LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Anne©

Genre: Par/+1

Dato: 08.03.2019


Kollektivet Bollefryd, del 5
Til fest i overklassen
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du finde dem HER

Resume:
21-årige Rolf er i 1969 flyttet i et kollektiv, kaldet ”Bollefryd”, hvor alle gør alt med alle. I dette afsnit har han dog rykket sine erotiske aktiviteter et andet sted hen, idet han bliver inviteret til fest i overklassen

- Nå, kom så, unge mand! Vis, hvad du dur til!
Min pik behøvede ikke meget opmuntring. Den smukke fru direktør Sommer havde stillet sig foran badeværelsets håndvask med ansigtet mod spejlet og smækket den elegante røde selskabskjole op over livet. Med et snuptag trak hun sine dyre silketrusser ned og løftede benene, så hun kunne komme helt af med dem, inden hun med et lille spark af en stiletsko sendte dem hen over gulvet til hjørne.
Fru Sommer, der var en slank blondine på godt fyrre år, greb om håndvaskens kant og lænede sig fremover, så den lange perlekæde raslede mod porcelænet. Hendes flotte bagdel strittede indbydende ud mod mig og skedeåbningen med kusselæberne stod tydeligt frem, som ville de sige: - Kom nu med den pik. Tag mig! Jeg vil gerne! Hvad venter du på?
Hurtigt trak jeg mine cowboybukser af, stillede mig bag fruen: -Til tjeneste, sagde jeg høfligt og gik i gang med forberedelserne til at knalde damen. Med venstre hånd pumpede jeg min pik op til maksimal størrelse og stivhed, mens jeg med højre hånds fingre kærtegnede hendes allerede gennemvåde fisseåbning.

Men hvordan var jeg, håndværkersønnen og studenten fra kollektivet havnet i denne situation, parat til at kneppe en liderlig fyrreårig overklassefrue bagfra på toilettet på overetagen i millionærvillaen?

-

- Vil du ikke med til party hjemme hos de gamle? spurgte Mikkel en dag hjemme i kollektivet: – Far holder selskab på lørdag, der kommer en masse mennesker og der er fuldt af god mad og alt, hvad man kan drikke.
- Det ved jeg ikke. Det med mad og sprut lyder jo godt, men din direktørfatter er jo millionær og hvad skal jeg i sådan et overklasseselskab? Hvad kan jeg tale med de folk om?
- Det er lettere end du tror. Folk er stangstive, så din konversation vil være dem langt overlegen. Desuden er der gode chancer for at støve noget fisse op. Overklassedamerne synes, at sådan nogle hippier og provoer som os er vildt spændende. Hvis du vidste, hvor kedelige ægteskaber, nogle af de borgerdyr har og hvor glade nogle af de fisefornemme fruer vil være for et lille eventyr ...

”Fisse er det halve liv,
spiritus det hele.
Kommer man i bedre hjem,
får man begge dele!” 

grinede han veltilfreds. 

Jeg troede nu ikke meget på Mikkel, men han pressede på, fordi han ikke gad gå alene, så jeg mødte alligevel op på adressen om lørdagen.
Hold kæft, en kæmpevilla i to etager! Og huset var fyldt af herrer i smoking og damer i dyre rober og smykker, der lignede en million. Der stod jeg med skæg og langt hår i min bedste blomsterbarns-skjorte, ganske vist nyvasket, men alligevel. Jeg var ved at vende om, men Mikkel skubbede mig foran og sagde: - Husk nu, folk vil synes, at du repræsenterer det nye og grænsesprængende. Bare vær lidt selvbevidst og provokerende uden at gå for langt, så vil du se, at du vil være selskabets kæledægge og yndlingshippie…

Festen gik i gang og efterhånden fandt jeg ud af, at der var noget om det, Mikkel havde sagt. De fine gæster lyttede begejstret, når jeg rakkede ned på deres materialisme og statussymboler og tomme liv. Mændene nikkede og damerne hvinede. At jeg ikke selv havde meget styr på mit eget liv, at det meste af det, jeg sagde, var varm luft, gjorde ikke noget. ”Hellere give dem en underholdende løgn end en kedelig sandhed,” havde Mikkel sagt, og det gjorde jeg så. Jeg følte mig efterhånden som en gammel skipper, der fortalte løgnehistorier fra de syv have, folk slugte det hele råt, jo værre og mere fantastisk, jo bedre.

Ved bordet kom jeg til at sidde mellem et par direktørfruer, fru Winther og fru Sommer, et par ganske flotte damer. Dengang tænkte jeg, at de var gamle, men de har vel været i fyrrerne, lidt yngre end deres stenrige ægtefæller. De havde begge kigget dybt i hvidvinsglasset allerede og var meget nysgerrige på et bestemt område.
- Er det sandt, at I går rundt uden tøj på i kollektivet? spurgte fru Winther nyfigent.
Jeg var lige ved at fortælle, at vores hus var dårligt isoleret, så i vinterhalvåret gik vi mest i islandsk sweater og skisokker, men kom så til at huske på Mikkels ord, så jeg sagde: - Ja, så snart vi er inde på vores egen grund, er der en fælles regel om, at vi skal være nøgne. Tøj er småborgerligt og unaturligt. Så vi er nøgne, når vi går i haven, når vi spiser – alle vegne. Vi sover i samme rum og der er vi selvfølgelig også nøgne.
- Men er det ikke meget fristende og ophidsende med så mange unge mænd og kvinder sammen uden tøj? fortsatte fru Sommer. Hun var livlig og flirtende, en ganske flot dame, kort, lyst hår og i en højrød selskabskjole, der bare sad perfekt og fremhævede hendes pæne skikkelse, så jeg studerede i smug hendes gode bryster og frække røv. Nok var hun lidt ældre end mig, men hun virkede som en, der gerne ville lægges ned af en initiativrig mand og som kunne byde på et godt knald.
Så jeg fortsatte: - Jo, det påvirker da én at gå op ad andre nøgne mennesker. Som mand får jo rigtigt lyst, når man dagen rundt går og ser på bare bryster og blottede skød og kvinderne ser på vores nøgne kroppe og tissemænd og får lyster. Men så må man jo bare afreagere, det er jo det naturlige, som det var i før-kapitalistisk tid.
- Jamen, hvor kan parrene gå hen, når I har fælles soverum? spurgte fru skibsreder Winther med glinsende øjne. Hun var lidt mindre og tættere i en mørkeblå kjole, der var nedringet, så man kunne se de store, faste bryster. Med et begærligt smil og strålende øjne var hun meget optaget af at få udpenslet alle saftige detaljer. Direkte og kontant og dertil med en umættelig appetit på mænd, fandt jeg senere ud af.
- Vi boller da bare i stuerne eller hvor vi er, når lysten melder sig! svarede jeg og fortsatte: - Sex er jo lige så naturligt som at spise, alt det der med blufærdighed er bare noget borgerligt noget. Forleden var der en pige fra kollektivet, Maja, der blev ordnet af to fyre midt på gulvet i fjernsynsstuen, mens vi andre så ”Horisont”. Vi var nødt til at skrue en del op for lyden, så meget hylede hun. Og ugen før tog Mikkel Lone bagfra inde i køkkenet, mens hun og to andre gik og lavede linsesuppe. Det er en protest med de kapitalistiske system, der vil have, at vi skal undertrykke vores naturlige lyster…
- Så har I måske også gruppesex? lød det fra fru Sommer. Jeg kunne se det frydefuldt forargede i hendes øjne.
- Selvfølgelig. Vi fyrer en fed eller drikker nogle øl og så boller vi alle sammen inde i stuerne. I haven, når det er godt vejr! sagde jeg med en venlig tanke til Mikkels råd om at fortælle spændende løgnehistorier.
- Har I så faste partnere?
- Nej, det er lige, hvem der er nærmest. Alle knepper vildt med alle. Og sommetider trækker vi lod, sommetider går antallet ikke op, så vi er to om én. Pigerne er de vildeste. Nogen af dem kan slet ikke få nok. Suzanna, hjemme i vores kollektiv, kan sommetider slide tre mand op på en aften. Jo mere hun får pik med forskellige mænd, jo mere vil hun have. Hun er enormt krævende. Men det er en del af ligestillingen.

De to fruers øjne glinsede og jeg mærkede pludselig to hænder tage mig på benene under bordet.
Fru Winthers hånd havde et fast tag i mit venstre lår. Den lille, energiske dame lod hånden glide op og ned, mens hun kiggede på mig med et begærligt ansigtsudtryk.
- Jamen, pigerne er vel også optaget af være sammen med et flot ungt stykke mandfolk som Dem? Det kan jeg da godt forstå, sådan en charmerende fyr, sagde fruen og så mig dybt i øjnene.
Hånden arbejdede sig langsomt opad på mit lår, det samme gjorde fru Sommers lidt slankere hånd på den anden side. De to hænder, der tydeligvis vidste, hvad de havde med at gøre, gav mig en enorm hård og dunkende rejsning. Men ingen kunne se noget på damernes udtryk over bordet, de fortsatte samtalen uden at andre ville kunne se, hvad de havde gang i under bordet.
- Ja, sagde fru Sommer, nu da vi taler direkte. Sådan en frisk ung fyr som Dem er vel også mand for at tilfredsstille et par kvinder i løbet af sådan en aften… i kollektivet. I Deres alder er potens jo ikke noget problem.
Hun tog prøvende på mit stive skaft under bordet. Det var blevet hårdt som flint under al den snak om sex og kvindernes håndfaste kærtegn på mit lår. Hun blinkede til fru Winther og sukkede: - Ja, tænk hvis vi andre havde sådan en fyrig ung buk i sengen… det ville sandelig være noget andet end de gamle hængeplanter, vi har nu.
Fru Winther lo en sjofel latter: - Ja, det har De sandelig ret i. Min Verner tror, at det gør et enormt indtryk på mig, nå han hiver sjoveren frem onsdag aften. Nu skal du få jern, Irma, siger han… men når det kommer til sagen, så er han mest af alt, hvad jeg vil kalde et ”skuffejern”.
Fru Sommer eksploderede i et fnis: - Ja, farmand Rudolf derhjemme kan også bedst, når han har ansat en ny yngre sekretær. Først er han vældig opstemt og vil hele tiden og kommer til at kalde mig noget forkert. Så ser jeg ham ikke et stykke tid på grund af ”overarbejde”. Ha, jeg kender det overarbejde, det foregår på langs på et lejet hotelværelse med den kønne sekretær under sig. Så kommer han hjem og så skal man konfronteres med de ynkelige rester… guleroden, kalder han den, men den grøntsag har nu kogt for længe efter min smag…
Fru Winther fortsatte tankefuldt: - Nå, men det var jo også sådan, vi andre begyndte… som den flotte sekretær med den sexede røv og de gode patter. Så begyndte chefen at hænge over vores skrivebord og klappe os bagi, så kom overarbejdet og middag på den dyre restaurant. Og så overarbejdet i dobbeltsengen, hvor vi skulle sprede ben for chefen. Vi to var da smarte nok til at få det bedste ud af situationen. Vi fik velhavende mænd, stort hus og bil og ingen spekulationer over, hvor pengene skal komme fra. Vi har folk til at gøre arbejdet, ja efterhånden også yngre kvinder til at lægge sig på ryggen for manden, så slipper vi også for det pjat…
De to overklassemokker knækkede sammen af grin ved tanken om deres millionærmænd. Så blev fru Sommer mere alvorlig: - Næh, jeg ville nu give en del for en nat med en stor, stiv pik, der sad på en mand, der vidste, hvad en kvinde skulle have!
- Det må du nok sige… gav veninden hende ret. De vendte sig og stirrede begærligt på mig som to sultne rotter på en lækker ost.

Under bordet spildte de to damer ikke spildt tiden, men kælede fortsat for mine lår og min pik udenpå tøjet. Nu skulle der åbenbart handles, Fru Winther fik min bukseknap løsnet, mens fru Sommer trak lynlåsen ned og de to direktørfruers hænder fandt hurtigt frem til mit lem og begyndte at kærtegne det. Det var en smule overvældende, men de to målbevidste damer lod sig ikke skræmme.
- Så, unge mand, tag det roligt, vi er vel voksne mennesker! sagde fru Winther forretningsmæssigt, mens hun med øvede fingre fiskede min stive manddom ud af mine underbukser.
- Ja, sagde fru Sommer velvilligt overtalende, som drejede det sig om en handel: - De har noget, som vi er meget interesseret i og vi har på vores side også noget at tilbyde… De er i de bedste hænder… stol på os, vi har erfaring med den slags og plejer at gøre vores partnere yderst tilfredse…
Hun smilede og kørte sin slanke hånd op og ned ad mit pikskaft, så jeg slet ikke kunne være i tvivl om, hvad de to damer var ude på.
I det samme blev der sagt velbekomme og vi måtte rejse os, ellers er det ikke godt at vide, hvad der ville være sket. Men min pik hamrede og dunkede, meget opsat på, at den skulle finde en våd og lysten direktørfruefisse at dyppe sig i i aftenens løb.

FORTSÆTTES HER

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter  - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Andre noveller af samme FORFATTER