes
sider op ad hendes ryg ned foran, fingerspidser der ville stryge blidt over
strittende brystvorter. |
|
Jesper |
1102 2012 |
- Hvad der det. Han holdt den ene op foran
hende. - Det… det… er en dildo, svarede hun med næsten lukkede øjne. - Har
du prøvet sådan en? HUN så ud som ønskede hun at jorden ville åbne sig under
hende. - Ja hviskede HUN. - Hvor tæve... - Hjemme. Når… når HAN ikke kunne.
Hendes smertens tårer var nu blandet med skammens. - Og den her. Mustapha
trak den anden frem. - Jeg ved det ikke. HUN stirrede forvirret på den. -
Det hedder en buttplug. Hvor tror du den skal ind i dig? - NEJ… NEJ… I må
ikke. Jeg har aldrig haft noget op i enden. I må ikke... Hører I… ikke i min
ende. - Fint, vi starter med dildoen. Spred benene! HUN gjorde det modsatte.
Desperat klemte hun lårene sammen. Klik, klik, og Mustapha havde anbragt en
spredestang i karabinhagerne ved hendes ankler. Langsomt førte han dildoen
ind i hende. HUN jamrede sig og forsøgte at appellere til mig. - Sig han
ikke må. Jeg skal nok adlyde HAM. - Rolig, grinede Mustapha medens han
sørgede for at den sad fast. Den er helt moderne. Han trykkede på en
remotekontrol. Der lød en svag summen og et sekund efter skreg HUN, - NEJ…
NEJ stop det… la’ vær... OH… OH Iii! Hun hev og sled i ringene, medens hun
hoppede med de spredte ben. |
|
Katrine Benthagen |
1102 2012 |
Han nikkede hen mod sofabordet, hvor der lå
en støvekost. Maria tog den lidt forvirret, trak på skuldrene og gav sig til
at støve af. Der gik dog ikke ret længe, inden hun blev bevidst om, at han
havde valgt steder, hvor hun enten skulle have bagdelen lige i vejret, eller
strække sig meget for at nå, så hendes barm stod lige frem. Hun var sig
meget bevidst om hans sultne blikke på sin krop, og da hun måtte kravle ind
under sofabordet for at komme til at tørre af, hørte hun ham rejse sig og
mærkede snart efter hans hænder på sin bagdel. Hun gispede overrasket. Hans
hænder var dejlige. Så kom hun i tanke om sin rolle og protesterede sagte.
Han slap hende, og hun kravlede ud. ”Tag en stol og stå op på den, når du
skal nå ovenpå reolerne.” Han smilede skummelt, men Maria adlød og stillede
sig op på en stol. Han kom hen og lagde hænderne på hendes hofter. ”Du
skulle jo nødigt falde ned.” Hans hænder gled hen over hendes balder og
hendes ben, inden de gled ind under skørtet. Maria vred sig. ”Stå stille. Du
har lovet at være mig til behag og adlyder du ikke, må du smage pisken igen,
om nødvendigt kan du komme til at ride hesten en gang mere!” |
|
Jesper |
2901 2012 |
- Nå så, slog jeg dig alligevel Hans, sagde
no. 1. Åbenbart den lykkelige ejer af Porschen. Medens han åbnede bildøren
og smed sin ridepisk ind på bagsædet. - På den måde du driver din hest, ja.
Det ender galt en dag, Niels, og hesten har ikke godt af det. - Du var da
ikke for god selv, replicerede Niels. Ingen af dem havde lagt mærke til
Felix, staldknægten. Men pludselig åbnede han munden. - Hvad er det for en
måde at behandle hestene på? I har skamredet dem, begge to! Og især Diana
der havde et gult kort, hvilket betyder, at hun skal behandles blidt. Han så
på Niels. De sorte øjne lynede og det var lige ved at der var fråde om hans
mund som på Diana. - Hvad kommer det dig ved? Du skal bare sørge for at de
heste kommer i stald. Hvad tror du, du er her for? Hvad bilder du dig ind?
Var svaret. Men Felix var ikke til at stoppe. - Jeg er hamrende ligeglad.
Det er enten berideren eller fru Memel, hvis drengene finder så meget som en
rift på dem eller et mærke efter sporene. |
|
Katrine Benthagen |
2901 2012 |
Han tvang ublidt hendes arme om på ryggen og
bandt dem der. Maria mærkede, hvordan det fik hendes bryster til at stritte.
Hans havde et sultent blik i øjnene, og de stramme bukser kunne ikke skjule
bulen. Hans utilslørede begær fik Maria til at stønne. Svend gjorde dog kort
proces, løftede hendes ben op over træhesten. Maria var drivvåd, og det var
ikke en fordel. Hendes skamlæber skiltes, så det hårde træ blev presset
ubehageligt mod hendes sarte skød. Hun peb sagte. Hans og Svend stod og
betragtede hende. Hun forsøgte forgæves at finde en stilling, så det hårde
træ ikke skar op i hende. De to mænd nød synet, det var der ingen tvivl om.
Hans gik om bag hende og løftede op i hendes skørt, så hendes stribede
bagdel kunne ses. Han fæstnede skørtet til hendes bundne hænder og trådte så
igen tilbage. Maria vred sig under deres blikke. Det gjorde ondt. Hun
forestillede sig uden problemer den unge piges kvaler, specielt da Hans
stønnende lod hænderne glide over hendes fremskudte bryster. ”Du siger bare
til, hvornår du vil… være til behag.” |
|
Katrine Benthagen |
2201 2012 |
De greb fat i hende og trak hende uden
videre med sig. Maria var ved at snuble over et dørtrin, men i stedet for at
standse op, greb de bare hårdere fat i hendes arme. Det var rigtigt. Dengang
ville de bare have slæbt hende med. Maria mærkede en sitren i sin krop. Hun
var tændt og nød den lidt hårdhændede behandling. De nåede frem til
gabestokken og de to mænd lagde hende i den. Svend sikrede sig dog at hun
stod godt, inden de lukkede den. Maria prøvede om hun kunne komme fri. Det
var umuligt. Svend og Hans stod og så på hende, en tid, mens hun vred sig.
”Du kan ikke komme fri. Nu kan du så stå her og tænke over, om du virkelig
har bedre ting at tage dig til, end at komme i kirke og høre Guds ord!
Samtidig kan du minde andre svage sjæle om, hvad der sker når man hellere
vil fjase om på engen, end gå i kirke!” Maria rykkede lidt på sin krop så
hun stod bedre. Hans stod foran hende og forsøgte vel at se spottende ud,
det lykkedes nu ikke helt godt, for det hun kunne læse i hans øjne mindede
ikke spor om spot, men om det begær hun selv følte. Svend havde dog andre
ideer end at de skulle have lov til at kigge på hinanden på den måde. Han
hev fat i Hans og de gik om bagved hende og blev stille. Maria lukkede
øjnene og scenen blev levende. Hun stod på torvet, ikke i en tavs
museumsbygning, og der var et mylder af liv omkring hende. Hun hørte gade
drengenes hån og så andre kvinder pege fingre af hende. Hun kunne lugte
skarnet i gaderne, fiskeaffaldet fra gyden, og lugten af kål fra et køkken. |
|
Jesper |
0801 2012 |
Far var askegrå, da Rolf pegede på ham. -
Hvordan er det, du ser ud? Op med DEN. Spanskrøret pegede på hans pik, der
hang slapt ned. - Jeg… jeg kan ikke næsten, hviskede han. - Hjælp ham! Han
var ved at synke i jorden af skam, da hans svoger tog fat i hans ædlere dele
og begyndte at hive i dem. Det hjalp, den rejste sig skråt op stor og stiv.
Pludselig kom han. Spermen væltede ud både over ham selv og over stakkels
onkel Peter. Så var det sofaen, hvor storesøster havde ligget før. Han fik
40 rap, det samme som han plejer at få med hårbørsten. Høje skrig medens han
fik sine striber. Fra øverst på ballerne til ned på lårene. Rolf var
systematisk. Striberne blev anbragt pænt parallelt ved siden af hinanden,
hvilket ikke forhindrede blodet i at sive ned af ham og danne nye pletter på
sofaen. Han skreg uafbrudt, indtil han stod ved siden af tante Aurora, og
selv der fortsatte han med at hyle. Tilbage: Mor og onkel Peter. På knæ
Jette! Slik ham.!! Der var ingen tvivl om, hvad Rolf mente. Onkel Peters
enorme pik strittede frem som et kanonrør. Det var bare at åbne munden og
føre den ind. |
|
Jesper |
0801 2012 |
Så skete det. Jeg fyldte de 18 år. I en hel
måned holdt jeg den gående ved at være ekstrem artig og lydig, men
selvfølgelig faldt jeg i til sidst. Det var vinter, og jeg havde fået lov
til at løbe på skøjtebanen med mine klassekammerater… Og selvfølgelig kom
jeg for sent hjem! Rolf ventede allerede, da jeg kom ind af døren. Der var
intet at gøre. Tøjet af og over hans knæ. KLASK, KLASK. - Auuuugh!
Ååååååhhhhhh! Nej du må ikke Jeg har fået nok.. Det var som om Rolf slog
hårdere, nu da jeg var blevet 18. Jeg vred og vendte mig, men han var
stærkere. Jeg kunne sprælle lige så meget jeg ville, han holdt mig bare
fast, medens slagene haglede ned over mine stakkels baller, og jeg skreg
mit: -AUUUUGH… ÅÅÅÅÅÅÅHHHH til ingen nytte. Det var tirsdag aften. Så var
der 3 dage til fredag aften! 3 dage til at tænke på striber, til at genkalde
sig hvordan far, mor, Merethe og ikke mindst onkel Peter og tante Aurora
skreg, når Rolf svang spanskrøret. |
|
Katrine Benthagen |
2812 2011 |
Hun tog riset i hånden. Svend var kommet med bundtet af de tynde grene og
havde sagt, at det egentlig burde skiftes ud hver dag, da et tørt bundt vel
ville give splinter i bagdelen. De havde leet en del af det, da de jo godt
vidste, at det ikke skulle bruges. Maria daskede det forsigtigt mod sin hånd
og mærkede et stød i sit underliv. Gad vide hvordan det ville føles mod
hendes bare balder? ”Jeg tror, du ville nyde det. I al fald taget i
betragtning hvor mange gange om dagen du har måttet onanere de sidste uger.”
Svends stemme. Maria for sammen og rødmede dybt. Ikke bare havde han grebet
hende på fersk gerning med riset i hånden, men det slog hende også, at
dametoilettet lå lige ved siden af kontoret, og hun havde godt nok forsøgt
at dæmpe sig, når hun kom, men indimellem havde hun måske stønnet lidt. Hun
anede ikke, hvad hun skulle sige. Det var så ufattelig pinligt. Svend,
hendes chef, stod og så på hende med et underligt blik i øjnene. ”Jeg … øhh…”
Hun lukkede munden igen. Hun kunne jo ikke sige noget, der ville kunne redde
hende. |
|
Katrine Benthagen |
0801 2012 |
”På torsdag arbejder du over Maria, og indtil
da ville jeg nok se nærmere på ferlen og spanskrøret, hvis jeg var dig. Hvis
dette skulle gøre dig så liderlig, at du må have orgasme på jobbet, så
kommer du ind på mit kontor. Forstår du det?” Hun nikkede dybrød i hovedet.
Hun kunne mærke sit skød trække sig sammen, og at hun blev våd. Snart efter
kom en af de andre ansatte ind i kontoret, og de fik ikke snakket yderligere
den dag. Maria stod og stirrede på ferlen. Spanskrøret havde de fleste, også
hun, en ide om, hvordan føltes eller i al fald så ud, men ferlen var
anderledes. Egentlig lignede den mest en krydsning mellem en slev og en
paletkniv, en rund plade med et skaft på. Ferlen brugtes ind imellem til
voksne i husholdningerne, men især i skolen, hvor også spanskrøret fandtes.
Hun havde haft fat i begge dele og var blevet drivende våd, men hun havde
holdt sig i skindet. Tanken om at skulle onanere foran Svend var alligevel
for ydmygende. |
|
Katrine Benthagen |
1501 2012 |
”Maria. Du er fundet skyldig i hor og vil nu
modtage den straf, som loven har bestemt.” Hun gøs i en blanding af skræk og
forventning. Han tog fat i hendes særk og rev den i stykker med sine hænder,
så hendes ryg og balder blev blottet. Hun kom med en lyd, der halvvejs var
et gisp og halvvejs en stønnen. Hun opdagede, at baljen med risene var
blevet flyttet, så hun kunne se den ud af sin øjenkrog. Det var friske ris,
der lå i den, men der var ikke noget vand i den. Svend rakte frem og tog et
ris. ”Hvad er straffen for hor, Maria?” ”Tre slag med ni forskellige ris.”
Hendes stemme var en hæs hvisken, men svaret faldt prompte. ”Korrekt.
Dengang ville du have fået dem alle på ryggen, det får du ikke i dag. Du får
et på ryggen og resten på din bagdel. Står du hele straffen igennem, lover
jeg dig, at belønningen vil være det værd.” Maria nikkede sammenbidt, så
skreg hun overrasket, da riset ramte hendes ryg. Det gjorde så ondt. De
næste to slag ramte hendes balder. Her var smerten nemmere at holde ud, men
hun skreg alligevel… |
|
Jesper |
0910 2011 |
- Sandheden, please Nico. Sandheden. Kan jeg
så få den? Ellers må jeg tale med din far. Han blev ligbleg. - Nej, nej det
må De ikke. De må give mig tæsk en gang til, men De må ikke sige noget til
far! Tårerne begyndte at komme frem. Jeg strøg ham over håret, han var trods
alt kun en stor dreng. - Fortæl det så. Det var ikke jer, der var i kahytten
om aftenen, men nogle andre. HVEM? - De lover ikke at sige noget til far?
Jeg har svoret overfor Kyle ikke at sige noget. - OK, jeg siger ikke noget,
men jeg tror at jeg ved hvem det var. - Det var Jane, nærmest hviskede han.
- Hun bollede med Carl, den unge lyshårede steward. De må ikke sige noget
til far… PLEASE SIR! Han tror at Jane er ham tro, men det er hun ikke. De må
ikke sige noget. Far er mere syg end han ved af. Han tror at han har 1,5-2
år igen, men lægen har fortalt Kyle og mig at det kun er 6 måneder… højest.
Han skal have det rart i den tid. Han var faldet til ro nu. Det havde lettet
at tale med nogen. |
|
Jesper |
1109 2011 |
- Kom så videre. Tror du det er et hvilehjem.
- Aaaaaaav. Ali er ubarmhjertig. Indersiden, højre, venstre. Jeg støder på
noget, nosserne. Jeg tager fat om dem. De er store med hårde kugler. Hvordan
gør man? - Kom så i gang Benny. Få så gjort noget. Jeg slikker ud i det
sorte rum igen. Findes der en verden udenfor? En med lys og solskin?
Blindfolden strammer, der er ikke den mindste revne. Skal det altid være
sådan. Resten af mit liv? - Godt. Pikken. Den er varm og stritter allerede
op i mit ansigt. Jeg begynder ude fra hovedet. Forhuden er trukket tilbage.
- Ind i munden med den SUT. Jeg adlyder. Den bliver større og større,
stivere og stivere. Ali lader den trænge længere og længere ind. Jeg kan
føle at den rammer drøblen. SÅ. Pludselig trækker Ali mit hoved bagover
samtidig med at han hiver pikken ud.
|
|
Jesper |
2808 2011 |
Der var engelsk fodbold i fjernsynet og
bagefter var folk blevet sultne så der blev sendt bud efter pizzaer. De kom
pr. bud på knallert. Det var mig der skulle lukke op. Jeg prøvede at skjule
mig bag døren, men det gik ikke, jeg måtte ud i fuld skikkelse. - Wauw! Hvad
har du gjort? Pizzadrengen var en 16 åring mørkhudet yngling. Han kikkede
forbløffet på min nøgne krop og især på min glorøde ende. - Fortæl ham det!
sagde Sebastian. - Jeg... jeg har været ulydig. Jeg har lånt en bil uden at
få lov. Derfor har jeg fået røvfuld. - Gjorde det ondt? Var det ham, der gav
dig den? Han pegede på Sebastian. Jeg mærkede hvordan hans øjne gled op og
ned ad mig. Min pik begyndte ufrivilligt at rejse sig. - Augh, du er også
blevet barberet. Du må have været meget ulydig. - Han er ikke færdig endnu.
Har du lyst til at give ham en omgang. For eksempel med dit bælte? Spurgte
Sebastian venligt. Drengen nikkede. Jeg kunne se hans bukser begynde at
bule. |
|
Jesper |
1408 2011 |
Så er der kun 3 tilbage. Jens, Knud og mig. Hvem bliver den næste? Jeg gyser
ved tanken om at det bliver mig. Og hvem skal straffe mig? Karin, Lis eller
Henriette. For Guds skyld ikke Lis. Jeg har prøvet det før. Hun slår hårdt,
længe og ubarmhjertigt. Sidste gang varede det uger inden jeg kom over det
og kunne sidde ned igen. Det blev Jens, og det blev Lis, der skulle straffe
ham. Jeg drog et lettelsens suk. Lis kunne det ikke blive nu. Jens er klar
over, hvad der venter. Han udstøder et brøl og smider sig på jorden. - DET
MÅ I IKKE. Hører I. Jens er stor og fed. Hele hans krop, dirrer medens han
skriger. - I MÅ IKKE! Det hjælper ham ikke. Henriette og min egen kone
Louise tager fat i hans arme og slæber ham hen til prammen, medens han
sparker vildt. |
|
Jesper |
0708 2011 |
- Så må det vist være godt, lød det fra
Mustapha. - Få ham ned og få det svineri tørret op. Og Ali lær ham at opføre
sig ordentlig, det svin. Jeg sætter mig ud i forkontoret imedens. Rebene
blev slækkede. Jeg faldt ned på knæ, jeg orkede ikke andet. Ali kom med en
gulvspand og nogle klude samt en paddle. - Kom så i gang. Få ryddet helt op
ellers... AUUGH! Paddlen ramte min ødelagte røv. Jeg skrubbede og skrubbede.
Jeg var villig til at gøre alt for at undgå at få flere tæsk. Men det hjalp,
ikke. Paddlen faldt ubarmhjertigt med et ”Se så at bestille noget køter!”
Omsider var han tilfreds. - Gå ud på toilettet og rens spanden og vask
samtidig din ende. Den er jo møg belortet… Husk dit røvhul! Auuiiigh! Augh.
Hver gang jeg rørte mine baller jog en jagende smerte igennem mig, men
omsider fik jeg da skyllet dem. - Læg dig på knæ, hovedet helt ned i gulvet.
Jeg var åbenbart ikke færdig med negeren. - Op med røven. Min ende strittede
op, medens min næse var begravet i noget der var en lugt af lort og sæbe. -
Åbn dit røvhul. Har du nogensinde fået negerpik? - Nej… NEJ! Du må ikke Ali.
Jeg er ikke til mænd, det her er værre end Mustapha. En sort pik op i mig. |
|
Jesper |
0506 2011 |
- Ud af vognen! Stå op af siden, hold
hænderne på taget. Alle tre! Også pigen. - Er I helt fra forstanden? Han
forklarede, at det var et sjældent naturområde, hvor ikke engang engle måtte
træde. Kun redningsvogne og ambulancer. Vi undskyldte med at vi var dumme
turister, men nej, taksten var 800 dollars, cash på stedet her og nu.
-
Det har vi ganske enkelt ikke. Vi er fattige turister som har spillet alle
vores rede penge op. - Ser jeg ud, som om jeg er en creditcard automat,
spurgte han med dyb ironi. - OK, så er det ned til byen til en dommer. Der
kan I betale med plastic, men det vil sikkert koste jer 10 dage i fængsel. -
Kan vi ikke finde på noget andet? Jane forsøgte at charme sig ind hos
manden. - Jo, frøken. Fordi I er fremmede, kan vi ordne det på stedet. Det
er ellers noget vi kun gør med lokale teenagere, der vil have straffen
overstået her og nu... 80 rap med en grøn pilekvist over den bare røv. Det
er 1 rap for hver 10 dollar. I må selv om hvordan I fordeler det, og jeg
giver jer en rabat på 5, så er det deleligt med tre grinede han. |
|
Jesper |
0905 2011 |
- Rejs
dig! Træk bukserne ned. Også underbukserne! Bøj dig ind over spisebordet og
stræk hænderne frem. Jeg gjorde som befalet. Bukserne dalede ned om mine
ankler. Først de rigtige, så mine boxer shorts. Jeg bøjede mig over bordet
og strakte de lænkede arme frem, så meget jeg kunne. Fru Knudsen tog et fast
greb i min skjorte og trak den op over hovedet på mig. Jeg hørte hvordan
knapperne sprang af. Undertrøjen fulgte efter. Hun bandt en snor i
håndjernene og gjorde den anden ende fast til bordbenene. Så trak hun en
genstand frem. Den var ca. 30 centimeter høj, lavet af mahogni og formet som
en pyramide. - Ved du hvad det er? Jeg rystede på hovedet. - Det kaldes en
metronom, og bruges til at lære elever at holde takten, når de spiller. Hun
åbnede siden, og ud sprang et lille pendul, der gav sig til at svinge frem
og tilbage, medens det udstødte et taktfast, TIK TAK. - Ser du, rytmen kan
ændres, forklarede hun. - Jeg tror vi starter med a la marchia, på dansk
march tempo. Det findes både hurtigt og langsomt. Vi tager det langsomme. |
|
Jesper |
1504 2011 |
Forfærdet
ser Sophie hvordan hendes datter må sprede benene, samtidig med at hun ser
det bule i Felix bukser så lynlåsen er ved at sprænges. Han har placeret
Kathrines skød lige over det strategisk vigtige sted. “Kom så i gang,” Fru
Memel er ubønhørlig... Felix lader den højre hånd glide ned over ryggen til
den når de spredte lår. Så søger den ind på indersiden. Det går op for
Sophie hvad der skal ske. Hun udstøder et skrig. “Nej Felix du må ikke. Fru
Memel stop ham.” Det eneste svar hun får er fra Felix: “Er din datter
jomfru?” ”Kathrines skamlæber åbner sig. Hun begynder at jamre: “NEJ... NEJ
Ikke fingeren. Stop Felix. Jeg kan ikke.” Hendes tonefald begynder at ændre
sig. Fra smerteskrig glider det over i en klynken af vellyst. “Felix. Felix
ikke der. Du må ikke. Ikke min klit… Ikke den. Hører du. AUGH AUGH.. GIV MIG
MERE! … MER‘..MER!” Sophie er rædselsslagen. Fra at have set sin datter
vride sig i smerte under de tre damer, ser hun nu en Kathrine der vrider
sig… i vellyst. |
|
Jesper |
2106 2011 |
Felix var
iskold. - Vis os dine patter! Kathrine se på hende. Hvis du drejer hovedet
går det ud over dig selv. Med lukkede øjne knappede Sophie blusen op og
begyndte at krænge Bh’en af. To kæmpe bryster væltede ud …størrelse D+. -
Begynd at lege med dem. Du ved hvordan. Og du Kathrine ser stadig til...
Husk på, at når du bliver stor, ser dine nødder ligesådan ud! Tårnene flød
ud af Sophie da hun begyndte at pille ved dem på de følsomme steder. - Glem
ikke gajolerne. Den ulykkelige Sophie klemte de brune brystvorter næsten
flade. Bukserne af… og strømpebukserne. NU! Tøjet gled af. Nu var der kun et
par ikke særlig flatterende bomuldstrusser tilbage. - Af med dem! Den sidste
bastion forsvandt. - Spred så de ben… Himmel sikke en urskov! Sophie var
dybrød i hovedet medens hun forsøgte at dække skridtet med hænderne. -
Onaner! |
|
Jesper |
0904 2011 |
Mustapha
kommer med 4 lædermanchetter med karabinhager. To til håndleddene og to til
anklerne. Han fortrækker ikke en mine, kun i det øjeblik Mustapha langsomt
lader sine hænder glide over hans nosser, går der som en gysen igennem ham.
“Få den op og stå… leg med den. Jeg vil se den sprøjte.” “Jeg… jeg...”
Længere når han ikke før bæltet igen rammer ham. “Kom så i gang... ONANER!”
“AUUUGH… ÅÅÅGH!! Jeg skal nok.” “Skal nok hvad?” “Onanere, sprøjte... jeg
skal nok gøre det.” Han hiver og slider i pikken, men det tager sin tid før
der sker noget. Han bliver mere og mere desperat medens han ser på Mustapha
og bæltet. Pludselig sker det, det vælter ud med tyk hvid sperm. “Op på din
mave med det. Det er synd at det går til spilde.” Han bevæger sin pik som
var den en brandslange, men det kniber, den er tyk og stiv. “Du bliver
stående, søg for at den stritter, ellers… |
|
Jesper |
2003 2011 |
“AFSTED!
Stil dig for enden af den” Sebastian ved hvad han vil. “Bøj dig over
sengegærdet, stræk hænderne frem. Inden jeg ved af det har de bundet mine
håndled sammen med en lang snor som de binder fast til hovedgærdet. Jeg er
helt strakt og min røv stritter opad..lige parat til paddlen! “Spred
benene.. Sig mig lærer du det aldrig?” De bliver bundet til hver sin
sengestolpe. Den smule hud der tilbage spænder over min røv, jeg kan føle
hvordan mine nosser hænger ubeskyttet ned mellem lårene.. Hvad skal der ske
nu? “Du ser sød ud” håner Markus mig. “Lige til at kneppe. Har du fået pik
før?” Han begynder at lege med mine nosser. NEJ... NEJ Det måtte ske. Det
var det jeg havde frygtet. Jeg skal bolles. Af Markus. Jeg stivner af skam
og skræk. Jeg har aldrig prøvet det før! ”HJÆÆLP!… SEBASTIAN HJÆLP MIG. JEG
ER DIN BROR. Gør noget. Stop ham.. kære Sebastian.” Jeg skriger uartikuleret
”SEBASTIAN.” Om et øjeblik får jeg Markus pik ind i mit hul. ”HJÆLP MIG!
“Lad være.” |
|
Jesper |
2201 2011 |
“Hr. Rattan..” begynder jeg. “Han har
allerede fået en advarsel og alligevel fortsatte han. Han må tage sin straf.
Er det ikke det De selv har sagt, selvom De så sørgeligt har svigtet Deres
idealer da det kom til stykket.” Jeg er tavs, jeg har intet at sige. Rattan
står stille og tænker… Niclas venter, måske med et svagt håb inderst inde.
“Godt.” Rattan vender sig mod mig. “De giver Niclas så mange rap med
spanskrøret, som De selv synes, at han fortjener. Og så hårdt som De selv
synes. Hvis det ikke er op til hvad jeg synes, overtager jeg det selv, og så
er det 30 ekstra… FORSTÅET!” “Godt. Mustapha læg ham over briksen og få
puden ind under ham. Mustapha gør som befalet, han ser skuffet ud. Havde han
mon håbet selv at skulle svinge spanskrøret? Niclas stirrer på mig. Han ved
ikke hvad han skal tro eller håbe. Hvad venter der ham? “Hr.. hr. De må ikke
slå mig ihjel. |
|
Jesper |
Forts. af Tag din straf |
1302 2011 |
Kønne blå
øjne, spinkel krop og lyst krøllet hår. Han stod med hænderne foran
skridtet, medens han ventede på hvad der så skulle ske. “Hvor gammel er du?”
“Jeg… jeg er lige fyldt 17. For en uge siden hr. Lad mig slippe, jeg lover
aldrig at gøre det igen.” “Det lovede du også da du fik spanskrør hos hr.
Rattan!” ”Denne gang skal jeg nok.” Stemmen var desperat medens han kikkede
på spanskrøret. Det var helt nyt. Jeg havde aldrig ejet sådan et før.
Hvorfor skulle jeg det? Det var købt hos en dame der så meget professionel
ud. Hun havde rådet mig til at slibe det og bagefter lægge det i vand for at
gøre det smidigt. Nu lå det og dryppede om kap med Niclas pik. Begge lige
stive og våde. “Godt læg dig over stolen. Op med enden. Hvor mange fik du
sidst?” “Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske det. Det gjorde bare så ondt…
La’ vær. Ikke så mange, jeg kan ikke tage det.” |
Jesper |
2201 2011 |
- Larsen... Der mangler et karton med
1000 cigaretter i forsendelsen til Jochumsen! - Nej, hr direktør. Den var
bare forsvundet under optællingen. Den er kommet til veje. - Fint. Jeg
stoler på Dem Larsen. Jeg troede et øjeblik at ham unge Knud havde stukket
dem til side. Det er jo fristende for de unge mennesker. - Nej, alt er i
orden… nu. - Jamen så skriver jeg papirerne ud. Fragtmanden kommer om et
kvarter. For resten. Hvor er samme Knud, jeg kan ikke se ham fra vinduet? -
Han har fået lov til at gå hjem, han følte sig ikke helt vel… |
|
Jesper |
2811 2010 |
Jeg var ikke den eneste dreng i skolen, der
havde fader Heinrich som skriftefader, vi var flere. Man kunne kende os på
den måde, vi sad på stolen dagen efter et skriftemål. Især var der en sort
dreng fra Afrika, Peter. Jeg så, hvordan han sommetider ikke kunne sidde
stille i timen. Han bevægede sig hele tiden, medens han af og til tog sig
til røven. Øjensynligt havde han skriftet! Jeg fantaserede om, hvordan det
så ud, når han fik sin omgang. Fra gymnastik kendte jeg hans røv. Den var
stor og fast… og sort! Jeg prøvede at forestille mig, hvordan det var, når
den lå over stolen strittende opad, medens fader Heinrich svang sit
spanskrør. Hvordan mon hans striber så ud… på sort baggrund… Mon han havde
hylet ligeså meget som jeg? |
|
Jesper |
1411 2010 |
Manden gik ned til vandhullet og skar en fire
fem pilekviste af. Med en lommekniv snittede han dem til så de var parate
til deres ny funktion… SOM SPANSKRØR! Da han kom tilbage lå den anden lydigt
bøjet over bordet. Armene var strakt frem og hænderne holdt fast om den
modsatte kant. Han havde en grå T-shirt på med indskriften YALE UNIVERSITY
på ryggen. Den var gledet op så der var et bart stykke brun hud inden
cowboybukserne. Disse var stramme, især over ballerne, og det at han bøjede
sig, fik dem til at stramme endnu mere. Det var som trommeskind trukket over
en ung røv, der nu ventede på sin straf. “Du har stadig ikke noget at sige?
Sidste gang! Godt du får så mange tæsk der kan ligge på din røv. Det vil
sige 100... OG DU TÆLLER HVERT ENESTE SLAG... HØJT! |
|
Jesper |
3010 2010 |
"På knæ køter. Ved du hvad det her er?" Han
tager en rund torpedoformet genstand frem ca. 15-20 cm lang. Et gys af
rædsel farer igennem mig medens jeg mumler "nej." "Det hedder en buttplug og
den skal ind i dit røvhul. Her er noget creme til at hjælpe dig. "Nej… nej,
jeg kan ikke. Jeg vil ikke." Jeg ligger på knæ med røven strittende op. Hver
gang jeg rør den, jager smerten igennem mig. "Nu skal jeg hjælpe dig,"
griner Mustapha hånligt. "Sæt dig på hug. Buttpluggen under dig, og så
presser du den op. KOM SÅ IGANG!!" Et piskeslag knalder ned over min ryg.
AUUGH... IIIGH DET GÅR IKKE." Det føltes, som om jeg skulle revne på langs,
da buttpluggen langsomt trængte op i min røv. Pludselig gik det hurtigt. Jeg
havde passeret ringmusklen! "PÅ KNÆ IGEN… TRÆK MINE BUKSER NED OG TAG MIN
PIK I HÅNDEN." "Nej lad mig slippe. ÅÅÅÅGH ÅÅÅÅGH NEJ... LA'VÆR. STOP DET...
PLEASE." |
|
Jesper |
3010 2010 |
PLUDSELIG KOM DET... GRÅDEN. Det væltede ud af ham i stride strømme. Ikke en
gråd af smerte fra de tæsk han havde fået. Men noget der kom helt indefra.
Noget dybt ulykkeligt. HAN GRÆD OG GRÆD MEDENS HAN JAMREDE: “Hvordan skal
jeg klare det? Hvad skal jeg sige til far? Hvad vil folk sige?” Han var helt
i panik. Han faldt på knæ, medens han hulkede videre. Jeg tog hans hoved i
mit skød og forsøgte at trøste. “Tag det nu roligt. Du HAR fået din straf og
kun dine spille ”venner” og jeg ved noget om det. “Der er stadig en gæld og
om 3 måneder står jeg her igen. Det holder aldrig op. Det kommer ud til folk
og hvad så? Min far?” Gråden kom frem igen. |
|
Jesper |
1909 2010 |
Så heldig var far ikke. Allerede efter et par
dage hørte jeg ham en nat skrige i barakken: "NEJ.. NEJ LA'VÆR... JEG ER EN
MAND" hylede han på engelsk. Jeg prøvede at se hvad det var, men min
sidemand, en malay lagde sig over mig, medens han hviskede: "Lad være at se
derhen." Far lå på gulvet. De holdt ham fast i arme og ben, medens en hel
række fanger, både kinesere og malayer stod rundt om ham. "JEG ER EN MAND,"
skreg han hele tiden. "TI STILLE... ELLERS SKÆRER VI PIKKEN AF DIG!! ... OG
SÅ ER DU IKKE EN MAND MERE!!" hørte jeg en kineser sige.. Jeg ved ikke hvor
mange der tilfredsstillede sig med ham den nat, men siden da var han
knækket. Jeg så hvordan han nat efter nat frivilligt gik hen til kineserne
når de kaldte så de kunne bolle ham og hvordan han knælende bagefter
slikkede deres pik. |
|
Jesper |
2708 2010 |
SÅ VAR
DET MADS’ TUR. Det var ikke bedre. Høje hyl og bønner om: “La’ vær'. Nej,
ikke mere” fyldte salen. Noget mærkeligt greb mig. JEG ØNSKEDE AT DET VAR
MIG DER FIK PRYGL! At det var mig der lå over bukken og vrælede. Det var
en følelse jeg ikke kunne stoppe Jeg mærkede udløsningen i mine
underbukser. Det blev endnu værre da vi nåede til Ole. Han tiggede og bad
om at slippe men lige lidt hjalp det. Over bukken måtte han. Bukserne
strammende over balderne. Sveden drev ned af mig, medens han lagde sig med
røven opad. Hans teenage balder dirrede hver gang Madsens spanskrør ramte
dem. Jeg lukkede øjnene og forestillede hvordan det ville være over min
egen ende. Smerten, skrigene og især ydmygelsen. |
|
Jesper |
2708 2010 |
Min
frygt viste sig at være rigtig. Knap var døren blevet låst før den ene
vendte sig mod mig. "Nu skal vi have det sjovt NU ER DET VORES TUR... TAG
TØJET AF KØTER." Jeg krøb sammen af skræk. "Nej I må ikke. Min Herre vil
ikke have det." "FÅ DET AF!!". Før end jeg kunne gøre modstand lå jeg på
maven. Den ene holdt mine arme over hovedet. Den anden gik i gang med at
hive tøjet af mig. Jeg skreg så meget jeg kunne, men jeg ved at ingen kan
høre mig. Cellen ligger alt for isoleret. Det er med vilje. Mit herskab
vil have fred for hylende slaver om natten. "Nej nej IKKE DET!" Jeg så
hvordan den ene tog sit eget tøj af og gættede hvad der skulle ske. "I må
ikke. Jeg har aldrig gjort det før... La' vær'. JEEEG... JEG ER JOMFRU.
MIN HERRE VIL IKKE HAVE DET ...HOLD OP." |
|
Jesper |
3107 2010 |
"Jeg tolerere ikke hovedbeklædninger
indendørs. Kun turban og et religiøst tørklæde hos pigerne. FORSTÅET! Og
lad være med at se ud som om I lige var trukket op af en
genbrugscontainer." Den enlige kasket forsvandt ikke. Fru Bertelsen drog
et dybt suk. Hun kunne lige så godt tage kampen først som sidst. "KOM HER
OP!" Kasketten kom op til katedret, uhyre langsomt."NAVN?" "Mohamed"
"Fint. Tag dine bukser af og læg dig over denne stol." Hun trak en tom
stol ud på midten af gulvet. "Er du gal, det kan du ikke!" "Det kan du tro
jeg kan. Enten er det den endefuld du fortjener, eller direkte ned til
forstanderen, og derfra UD. Det vil sige intet svendebrev! JEG HAR SIKRET
MIG OPBAKNING. Du har eet minut til at vælge! I øvrigt hedder det DE og
FRU Bertelsen. FATTET? |
|
Jesper |
1407 2010 |
Jeg kan se ham helt nu. Normal bygning. Røven
er stadig fast. Det ser ud til at han dyrket fitness for at holde sig i
form. Ballerne er stramme... sådan da! "TAG HÆNDERNE NED LANGS SIDEN" Han
bliver kobberrød i hovedet. Han ved hvad de dækker! Ganske rigtigt. Pikken
springer ud som en stålfjeder. Nu har han ingen steder at skjule den! "IND
VED SIDEN AF" Nu skal regningen betales. "NEJ... NEJ DET KAN DE IKKE" Han
stirrer på det åbne skab hvor alle spanskrørene, de 3 piske og paddlen
hænger. Plus det løse så som remme og manchetter. "LÆG DIG OVER BUKKEN!"
Han vender sig om. Først nu får han øje på den. De fire ben og tværbjælken
der kan bevæges op og ned. "NEJ.. DET KAN DE IKKE. DE MÅ IKKE... HØRER
DE!" Læg dig ned. FRIVILLIGT. Ellers henter jeg assistance. Benene ryster
under ham, hen er grå i ansigtet, han nærmest slæber sig hen til bukken.
Han kan ikke kontrollere sit vand mere, der danner sig en pæn lille sø ved
bukken. |
|
Jesper |
1407 2010 |
Det er vores datter Louise. Hun er lige fyldt
17 og har ikke fået spanskrør… endnu! Vi er begge enige om at hun skulle
være tilstrækkelig moden til at forstå alvoren i familietraditionen. Nu
mener Petrus imidlertid at tiden er kommet. Så næste gang hun skejer ud...
så. Jeg har tigget og bedt ham om at droppe denne forældede tradition, men
alt er prellet af på ham. "Jeg lovede din far at fortsætte, ligesom han
havde lovet SIN far da denne ikke kunne mere" Alle mine argumenter om nye
tider og nye skikke har været forgæves det eneste han har villet gå med
til, var at tænke over det endnu engang. Det skete en aften da jeg lå ved
siden af ham i sengen, med en glødende røv efter en (fuldt retfærdig)
omgang. Smerten var rædsom, og jeg tænkte på, at snart ville Louise opleve
det samme... Næste gang hun dummede sig! Problemet løste sig af sig selv.
"Barnet" skulle på en skoleudflugt og blandt andet besøge en fabrik hvor
de krævede en attest underskrevet af en forældre. |
|
Jesper |
2706 2010 |
OP MED DIG! OVENPÅ! Louises stemme er skarp
og bydende. Jeg lusker op ad trappen til første sal, ind i gæsteværelset.
Jeg ved hvad der skal ske... SPANSKRØRET. Men hvorfor gør jeg det
frivilligt? Hvorfor protesterer jeg ikke? Det er rigtigt at jeg har dummet
mig. Spanskrøret kommer altid, når jeg når jeg har lavet noget galt. I
dette tilfælde havde jeg glemt at fylde benzin på bilen. Kun en venlig
herre med en reserve 5 liter dunk reddede Louise fra at strande på en øde
landevej. |
|
Jesper |
3005 2010 |
Det er
rigtigt at det kun er når jeg har lavet lort, men det sker så tit OG DET
GØR SÅ ONDT! Det sker på min bare ende. Jeg skal tage al tøjet af og så
har vi en polstret lænestol, hvor jeg skal stille mig bag ryggen, bøje mig
fremad og tage fat i armlænene. Min røv stritter lige op i luften. Så slår
hun med det spanskrør hun fik af Dem. JEG KAN HØRE DET SUSE OG SIGE
SCHWITCH FØR DET RAMMER RØVEN. Det gør rasende ondt, men hvis jeg skriger,
siger Hanne at jeg får ekstra så jeg prøver på at lade være. Det lykkes
ikke altid og så siger Hanne: "Nu får du 10 mere for at flæbe." SOMME
TIDER FÅR JEG UDLØSNING. Hanne siger, at det må jeg ikke, men jeg kan ikke
stoppe det. Det kommer pludselig og sprøjter ned på gulvet og stoleryggen. |
|
Jesper |
1403 2010 |
Jeg begynder at knappe op. Skjorte,
undertrøje, bukser. "Se så at få lidt fart på." Til sidst står jeg kun
iført underbukser. Jeg tøver, det er min sidste værdighed. "DET HELE,"
brøler Mustapha. Mine hænder ryster, medens jeg langsomt krænger dem af.
Så står jeg der. Uden en trævl på kroppen. Jeg kan mærke rødmen i
ansigtet. "Uret... og dine bøssearmbånd!" "Det er ikke bøssearmbånd,"
hvisker jeg. "AUGH... AUGH MINE NOSSER NEJ." Mustapha slår, ikke med et
spanskrør, men med noget der ligner en tynd, kort, bøjelig blomsterpind.
Han rammer lige på nosserne. "FÅ DEM SÅ AF!" "DIT HUNDETEGN. Det er det
eneste jeg har på, det hænger i en tynd kæde om halsen. "Nej, nej lad mig
beholde det," græder jeg. "AUGH... AUGH." |
|
Jesper |
3103 2010 |
Vi mødtes flere gange og det endte altid hos
mig. Efterhånden forsvandt striberne hos os begge og vi kunne nyde
hinandens kroppe uden smerter. Han fortalte at han hadede sin stedfader,
en forhenværende officer der kun havde disciplin i hovedet. Hans mor var
flere gange gået i forbøn for ham men det hjalp som regel ikke.
Stedfaderen mente at kun hård disciplin kunne hjælpe og tilsyneladende
kendte han hr. Rattan. Guderne må vide hvorfra. Lucas knugede sig ind til
min krop: “Du er den eneste voksne der forstår mig. Mine kammerater
forstår mig heller ikke. JEG ER ANDERLEDES!” Men en dag revnede ballonen.
Jeg modtog et brev: Der indkaldes til FAMILIERÅD PÅ NÆSTE ONSDAG KL 15.
ONKEL PETER. Jeg var lamslået. Hvorfra viste onkel noget om mit privatliv?
Samme dag ringede Lucas. Grædefærdig. "HVAD HAR DU FORTALT MIN STEDFAR?
Han var både rasende og bange. JEG SKAL HEN TIL HR RATTAN IGEN." |
|
Jesper |
3103 2010 |
Den næste.
Hr. Tung spildte ikke tiden. Bukserne af. Den vide skjorte hevet op til
bæltestedet og nummer to var parat til at få sin straf. Han var ikke så
hårdfør som sin forgænger. Jeg stod ganske nær ved ham og så at allerede ved
"KU... TUNG- SAN" Nummer ni hr. Tung begyndte tårerne et at pible ud af
øjenkrogene. Han sagde ikke noget men prøvede på at virke afslappet. Ved
NI-YÛ, Det tyvende begyndte han at græde sagte. På det tidspunkt havde hr.
Tung forvandlet hans ende til et billede af den opgående japanske sol!
Paddlen lavede ikke striber, men landede på ballerne med et klask der fik
dem til at deformere sig under slaget. Ved det to og tredivte slag kneb det
for ham at blive stående. Benene eksede under ham. Han knugede hænderne ind
i benene medens han udstødte et undertrykt skrig hver gang paddlen fandt sit
mål. |
|
Jesper |
0703 2010 |
På slaget tolv ringede han på min dør. Jeg
lukkede op, og der stod han medbringende et spanskrør. Ansigtet var
ubevægeligt, nærmest forstenet. Den gule farve var erstattet af en mere
hvid. “Godt, det er sidste chance for dig til at sige fra,” fortalte jeg
ham. “Jeg skal nok tage min straf Lau Wai,” mumlede han med øjnene slået
ned. Nå, nu var jeg blevet forfremmet til Lau Wai, ”agtværdige onkel”, en
betegnelse man bruger om ældre personer, som man ikke er i familie med,
men som fortjener stor respekt. “Tag bukserne af!" Ansigtet er
ubevægeligt, men farven har skiftet til rød. Han er ved at tabe ansigt! Et
klik fra bæltespændet, en knap der åbnes, en lynlås der lynes ned og
bukserne begynder at dale ned om anklerne. |
|
Jesper |
1002 2010 |
En god middag, en fortræffelig vin og udsøgte
jordbær… Og så desserten! Klokken 8 stod den inde på bredden. Temperaturen
var faldet til omkring 27 grader, men hele øen emmede af varme fra
ophedede klipper. De 3 piger var stadig iført bikini, men den gåsehud jeg
kunne se på alle tre skyldes ikke naturen, men noget helt andet! “Kom om
bord. Vi tager dig først." Jeg pegede på moderen. Hun begyndte at flæbe.
“NEJ... NEJ INTE SMISK... IKKE MEDENS FLICKORNE SER PÅ DET. SNÄLLA NI SKÅN
MIN PO-PO." “Godt. Du går ombord på båden alene. Ida, du venter her og du
Ulla tager denne kniv. Oppe på stien til venstre er der en hasselbusk med
et bånd omkring. Du skærer 3 grene af, ca. 170 cm lange og lidt tykkere
end din tommelfinger. DU VED HVAD DE SKAL BRUGES TIL, så hvis de ikke er
gode nok bliver du sendt tilbage... og du selv får ekstra straf!
FORSTÅET?" “Ja hr.," hviskede hun og forsvandt. |
|
Jesper |
1501 2010 |
Vi fik lov at klæde os på. Selve det at få
tøj på den ødelagte hud var en smertefuld omgang. Vi peb begge to, da
stoffet rørte ved striberne, især der hvor de stramme underbukser rørte på
den hudløse, glødende ende. Vi kom ud i forkontoret. "OP AF VÆGGEN... HELT
OP, OG I RØR IKKE JERES RØV... FORSTÅET?" Det var perkerdrengen der
kommanderede. Manden talte i telefon. AUUGH!... AUUUGH... IKKE IGEN...
IKKE MERE!!! Det var Benny der skreg højt igen. Gennem øjenkrogen så jeg
hvordan drengen lod en ridepisk falde over den arme fyrs ende. Selvom
Benny havde både rigtige bukser og underbukser på, hylede han lige så højt
som før. "KAN DU IKKE FORSTÅ, AT NÅR JEG SIGER, AT DU IKKE MÅ RØRE DIN
RØV, SÅ MÅ DU IKKE. FORSTÅR DU IKKE DANSK?" |
|
Jesper |
0912 2009 |
Afstraffelsen skete i et
lokale i en baggård. Jeg tiggede og bad om at få den nedsat men hr. Rattan
var ubøjelig. "Tag dit tøj af... alt sammen. Jeg rystede af skam især da
Rattans hjælper kom ind. DET VAR MIT FØRSTE MØDE MED MUSTAPHA, EN 17 ÅRIG
PERKERDRENG. Jeg var ved at synke i gulvet af skam. 7-8 år yngre end jeg.
Så han hånligt på mig medens jeg smed det ene stykke tøj efter det andet.
Til sidst var der kun underbukserne tilbage. Jeg mærkede hvordan det
bulede indenunder, både min pik og mine nosser syntes at svulme op og
fylde de små trusser helt ud. "Nå sker der noget?" spurgte han med et
grin. Tårerne løb ned ad mig da jeg tog fat i elastikken og begynde at
krænge dem ned over pikroden. Pikken sprang ud som en fjeder da jeg nåede
længere ned. Den stod vandret ud i luften, tyk og stiv... |
|
Jesper |
1612 2009 |
Jeg var alene i min
lejlighed ganske som i gamle dage. Klokken var omkring otte. MEN SÅ KOM
DER EN SMS: “KOM NED PÅ PARKERINGSPLADSEN BAGVED EJENDOMMEN. PÅKLÆDNING
T-SHIRT OG COWBOYBUKSER... INTET ANDET!” Jeg kikkede ud ad vinduet.
Pladsen var næsten tom. Det regnede stille men vedvarende. I et hjørne
holdt en stor vogn. Tre skikkelser stod lænet op ad den. FÆTRENE! Jeg
anede ikke mine levende råd. Blev jeg her oppe, kom de og hentede mig.
Låsesmeden kunne jo komme ind alle vegne. Jeg så i ånden hvordan de bandt
mig, gav mig noget i munden og slæbte mig ned ad trappen til vognen. Jeg
valgte at komme ned. Hurtigt skiftede jeg til den ønskede T-shirt og
cowboybukserne. Der stod de så... 3 perkere, alle ældre end Mustapha, ca.
min egen alder. "Nå sådan ser han ud. Mustaphas slave... svinet." Stå ret!
KLASK KLASK FÆTRENE SLOG LIGE SÅ GODT SOM MUSTAPHA "Hvem har sagt at du
skulle have sko på?" |
|
Jesper |
2010 2009 |
”Mads, læg din mobil på
bordet.” Han stirrede spørgende på mig, men gjorde som befalet. Jeg
forbandt den med vort eksterne højttaler system og tastede et nummer. "Walfried
Jørgensen" lød det gennem højttaleren. Virkningen var forbløffende. SUS
udstødte et skrig. "Ikke mor ikke mor." MADS brød sammen i gråd: "Ikke
medens min svigermor hører på det. Ikke DET hr. Rattan. De må ikke.." "Ti
stille I to skvat," hvæsede højttaleren i den kendte maskingevær stil. "Nu
er I knap så modige, som da I troede, at I kunne narre mig. NU GØR I HVAD
HR. RATTAN SIGER, ellers lukker jeg for den sidste konto. Hr. Rattan, så
kan De godt gå i gang efter aftalen og Deres eget skøn." ”Stil jer med
ansigtet mod væggen, begge to.” Jeg har overvejet om jeg skal tilkalde
Mustapha, min hjælper. Han er lige nede i sin fars grønthandel, og kan
komme med det samme. Men foreløbig vil jeg (og fru Jørgensen) klare det
selv. ”Hænderne om på ryggen.” Jeg binder Sus hænder stramt, men lader
Mads’ være frie. |
|
Jesper |
0810 2009 |
"Det var halvdelen. Bøj dig
igen." "Nej NEJ, hr. Rattan. Jeg kan ikke tage mere. Jeg VIL ikke." "Ja,
men så sender jeg dig tilbage. Du har selv indgået aftalen og så må du
holde den… eller hvad? "Jeg skal nok." Han tager sig sammen, trækker
vejret dybt. Han prøver virkelig på at være tapper! De næste 10 får
striberne til at flyde sammen, og blodet til at løbe ned af lårene i små
striber. Han vakler og har svært ved at stå med benene spredt. Jeg tænker
på Otto Cain, der tog 60 rap uden at kny. Ungdommen er blød i dag! "Rejs
dig, du får en pause." "Tak, Jeg skal nok tage de sidste... Det lover jeg.
Men giv mig en pause, det gør så ondt, hele min røv brænder. |
|
Jesper |
3008 2009 |
"Stå
stille TÆVE" Pling!! siger det da den tredje forsvinder og Mustapha
stikker sin hånd dybt ned i Tinas kavalergang. Han river en flænge i
udskæringen, ikke særlig stor, men langsomt, næsten forsigtigt udvider han
den nedad. Tina skriger og vrider sig. "Nåde, lad mig få min straf nu. Giv
mig spanskrør hr. Rattan. Stop ham." Mustapha bliver ved indtil kjolen er
delt i to stykker. To brutale ryk i bagfra og der er ingen kjole mere, kun
nogle pudseklude der ligger på gulvet. Et enkelt ryk og også Bh'en bliver
til pudseklude, 2 stk. Tårerne løber ned ad Tina nu, medens Mustapha lader
sine hænder glide ned over hendes krop. Han har smidige hænder med lange
fingre, der føler alt. "La' vær. Du må ikke tage på mine bryster. Hører
du!" "Hold bøtte tæve, du har ingen bryster. DU HAR PATTER. HAR DU FATTET
DET?" |
|
Jesper |
0208 2009 |
Jeg var faktisk på vej hen til ham fra mit
hotel, der var bælgravende mørkt, men jeg kendte vejen, da jeg hørte nogen
bag ved mig. Instinktmæssig dukkede jeg mig og løftede venstre arm.
Resultatet var at den tog af for det slag der var tiltænkt mit hoved.
Samtidig sparkede jeg bagud, og at dømme efter det brøl der lød, ramte jeg
et strategisk vigtigt sted på min overfaldsmand. Han foldede sammen som en
lommekniv. Samtidig skete et mirakel. En politijeep, formodentlig byens
eneste, standsede og ud sprang to betjente. De tog sig af manden og smed
ham op i jeepen. Den ene kørte væk med ham til stationen, den anden
ledsagede mig til dr. Ibrahim. "Den arm skal i gips, jeg ved ikke om den
er brækket |
|
Jesper |
2607 2009 |
WHAMM!..
En blå speedbåd nærmede sig med stor hastighed direkte ned mod mig. Den
passerede mig i ca. en meters afstand, med alt for stor hastighed. Jeg
bandede, jollen gyngede og tog vand ind. Føreren slog et sving og gentog
manøvren, men denne gang var jeg parat. Jeg tog en serie billeder af
idioten. Tredje gang gik det galt. Han rette ikke op i tide. Resultatet
var at hans påhængsmotor strejfede min stævn. Kappen til motoren faldt af
og havnede i min jolle. "Blue Lady" forsvandt i en kaskade af vand, ind
mod havnen. Selv ankom jeg til havnen en halv time senere, Fiske-Peters
jolle løber max 3 knob! Jeg gik op på havnekontoret. Jeg var stadig godt
sur. De lømler burde hænges ved daggry eller i det mindste tvinges til et
besøg hos Rattan Import/eksport i storstaden. |
|
Jesper |
1307 2009 |
Det tog
sin tid for far slog både hårdt og længe, og selv efter at han var holdt
op fortsatte Peter med at jamre sig. Så gik der kun et par minutter så var
far hos mig. Jeg kendte proceduren: Af med nederdel eller jeans. Fingrene
ind i elastikken til trusserne, medens jeg tiggede og bad om at få lov til
at beholde dem på. Det lykkedes kun sjældent. De endte som regel nede om
anklerne. Min smidige pigekrop bøjede sig automatisk. Håndfladerne i
gulvet, stive knæ og benene let spredte for at stå bedre fast. Far trak
blusen næsten helt op til skulderen og så var vi klar. Så skete det! Jeg
hylede lige så meget eller mere som Peter: "AUW AUW STOP.. MOAR MOAR. Men
mor kom ikke til hjælp, hun skulle ikke have noget at gøre med
spanskrøret, dertil havde hun prøvet det for ofte selv. Jeg prøvede at stå
stille, medens spanskrøret trak sine spor over mine små faste baller. |
|
Jesper |
0706 2009 |
Han har
prøvet det før. Starter med at slikke nosserne før han går i gang med
pikken. Han starter fra roden og arbejder sig ud, til sidst tager han den
i munden og begynder at sutte. Jeg mærker den bliver stiv, men lige før
jeg skal komme stopper han og ser spørgende på mig. Tårerne løber ned af
ham medens han skæver til Kim. "Godt, læg dig over sengen, spred benene og
åbn dit røvhul." Han adlyder, spreder benene og spreder ballerne med
hænderne. Jeg lægger pikken omhyggeligt tilrette inden jeg støder den ind
i ham. Han giver et skrig fra sig da den passerer ringmusklen, jeg kan se
hvordan han knytter hænderne medens han trækker vejret i stød. Jeg nyder
det i fulde drag, medens jeg støder den op i ham. Efter jeg har fået
udløsning lader jeg pikken blive lidt i ham, inden jeg blidt trækker den
ud |
|
Jesper |
2604 2009 |
Da døren var lukket så han
roligt på os: "Er I klar over hvad I beder om. Hvis I skal dele pigernes
straf er det spanskrør, MINDST 25 SLAG. Det gør ondt og sætter mærker.
DET HER ER SIDSTE CHANCE FOR AT TRÆKKE JER TILBAGE. Hvis I siger nej
åbner vi bare døren igen, I kan gå roligt hjem og ingen får noget at
vide." Undtagen pigerne, De gætter det og spreder det. Vi er fanget i en
fælde tænkte jeg. Jeg så på de to andre. Sveden piblede frem på Patrics
pande medens han stod og fugtede læberne. Ali var helt rolig. Jeg vidste
at han var vant til straf, nok var hans fader en moderat muslim, der gav
sine sønner en lang line, men der herskede disciplin i hjemmet på
Aurikkelvej "Vi bliver" mumlede Patric |
|
Jesper |
0504 2009 |
Far
annoncerede straffen: 100 slag fordelt på en endefuld, en omgang med
hårbørsten og spanskrør. "100! Det kan du ikke!" Mor var ligbleg. Sophie
levede op til sit øgenavn: Tude Sophie og begyndte at græde. Selv stod jeg
bare og måbede. 100 slag. Kan man overleve det? Og så spanskrør. Det havde
jeg aldrig fået, jeg var kun 16 år, fyldte ganske vist 17 om en måned. Vi
kan lige så godt gå i gang med det samme: "PIA, TAG TØJET AF!" Mor
protesterede vildt: "NEJ, HOLGER. DET KAN DU IKKE… IKKE MEDENS PIGERNE SER
DET! LAD MIG FÅ DET ALENE." Sandt nok. Vi havde aldrig set mor få klø, Men
vi havde stået udenfor fars kontor og hørt hende jamre: "Nej, La' vær. Jeg
gør det ikke igen", medens høje klask og skrig fortalte hvad det skete. |
|
Jesper |
0803 2009 |
Hun
skreg og sparkede, strittede imod på alle måder da de slæbte hende hen til
stativet, men intet hjalp, heller ikke bønner og gråd. Snart hang hun, som
vi andre havde hængt, med sin teenager røv strittende bagud. Den var fast
og lille, lidt spids. Den havde sikkert aldrig smagt et spanskrør. DEN
PROFESSIONELLE tog sin T-shirt af, brugte den til at tørre sin overkrop
med og fiskede et tredje spanskrør op af krukken. Det var lidt tyndere end
de foregående, men mere smidig. DEN PROFESSIONELLE stillede sig op ved
siden af hende, og sergenten begyndte at tælle. AUV AUV, NO PLEASE PLEASE...
HELP ME MUMMY. |
|
Jesper |
0103 2009 |
Herren
havde FRØKENEN til bords. Jeg kan ikke lide hende, Herren ser alt for
meget til hende. Jeg ved ikke om det var min underbevidsthed, men
pludselig "tabte" jeg en hel tallerken varm suppe ned af hendes flotte
selskabskjole. Frøkenen blev rasende, og ville hjem med det samme for at
skifte. Værtinden blev ulykkelig og min herre blev vred. Nu er vi på vej
hjem. De andre slaver sendte mig sigende blikke da vi gik, noget i retning
af: Godt det ikke er mig, vi ved hvad der skal ske… Og de har ret. Knap er
vi kommet indenfor døren før min Herre tager pisken ned fra væggen. Jeg
jamrer: "Det var et uheld. Jeg mente det ikke. Jeg kunne ikke gøre for
det. Skån min røv, jeg har striber endnu fra sidste omgang. Det gør så
ondt." |
|
Jesper |
2610 2008 |
Kan vi ikke godt lade være? Hun så på mig med
store øjne der var lige ved at fyldes med tårer. Hennes make-up var ved at
gå i opløsning, mascaraen flød ned af kinderne. Hun var omkring 35 år,
pænt påklædt, lidt over det normale. Vielsesringen røbede hvorfor hun var
her. Jeg havde fået en opringning på min anonyme mobil fra en mand der
kort og godt sagde: "Min kone har foretaget et sidespring, men vi er
blevet enige om at fortsætte efter en passende afstraffelse. Hårdt, men
ingen striber. Er det noget De kan påtage Dem?" |
|
Jesper |
0911 2008 |
En
sidste justering op/ned med bukken og jeg stod helt fastspændt, uden at
kunne røre mig en tomme. Det eneste jeg kunne bevæge var hovedet og kun en
lille smule. Men nok til at se spanskrøret. Så kom slaget: AUUUGH... iiigh...
nej. En jagende smerte først på røven så i resten af underlivet. Jeg skreg
til himlen. "Gag ham dreng." Mustapha tog fat i mit hår, tvang hovedet
tilbage samtidig med at han proppede noget i munden på mig. En slags
gummiblære der kunne pustes op med en slange. Den tvang min tunge bagover,
det eneste jeg kunne udstøde var uuugh og aaaagh. |
|
Jesper |
1511 2007 |
Han rakte mig brevet. 2xxL
stod der, det måtte være alvorligt. For selvom "R" er en mand af den gamle
skole (og dyder, herunder en stærk tilhænger af korporlig afstraffelse) er
det sjældent at han svinger sig op i de højder. Jeg så på manden. Omkring
30, hverken tyk eller tynd, pænt påklædt i tøj af god kvalitet, velpudsede
sko. Advokat, arkitekt eller succesrig forretningsmand, der var kommet på
kant med "R". Han sagde ingenting, stod der bare med sved på panden og
svagt rystende ben. "Gå ind ved siden af og klæd dig af... HELT." Han
adlød tavst, tog tøjet af uden at sige et ord |
|
Jesper |
Serie del 1-4 |
2309 2007 |
Mona lader pisken glide ned
over mit bryst, rundt om lårene alt i medens jeg jamrer "Skån mig. Jeg er
ikke liderlig, det er en fejltagelse, omforladelse" Men jeg ved det ikke
hjælper. Hvad bliver det nosserne eller pikken? Det blev pikken. Det
første slag ramte helt ude på pikhovedet. Jeg udstødte et brøl og et
langtrukket AUUUUUW da det næste ramte midt på. Samtidig mærker jeg noget
andet. Det er ikke sandt! "Lars du må ikke" Men der er kun én forklaring.
Lars pik er på vej op i mit røvhul. |