LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Bjørnen©

Genre: Dominans

Dato: 27.04.2020


En match, del 1

Vi havde været ude på en blind date og haft det rart sammen. En ganske almindelig torsdag. Vi havde spist og drukket lidt vin. Snakket en del. Ellen hedder hun. Hende ville jeg gerne se igen. Jeg foreslog at følge hende hjem, måske kunne det blive til et par kys og en ny aftale. Ved hendes hoveddør låste hun op og sagde så "Giver du et godnatkys?"
I hvert fald! Jeg trak hende ind til mig, gav hende et smækkys og placerede ligesom tilfældigt min ene hånd på hendes bagdel for at vise, at jeg var tiltrukket af hende og gerne ville mere end det. Før jeg vidste af det, havde hun trukket mig med indenfor og smækket døren.
"Det skulle du ikke have gjort!", sagde hun. "Nu må du tage din straf!"
Der stod hun, myndig, med korslagte arme og med sin brede livrem i hånden. Den søde pige var forvandlet til en dominerende herskerinde!
"Stil dig derover, foroverbøjet, hænderne på stolesædet og rumpen bagud!" OK, Jeg kunne måske nok have overmandet hende og flygtet ud af døren, men hvor galt kunne det gå? Skulle jeg have taget et slagsmål? Så var enhver chance for at se hende igen i hvert fald røget. Det var den måske alligevel, hun var åbenbart ret sart. Og hvad havde hun tænkt sig? Nogle rap med livremmen velsagtens, men det gik nok. Det var værre, hvis det skulle være i den bare...
Jeg skulle binde et tørklæde over øjnene og det gjorde jeg så.
Skulle vi lege blindebuk? Det kunne være sjovt!
Et stykke tid skete der ingenting, blot en puslen. Pludselig var mine fødder bundet sammen! Det var vist med noget tape, gaffa-tape velsagtens. Hvad havde jeg dog fået rodet mig ud i? Nu havde hun fuld kontrol, for jeg ville kun kunne hoppe! Og hun udnyttede sin kontrol: min livrem blev løsnet og bukserne blev trukket ned om anklerne på mig. Lidt efter fik underbukserne samme tur. Og så stod jeg dér med den bare på display. Situationen var pludselig ændret til det værre.
"Du må selv smide skjorte og undertrøje, og så hænderne på stolesædet igen!"
Vist havde jeg da fantaseret om at være nøgen med Ellen, men ikke lige på den måde! Og hvad havde hun mon tænkt sig?
Så kom det. Med livremmen fik jeg seks klask i bagdelen. Og så et til. Med uhyggelig præcision ramte hun begge mine endebalder på én gang med hvert eneste slag. De gav mig sikkert røde striber. Og det bare for et venskabeligt klap bagi.
"Det var så bagsiden", sagde hun. "Så kan du godt rejse dig og smide tørklædet!" Jeg hoppede lidt fremad, så jeg kunne rejse mig op. Jeg stod lidt og sundede mig. Så tog jeg tørklædet af og vendte hovedet - og opdagede så, at hun også havde smidt tøjet! En flot pige, hvorfor gemte hun mon herlighederne bag det tækkelige dress, hun havde haft på? Men det fik jeg ikke tid til at tænke over.
"Vend dig helt om!"
Det gjorde jeg, men med hænderne for skridtet. Straks fik jeg et ekstra klask. "Væk med hænderne, det er den lille fyr, jeg vil straffe".
Den lille fyr begyndte at rejse sig i fortvivlelse. Så tog jeg tøvende hænderne lidt væk, men var stadig klar til at forsvare mig, om jeg så skulle slås med hende og hoppe nøgen ned ad trapperne.
Men nu smed hun livremmen! Hun gik ned på knæ, og med brysterne gav hun den lille fyr slag skiftevis fra højre og venstre side. Den blev stiv af skræk. Var den måske blevet en metronom, der skulle sætte takten ved at svinge fra side til side? Ind i mellem blev den stoppet ved at blive klemt fra begge sider.
Efter at have banket løs på min livsledsager et stykke tid rejste hun sig pludselig op. Den lille fyr havde stadig blikket stift rettet mod hendes bryster og deres bevægelser. Hun klippede gaffa-tapen, og jeg skyndte mig at træde ud af buksernes ring.
Ellen kikkede ned ad mig.
"Det ER nu praktisk med sådan et håndtag!" udbrød hun og tog fat om det. Så trak hun det - og mig efter det - ind i et andet værelse med en stor seng. Hun skubbede mig bagover ned på sengen og sat sig straks efter oven på mig. Den lille fyr lå på min mave og kikkede op på mig. Hun satte sig oven på den, men det blev den nu ikke fladere af, tværtimod. Hun kurede frem og tilbage et antal gange, men den lille fyr lod sig ikke kue. Så rejste hun den op til lodret, gemte den et privat sted og begyndte at hoppe op og ned. Det var tydeligt, at hun nød at afstraffe den lille, for hun udstødte små jubelskrig undervejs. Det blev værre og værre, men hun viste ingen tegn til at stoppe. Den lille fyr kunne snart ikke mere, men der var ingen barmhjertighed, hun satte endda farten op. Først da den lille brød sammen i rysten og krampegråd og snottet flød, først da lod hun nåde gå for ret.
"Nu har du vist fået din straf for din uterlighed", sagde hun. 

Vi lå et pænt stykke tid uden at sige noget, mens den lille fyr forsøgte at komme til kræfter – og før jeg vovede at sige noget. Men så tog jeg mod til mig.
"Var det ikke en hård straf for en lille forseelse?"
"Måske", sagde hun, "men jeg kunne ikke lade det passere. Der er grænser for, hvad en pæn pige kan stå model til!"
"Jeg synes nu, at det var et overgreb", vovede jeg. Og da hun ikke svarede, sagde jeg bydende til den pæne pige: "Kom herover og læg dig over mine knæ". Lydigt gjorde hun det faktisk. Det havde jeg håbet, men knap nok troet på. De smukke balder lå dér indbydende og næsten tiggede om en endefuld - og den fik hun så! Seks solide klask – og så et til! Et for hver af hendes slag med livremmen. Og jeg måtte slå til, for min bagdel huskede kun alt for godt mødet med hendes livrem. Og så havde nær glemt det ottende for den gang, hvor jeg tøvede med at tage hænderne væk. Klask!  
"Ud af sengen!” kommanderede jeg. ”Op og stå" Der stod hun så i ingenting med rødmende balder. Jeg tog bagfra fat om hendes bryster og krammede dem. Og jeg placerede den lille fyr mellem hendes lår, så hun kunne være forberedt på, hvad der ventede hende. Det kunne den godt lide. Men hun lo bare og klemte lårene sammen om den, som om det hele var en leg. Hun så ud til at glæde sig til det næste. Jeg skubbede hende forover ned på sengen på alle fire, tog sigte og placerede den lille et sikkert sted. Så begyndte jeg at give hende en serie dybe stød. Hun gav slip og lagde sig med brysterne fladt mod sengen. Lidt senere lå hun helt fladt hen over sengen. Den lille fyr måtte strække sig til sit yderste for at give hende, hvad der tilkom hende. Hun sukkede dybt, så det virkede. Jeg fik hænderne ind under hende og krammede hendes bryster, mens jeg brugte lansen flittigt. Til sidst fik hun noget salve, og jeg smurte lidt af det på hendes balder. Vi udvekslede kys efter kampen, og nøgne faldt vi begge i en dyb søvn.
 

Fortsættes

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter  - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Andre noveller af samme FORFATTER