LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Fartil4©

Genre: Offentligt

Dato: 29.12.2017


Naturfagsdagen

Vi var nået til det punkt på skoleåret, hvor det var tid til “naturfagenes dag”. Og, måske lidt, for ivrig havde jeg meldt mig frivilligt til, at sørge for, at bestille gæsteforskeren. For jeg havde foreslået et foredrag med en forsker, jeg var bekendt med. Jeg undlod at nævne hvordan. 

Det var en kvindelig ph. D. studerende, som skulle komme, og give et foredrag til eleverne på 9. årgang, emnet var noget med gener/DNA og kloner.
I virkeligheden, var emnet slet ikke det vigtigste for mig, og kvinden var ikke helt så booket igennem portalen, som jeg havde ladet kollegaer og afdelingslederen tro. Ph. D. studerende var hun nu dog, og forhåbentlig med noget fornuftigt at sige. Men igen, min interesse lå overhoved ikke i hvad hun ville sige, meget mere i HVORDAN hun ville sige det.  

Kvinden var jeg kommet i kontakt med, gennem en hjemmeside for sexnoveller. Vi havde begge skrevet historier og rost hinanden. Vi var så kommet til at skrive sammen, først for at hjælpe hinanden. Men når man skriver om sex, så er det svært, at holde emnet på det rent skrivetekniske. Med andre ord, så blev det ofte til sexchat.
Vi fandt hurtigt ud af, at hun havde en submissiv og jeg en dominerende side. En plan begyndte at samle sig. Og ca. 2 måneder før, mens jeg var ved at planlægge dagen, skrev jeg til hende.  
 

2 måneder tidligere 

Jeg sidder, og læser den stribe af mails, som er kommet i løbet af dagen, og mens jeg læser popper der en chat op: Hejsa, haft en god dag?
Mig: Jo, tak den har været ganske god, travlt med projektet, som altid. Hvordan har din dag været?
Svar: Den har også været helt fin. Men øh, jeg er kommet til, at love noget angående dig.
Mig: Det lyder mindre betryggende. Hvad har du lovet?
Svar: At du vil komme, og holde et oplæg for 9 årgang, angående gener og DNA i forbindelse med naturfagenes dag.

Mig: HVAD har du sagt? Er det nu klogt. Jeg troede, vi skulle holde vores bekendtskab hemmelig. Du ved, ikke sige det til nogen. Og hvordan har du klaret dig ud af, at forklare kollegaer, hvordan vi kender hinanden. Vi har just ikke samme omgangskreds.
Svar: Jo, men jeg sagde, at du var på den portal, vi skal booke igennem.
En længere responstid fra mig.
Mig: Hvis jeg siger ja, hvad er planen så? Og hvilke krav er der til oplægget?
Svar: Det er kun et dobbelt modul, der er behov for oplæg i. Og der skal gerne indgå en øvelse, hvis det er muligt.
Mig: Hvad niveau bliver der forventet, og hvor meget kender eleverne overhovedet til DNA mv.?
Mig: Og hvilke krav er der til mig? ;-)
 

Kvinden og jeg, havde meget sjov, med vores samtaler op til ‘foredraget’. Aftalte påklædning: kjole, bh og ingen trusser. Derimod et fjernstyret æg, med en garanteret rækkevidde på 20 meter.

Dagen oprandt, og jeg var meget spændt. Vi havde ikke udvekslet billeder, og den eneste beskrivelse hun havde givet, var fyldige bryster.

Jeg sidder nervøs og spændt i min bil, ved den folkeskole, jeg skal ind, og holde et oplæg på i dag. Det er ikke en af mine sædvanlige foredrag, jeg skal holde, eller jo, det falder indenfor mit fagområde. Men normalt, er de foredrag jeg er inviteret til at holde, for deltager med et minimum uddannelsesniveau svarende til en gymnasial uddannelse. Og så er der jo lige den lille ting, der er en privat opgave til mig, mens jeg skal holde foredraget. For Jens, som har inviteret mig, har jeg et personlig kendskab til. Og jeg har en lille ting i tasken, han skal have før det hele starter. Det bliver nok mere interessant, at holde foredraget end det plejer.
Kigger på uret, må heller komme derind og finde Jens, hvis jeg skal nå, at gøre klar.
 

Jeg sad og læste lidt på nettet. Kommentarer på novelle siden. Der er altid nogle sjove diskussioner.
En kvinde kom ind, og spurgte efter Jens. Tæt på min egen højde, jakken havde svært ved at skjule brysterne, og hun havde et levende lys i øjnene. Jeg rejste mig, og gav pænt hånd. Stirrede ind i de klareste blå øjne, der nærmest brændte sig vej til mit lem.
Jeg bad hende følge med ind i fysiklokalet. Tog galant hendes taske, åbnede døren, lod hende komme først ind. Gik så hen og satte tasken på katederet. 
Inde i lokalet var det første hun gjorde, at tage fjernbetjeningen op af sin taske. Smilende tog jeg den i lommen, og sagde at jeg ville hente eleverne.

Tænker i mit stille sind, at Jens, vist har nærlæst mine historier, med den opførsel han lægger for dagen. Mit blik følger Jens på vejen ud af døren til fysiklokalet, og giver ham elevatorblikket. Smiler for mig selv over synet. Ikke værst, af en mand i den alder.
Jeg finder min computer frem, og begynder at sætte op, mens eleverne bliver hentet. Og som der, næsten altid er, giver det problemer, at tilkoble computeren til projektoren. Kæmper lidt med det, men har efterhånden en vis teknisk kunnen.

Jeg fik samlet eleverne sammen, og præsenteret Kirsten, og hvad hun ville fortælle om. Derefter satte jeg mig bagved, klar til at nyde showet. Jeg sad med hånden i lommen, legede med fjernbetjeningen.
Levende og engageret begyndte Kristen at fortælle... Hun var faktisk fantastisk sexet, som hun stod der og fortalte om noget, som hun tydeligt brændte for. Mht. til at brænde, så fik hun lige et buzz med ægget.
 

“...og når vi definerer alt dette…” Bliver et kort øjeblik overrasket, da den første vibration kommer. Havde helt glemt ægget, og Jens havde fået udleveret fjernbetjeningen. Ryster ubemærket på hovedet og blinker, for at klare hovedet samt som forberedelse på det næste der vil komme.

Hvis det ikke var fordi, jeg holdt skarpt øje med hende, så havde jeg ikke opdaget hendes reaktion. Et næsten umærkeligt blink.

Har efterhånden vendte mig til rytmen, som den varierende vibrationen kommer med. Fokuset på mit åndedræt og foredraget, gør jeg kommer igennem uden de synlige tegn, på det oprør, som er ved at starte i kroppen. 

Efter at have givet hende nogle små stød, fik hun så fuld hastighed i et halvt minut.
De første 20 sekunder kunne man ikke se noget, men så stoppede hun midt i en sætning. Hendes blik fandt mig, og hun blev mødt af et stort smil.  

Min krop er ved, at nå sin grænse. Det summer i hele kroppen. Små udbrud fra den orgasme, jeg kæmper med at holde tilbage, er tæt på at få overtaget.
Men hvad er nu det? Stop! ikke mere. Fokus fokus fokus.
“..mutationerne der opstår, kan have forskellig betydning. Alt efter om det er silent eller kommer til udtryk. Men hvordan opstår mutationer?” 
Mister fokus, orgasmen er tæt på, og mit blik finder sin vej, til bagerst i lokalet. Håber han forstår det er nok. Med det smil, som er klistret til Jens, viser tydeligt han morer sig. Fred for vibrationen. En dyb vejrtrækning, og fokus er tilbage.
“Øh, hvor kom vi til… Nå jo, mutationer kan opstå på flere forskellige måder. Hvor de primært opstår under celle replikation og transskription af DNA…”

Hun kørte videre med billeder og animationer på smartboardet. Jeg var i mit flinke hjørne, så det var kun, når hun skulle vende sig væk, at jeg tændte for vibrationerne. 

Hver gang jeg vender mig rundt, mærker jeg ægget vibrere. Og længden af påvirkningen afhænger af, hvor længe jeg står med ryggen til eleverne. Interessant. Jeg prøver, mig lidt frem, og finder ud af, hver gang jeg vender mig rundt, kommer de. Mit blik strejfer ham bagerst i lokalet. Du er luret. Fortsætter mere roligt, nu jeg har fået lidt kontrol, over situationen tilbage.
“Nu må I være trætte af, at høre mig snakke. Så nu skal I til at lave lidt. Så I skal dele jer op i grupper på 4-5 personer. Og opgaven er her.” Rækker en stak papir til den nærmeste i elev, så bunken kan gå rundt. “Og jeg har lagt DNA sekvenser og molekylesæt på arbejdsbordene. I skal bruge til øvelsen.” 

Det blev tid til, at eleverne skulle lege med DNA transskription og translation. Kirsten havde nogle molekylesæt med. DNA-strenge, som eleverne skulle kopiere ved, at bygge RNA og så oversætte til proteiner.
Eleverne gik i gang, og jeg gik hen, for at tale med Kirsten. På vejen, satte jeg gang i ægget.
Jeg gik, og pillede ved fjernbetjeningen, så vibrationerne ændrede sig hele tiden.
Hun stillede sig op ad kateteret, hænderne på bordpladen, mens hun kæmpede med selvkontrollen. For mig var det åbenlyst, sikkert ikke for eleverne, men de vidste heller ikke, hvad jeg vidste. At Kirsten stort set kun havde den kjole på man kunne se, og at hendes fisse blev stimuleret.
 

Jeg ser, Jens rejser sig fra sin plads, og kommer smilende imod mig. Er næsten klar over, hvad der vil ske, nu eleverne har flyttet sig ned til bordene, hvor der laves øvelser, og deres opmærksomhed er et andet sted.
Kæmper med, at holde min vejrtrækning på et normalt leje. Alt i mig er i oprør, over den konstante påvirkning fra ægget. Må ikke give slip, så de rystelser der nu er sat fri bliver synlige. Læner mig tungt mod bordet foran mig. Mit blik er rettet mod bordpladen, men jeg ser intet. Orgasmen trækker ud, fordi jeg ikke kan give slip, på vanlig vis. Har mest lyst til at skrige: STOP SÅ!
En tanke fra et fjern sted, hvisker: Bare ingen af eleverne har behov for hjælp, for det vil jeg ikke kunne yde lige nu. 

Hun så ikke ud til, at have lagt mærke til mig, før jeg rørte hendes hånd. Hun tog den, og klemte hårdt, meget hårdt. Hun kiggede på mig, og de blå øjne så nu mere svømmende ud.
Jeg slukkede for vibrationen, og hun stønnede et sagte “Tak”
Jeg tog mig den frihed, at lægge den frie hånd på hendes lænd, og langsomt følge baldernes runding.
Hun klemte min hånd igen, lidt svagere denne gang.
 

Bliver forskrækket og en smule nærværende, da jeg mærker en hånd. FUCK en elev! Men nej, den hånd passer ikke til en elev. Griber Jens´ hånd, så han kan føle, hvad jeg kæmper med. En svag sitren undslipper min kontrol. Tvinger mit blik væk fra bordplade, de søger op, op til de brune øjne, der er Jens. Mit syn er ud af fokus, over min kamp.
Sukker taknemligt “Tak”, da den pirrende vibration bliver slukket. Min krop er udmattet, efter prøvelsen, den lige har været udsat for. Men alt i mig er stadig i alarmberedskab, hvis vibrationen skulle komme igen.
Bliver derfor noget overrasket, som udløser et skælv, fordi jeg i stedet mærker hans hånd, kærtegne min numse. Får samling på mig selv igen, og rejser mig op. “Vi må vist heller fortsætte dagens program.” 

Eleverne var færdige med deres øvelse, og Kirsten skulle snart afslutte sit oplæg.
Det blev gjort, med skiftevis ro og forstyrrende uro i fissen.
Jeg var imponeret over, hvor godt hun havde kontrol over sin stemme, men blikket var nu noget sløret igen.
Hun afsluttede, sagde tak for i dag. De høfligste elever svarede med et “Tak”, det var heldigvis de fleste af dem. Hurtigt smuttede de ud. 

“Håber ikke opgaven var for svær.” Smiler til eleverne, og ser flere der ryster på hovedet. “Det var godt. Og som I nok opdagede, så kan en punktmutation føre til, at et protein bliver ufunktionelt.” Fornemmer en svag vibration, som en pæn lille reminder om, Jens stadig har kontrollen. Og det er ikke slut endnu.
“Det sidste kvarter, vil jeg bruge lidt tid på, at fortælle lidt om, hvad ufunktionelle proteiner kan medføre.” Vender mig rundt for, at pege på det slide, jeg har trykket frem. Straks er vibrationen der. Må igen kæmpe med selvkontrollen. Det bruser svagt i kroppen.  “Her har jeg taget en tegning med over koagulationskaskaden. Det er den progress der skal til før vores blod størkner. Hvis et protein/enzym sviger et sted her, har vedkommende det, der kaldes blødersygdom.”
Nu kommer vibrationen også, selvom jeg kigger ud over klassen. De enkelte intervaller er længere, med ved lavere hastighed. Det sitrer og prikker i hele kroppen. Hver gang jeg tror, nu går det galt, bliver der slukket. Jeg kan ikke længere se klart, men det sidste af oplægget, kan jeg heldigvis på rygraden. Så jeg skal kun fokusere på kontrol. Meget heldigt de ikke har spørgsmål.
“…så alt efter hvordan man anskuer de forekommende mutationer, kan de være en fordel eller ulempe.” Smiler og prøver, at kigge rundt. “Det var alt jeg havde, at fortælle. Tak for I ville lytte.” Smiler til eleverne, mens de forlader lokalet. Jeg er skubbet helt der ud, at jeg ikke kan holde til mere. 

Jeg gik hen imod Kirsten, smilende med fjernbetjeningen synligt i hånden.
“Nej Nej, ikke mere i dag”. Hun rystede på hovedet, forsøgte at fastholde mit blik.
Det lykkedes ikke så længe, for hun fik fuld skrue igen. Alt hvad det kunne trække.
Hun lukkede øjnene, greb fast om bordet, mens det rykkede i hendes krop.
Jeg gik helt tæt på, nød synet og lyden af hendes hastige åndedræt. Så slukkede jeg, og lagde fjernbetjeningen på bordet.
Hun stod lidt med lukkede øjne, åbnede dem. Med svagt rystende hænder, tog hun fjernbetjeningen, og lagde den i sin taske.
 

Den sidste elev forlader lokalet, og Jens kommer mod mig, med fjernbetjeningen synlig fremme. Får lige tænkt: Hvad med den åbne dør? Før jeg mærker ægget for fuld styrke. Benene er ved, at give efter under mig, så for at undgå at falde, griber jeg fast i bordet. Jeg kan ikke længere tilbageholde den orgasme, som jeg har kæmpet med. Det suser for ørene, hele min krop giver sig i krampe, over endeligt at få lov til en forløsning, og få lov til at udtrykke den. Bider mig i læben for, at mindske min stønnen, så det ikke kan høres ude på gangen. Orgasmen virker til, at fortsætte i det uendelig, fordi vibrationerne bliver ved med, at opbygge en ny, der afløser den foregående. Hvis det ikke snart stopper, ender jeg nede på gulvet om lidt.
Endelig fred. Står lidt så den sidste orgasme klinger ud. Hele min krop ryster, over de sidste 90 minutters påvirkning. Føler jeg har en mindre sø mellem mine ben, som er på vej over sine bredder. Blinker et par gange til mit syn er normal, og får så øje på fjernbetjeningen på bordet. I tankerne lyder sætningen: ikke mere, ikke mere på repeat. Får med en rystende hånd, samlet den op og gemt væk i tasken igen. Udenfor Jens´ rækkevidde.
 

Jeg tilbød og hentede en sodavand, som hun hastigt tømte. Vi kiggede på hinanden, smilende begge to.
“Vi må aftale en tid til opfølgning”
Jeg svarede, at det blev vi nødt til. 

Jeg vil gerne, takke ‘ph.d. studinen’ for praktisk hjælp.

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter  - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Andre noveller af samme FORFATTER