LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Den Velklædte©

Genre: Afstraffelse

Dato: 15.04.2013


Cykeluheld med ekstra smerte

Jeg har altid holdt meget af at cykle. Bevares, der findes dem, som får væsentlig flere kilometer i benene end mig, men jeg synes godt om at cykle rundt på stisystemer, i byen, udenfor byen med en enkel afstikker til en skovsti.
Denne lørdag eftermiddag var ingen undtagelse. Jeg var taget af sted omkring klokken 14, og da det var højsommer, havde jeg mit sommersæt på, som er godt til at holde kroppen tør, selvom man sveder godt. Jeg havde, som jeg altid har, en lille let rygsæk på og kørte inde på en skovsti og kørte med lav hastighed og lyttede for en gangs skyld ikke til podcast på min smartphone, men derimod skovens lyde.

Lidt fremme var der en lysning, som jeg før har lagt mærke til, da der er meget smukt med udsigt udover resten af skoven, da lysningen samtidig er placeret på en kraftig forhøjning i forhold til resten af skoven.
Pludselig hørte jeg det helt tydeligt: En kvindes stønnen. Ord som ”skat” og ”ja, uhh, du gør det så godt!” nåede mine ører. Jeg har altid været helt vild med at høre en kvinde stønne. Den lyd (når det altså ikke bliver for porno-agtigt) kan få mig til at glemme alt andet og nærmest hensætte mig i ekstase den næste lange tid.
Vendte og drejede mig forsigtig rundt, og dér var de. To kvinder omkring de tredive, begge med langt mørkt hår, den ene tatoveret og piercet flere steder, og den anden helt fri for kropsudsmykninger af nogen art. De var helt opslugt af hinanden.
Så med et gik det op for mig. De havde boet overfor mig for nogle år tilbage. I starten boede den ene der, uden at jeg havde bemærket noget, andet end at hun dengang kørte i en bil, som signalerede mere ”Brian” end ”Berit”. Så en søndag formiddag stod hun i køkkenet kun iført undertøj.. og pludselig var der to. Og de krammede lidt mere end venskabeligt, kunne jeg se fra mit vindue ca. 25-30 meter væk.
Det blev til mange spændende iagttagelser, og om sommeren kunne man høre dem gennem de ofte åbne vinduer. Der blev vist gået til den. De flyttede efter 2-3 år, og nu så jeg dem altså her igen.
Det var ophidsende, og jeg gned min halvhårde pik udenpå de stramme cykelshorts. Et enkelt støn slap også min mund.
Jeg havde egentlig besluttet mig til at ville køre videre. De var jo optaget af hinanden og ville alligevel ikke bruge mig til noget, eftersom jeg var overbevidst om, at de begge var til kvinder, og kun kvinder.
Jeg nåede at sætte mig på cykelen og træde lidt, og så ville uheldet, at en gren fik godt fat i mit forhjul samtidig med, at jeg røg ned i en fordybning fra en maskine eller en bil, som må have været der, sidst det havde regnet. Resultatet blev en masse larm da cyklen faldt, og jeg slog mig med en masse forbandelse til følge.
Kvinderne var hold op med at stønne og skrige og stod efter et par minutter pludselig over mig påklædte, desværre.
Den tatoverede, som altid sendte mig venlige afmålte blikke, sagde på sit klingende jysk: ”Fik du det hele med denne gang? Tror du ikke, jeg ved, at du har stået og luret på os? Ligesom du har gjort tidligere, da vi var naboer? Jeg håber, du har slået dig, så du vil huske dette for fremtiden, og lade mig og min kone være i fred!”
Jeg prøvede at mumle et tillykke med brylluppet. En lykønskning måtte være på sin plads, uanset om jeg havde slået mig og nu var i gang med at blive overfuset, retfærdigt eller ej.
De så begge på mig med hånlige blikke. Så derefter på hinanden. Den anden, som hidtil havde forholdt sig tavs, sagde: ”Skal vi ikke straffe ham? Se, han har en stor bule i bukserne! Det svin har stået og spillet pik, imens vi elskede. Føj,” sagde hun, imens hun nærmede sig mit ansigt, og sendte spyttet direkte mod mig.
Den tatoverede stillede sig med hænderne i siden.
”Hvad gør vi med dig? Vi gider på den ene side ikke hjælpe dig, og på den anden side vil det være forkert at efterlade dig her, uden at vide, om du kan støtte på dine ben,” sagde hun eftertænksomt, og fortsatte: ”Vi hjælper dig på benene om lidt, og så får du to muligheder: Enten må vi behandle dig som det passer os, indtil denne weekend er ovre, eller også kører vi dig hjem med en lille smuttur forbi en politistation med anmeldelse om stalking, som din interesse for os med rette vist kan kaldes! Hvad vælger du så, din usle køter?” nærmest råbte hun.
Jeg valgte naturligvis den første mulighed. Politiet skulle på ingen måde blandes ind i dette. Jeg mente i øvrigt ikke det tangerede stalking, blot fordi jeg havde været vældig opmærksom på, hvad der skete i deres lejlighed et par gange, og hver gang havde ringet til den tatoverede, og sagt hvis vinduet var åbent eller lignende… og nå, ja, så var der den der Facebook besked om, at det var sødt/smukt, at de var blevet gift.
”Fint,” sagde de i munden på hinanden, og smilte dobbelttydigt til mig.
Min cykel blev rejst op, og jeg kom ved deres hjælp på benene igen. Alt så ud til at virke, om end begge mine knæ var hævede.
De gennede mig over til et træ, og den ene hentede et langt og tykt reb, som de ved fælles hjælp bandt mig med.
Fra Peugoet’en fiskede den tatoverede en ridepisk op.
”Vi rider på heste, hvis du ikke også har snuset det op, usle kryb,” hvæsede hun. ”Derfor har vi også et par ridepiske her i bilen, og, nå ja, lidt andet nyttigt udstyr, når mænd som dig lægger os hindringer i vejen, eller forstyrrer.”
Hun virkede oprigtig vred på mig. Jeg krympede mig. Har altid frygtet kvinders vrede. Bange for hvad hun kunne finde på.
De kom begge helt tæt på mig. Gav som ved fælles tanke mig hver en lussing. Så en til og en til. Jeg var på grådens rand. Det var virkelig ydmygende.
De stod med hver deres ridepisk og begyndte at ramme mig med dem fra hver sin side. Gennem deres rasende blikke håbede jeg at finde nåde, men fik den ikke.
Jeg ømmede mig åbenbart for meget, for den stille uden tatoveringerne gik over i bilen og hentede noget, som viste sig at være en ballgag. Den pressede hun ind i min mund næsten samtidig med, at de begge klemte hver sin brystvorte, for derved at få mit til at skrige.
”Nå, er vi så hårde ved dig? Det bedste er næsten, at vi tager billeder imens, så vi om lang tid vil kunne finde dem frem, og sidde og grine over din ynkelige optræden, samtidig med at vi ved, at du ALDRIG mere opsøger os. End ikke for at sige undskyld. End ikke for at sige god dag, god jul eller noget andet lignende. Vi vil ikke forstyrres af sådan et usselt, ynkeligt fjols som dig. Havde du haft en fisse, kunne vi måske have brugt dig til noget.”
Jeg begyndte at blive nervøs for, hvordan dette udviklede sig. Heldigvis begyndte de at løsne rebet, men kun for at flytte mig til en bænk som stod lidt væk, så jeg kunne stå i en anden position: Foroverbøjet med rumpen i vejret.
Jeg havde stadig ballgaggen i munden.
De første slag kom med ens interval og var moderate. Jeg har altid været pivet, så da femte, sjette slag kom, kunne jeg have råbt alt muligt, hvis blot dette mareridt ville stoppe.
Hun havde vist prøvet denne slags leg før. Pludselig ændrede smerten sig meget mod min vilje til, at jeg stønnende ønskede mere.
”Så du kan lide det, dit svin,” sagde de begge triumferende. Den ene klippede mine shorts itu, og blottede derved mit køn.
”Uha, sikken glad den der er for at slippe ud, hva?”
Ballgaggen kom også af.
Jeg stod nu, udstillet nøgen som jeg var. Med en dunkende pik.
De begyndte at køre den af på mig.
”Når du kommer, skal du slikke op efter dig indtil vi er tilfredse, forstået?”
”Ja,” sagde jeg svagt.
”Hvabehar?” råbte den tatoverede ind i mit hoved.
”Ja, tak, Frue.”
”Det var bedre.”
Hun vidste åbenbart, hvad der virkede, for mit lem forholdt sig uanset ord og smerter stift som en trækølle under hele seancen, indtil jeg kom i noget, der virkede som mit livs udløsning i kraft og varighed.
Den tatoverede holdte sin sperm-indsmurte hånd op til min mund, og pressede den derefter mod mine læber.
”Slik så! SLIK SÅ!! Frem med tungen.” Hun var stadig vred.
Jeg slikkede, det bedste jeg kunne og fik vist også alt med. Og dog, for der var også ramt noget på træværket og hendes tøj og støvler.
Støvlerne var sådan lidt militæragtige.
”Slik også dem rene.”
Hun greb fat i nakken på mig, da jeg efterhånden havde fået alt mit sperm ind i munden og førte mig over mod deres bil.
”Vi kan jo ikke lade dig køre rundt halvt påklædt. Derfor kører vi dig hjem. Hvordan du kommer ind uden at nogen bemærker noget, lader vi dig om, men vi har da tænkt os at optage det. Så kan de jo altid smides op på en eller anden internetside.” De grinte hånligt.
”Ind bagved forsæderne, og ikke noget med at grisse vores bil tid. Vi har begge strap-on's med, hvis der bliver noget med dig!”
Jeg må have set lidt for lysten ud ved den meddelelse, for den stille uden tatoveringerne vendte sig mod mig og sagde med lige dele forbavselse og forargelse i stemmen:
”Det ville du kunne lide, hva? Dit lille svin. Så du kunne tænke dig to lesbiske kvinder, som tager dig i hoved og røv med hver sin strap-on. Pas på hvad du viser os, og hvad du ønsker.”
Det blev stille, imens vi kørte videre.
”Skat, skal vi gøre det? Altså kneppe ham”
”Ja, men vi gør det inde i hans egen lejlighed. Der er jo SÅ lydt i de lejligheder.”
De grinte højt og diabolsk. Især da de så, hvordan jeg krympede mig.
Da vi nåede frem, skyndte jeg mig fra deres bil til min lejlighed, som heldigvis ligger i stuen. Fik låst op uden at nogen så mig.
Jeg var ligeglad, ville bare indenfor, gemme mig og sikre, at jeg kunne slippe af med disse to hundjævle.
Det bankede på døren, og udenfor stod de to kvinder.
”Vi har jo et lille mellemværende, husker du nok, usling!”
”Klæd dig af. Hmm. Ikke nogen grim krop… hvis den sad på en hund!” Igen den hånlige latter.
De to kvinder havde nu iført sig deres strap-on. Jeg så rædselsslagen på dem begge. Lagde mig på alle fire. Mine knæ gjorde ondt, men jeg måtte gennemføre dette… og håbe på, at vi så var kvit.
En kold klat creme landede mellem mine små balder. En finger fordelte det. Jeg mærkede hendes hænder på mine hofter.
”Så, nu er du klar til at blive kneppet af mig. Siger du for meget, står min kone parat til at stoppe din mund med sin strap-on. Vi er omsorgsfulde, ikke?”
Det gjorde ondt, og jeg var meget ydmyg, imens det stod på. Imens den tatoverede kørte løs bagi, kvalte den anden mine lyde med sin og et fast tag i mit hår.

Da de mente, jeg havde fået nok, slap de mig og pakkede sammen med lovning om, at forstyrrede jeg dem nogensinde igen, var der masser af billeder, som kunne sendes til min familie eller arbejdsgiver.
Jeg valgte at forblive tavs og artig fremover, selvom noget af det skete gav mig hård pik; også fremover.

PROFIL:
Andre noveller af samme FORFATTER

GÆSTEBOG:
Skriv i Den Velklædtes GÆSTEBOG