LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: FrkBlomst©

Genre: Analsex

Dato: 29.12.2017


Bedre sent end aldrig. Barn nummer to og snart en færdig uddannelse. Gæt hvad jeg bruger det meste af min tid på. Tøjvask, børn, lektier og min mand. I den rækkefølge, ikke min gode vilje – mange af jer ved sikkert hvordan det er. Her kommer min efterfølger på Janus og Stinnas ”opdagelser”.

Forbudt område – Aalborg, ud i natten.

Regnen hamrede mod ruden. Stinna sad i sin lille sofa med en dampende varm kop kaffe. Hun havde nu ihærdigt forsøgt at holde sig væk fra Janus i 2 måneder, 3 dage og 7½ time – men hvem talte. Projektet havde taget alt hendes tid, hjulpet hendes tanker på afveje, men i de sene aftentimer, her var hun svagest, mest sårbar. Hun kunne uden problemer genkalde sig varmen, de insisterende læber på hendes skød… Stinna rødmede automatisk og varmen steg over hendes kinder, kildrede hendes hovedbund og sendte bølger af fornemmelser helt ned til hendes tæer.

Anna havde fattet mistanke. Stinna var gået i panik. Det ville alligevel aldrig kunne blive til andet end det. Ladet, intens sex med en mand som var HELT OG ALDELES forbudt område. Stinna havde lagt en besked i hans jakkelomme, var flygtet fra huset. Anna fik aldrig bekræftet sin mistanke. De var stadig veninder. Janus var fortid. *SUK*

Hun fejede krøllerne væk fra ansigtet, trak tæppet om sig og gik ud på altanen. De kølige dråber gjorde hende godt. Hun lukkede øjnene og vendte ansigtet opad mod den mørke himmel. Følte dråberne ramme panden, kinderne, læben. De samledes i den lille fordybning neden for halsen og løb mellem hendes bryster under toppen. Stinna rystede let, tog en dyb indånding og gik ind. Med sit studie og seneste projekt, havde hun arbejdet på et miljøforslag til en større virksomhed i samarbejde med universitetet. Hun skulle præsentere det i morgen. Hun kunne ikke tillade sig at være distraheret, distraheret af hans stærke ryg, hans varme læber om hendes brystvorter, hans stærke greb om hendes håndled, når han stjal hendes kys under hed hudkontakt. Hun var helt klart ovre ham, færdig med hans nærvær. Det blev hun nødt til, Anna var hendes ældste veninde, selvfølgelig var hun nødt til det.

Stinna startede morgenen under bruseren. Den letteste måde at komme over sin præstationsangst var:
1. At have styr på sine ting og sin viden.
2. Se knivskarp ud.
3. Være så afslappet som muligt.

Barberbladet var nyt, så hun var meget omhyggelig med sine ben. Langsomme bløde bevægelser, ikke for meget pres på skæftet. Det var rart med det varme vand og de langsomme kærtegn på benene. Under armene og i bikinilinjen. Stinna kunne godt lide, at et lille rundt område med lyse krøller forblev på venusbjerget, hun synes, den lille dusk var charmerende.
Da hun havde vasket håret i sæbe, var det tid til balsam. Hver en krøllet lok fik opmærksomhed, hendes krop skreg på opmærksomhed. Stinna gav efter for sine yderst følsomme hud, selvom hun kun kunne tage toppen af sit begær, måtte hun simpelthen røre. Stinnas hænder gled fra håret ned over sine bryster, gav vorten et lille niv. Hun smilte for sig selv, hun kunne allerede mærke den velkendte snurren i sine skamlæber, forventningens glæde. Det gav et lille gib i hende, de hun lod sine fingre nulre klitorissen, den føltes varm og hård på fingerspidsen. Stinna støttede sig op af brusestangen, det varme vand plaskede over hendes ryg, alt imens hun stødte sine fingre op i hendes våde indre. To fingre, ivrige, legende, ihærdige. Hun gav efter med et suk, en sitren bredte sig fra Stinnas hofter, ned i benene. Toppen af isbjerget. Hun var sikker på at liderligheden kun ville være ubærlig senere, begæret for Janus kun glemt for et øjeblik, eller nærmere, intensiveret af fantasien. Stinna bandede for sig selv. For helvede da også.

Stinna trak i den mørke grønne kjole, den stod flot til hendes rød-blonde vilde krøller og de isblå øjne med den mørke ring. Hun var klar til turen. Bilen havde hun lånt, en gammel Golf fra ’92, den var trods alt charmerende. Turen til Aalborg var lang, men trafikken gled og tre timer senere stod hun i foyeren med sine talenter, kendte ikke et øje.

”Hej, du må være Stinna? Jeg er Karl, det er mig du har talt med om dit projekt i forbindelse med mit firma her, velkommen!”
Stinna gav Karl hånden og takkede. Så kunne hendes lange forberedelse endelig få sit peak.
Foredraget gik fantastisk, og hun tillod sig selv at blive inviteret til champagne inde i byen sammen med ledelsen og nogle få andre involverede. Det var ikke hver dag de kunne spare flere millioner OG skåne miljøet og det skulle fejres. Samtidig havde hun godt set Karls lange blikke, men hun havde slet ikke samling nok i sine tanker til at kunne lukke et andet mandeansigt ind i sine frække tanker. Janus fyldte bare for meget, det kom til at tage tid at komme af med ham, hendes voldsomme sprøjteorgasmer og Janus’ begærlige slubren og biden, hans grin, hans varme. Stinna tilbage til virkeligheden tak! Hun havde næsten fået tårer i øjnene, det var tæt på at være dumt med alt det tankemylder. Champagne kunne have den effekt på folk, og Karl var rundhåndet. Stinna glemte helt at hun var i bil, lånt bil.

Stinna sad i en taxa på vej til et hotel som hun håbede havde plads, for køre hjem kunne hun ikke, men helt fuld var hun dog heller ikke. Hun sad fordybet i sine tanker og var det stadigt da hun betalte chaufføren og trådte ud af bilen. I næste nu stødte hun hårdt ind i nogen og tumlede ned på fortovet.
”Op igen! Kom du noget til…… Stinna?!”
Hun så op, Janus, hvordan i hele hule… hvad var oddsene for at han stod her, kl. 1 om natten foran et hotel i Aalborg.
”Janus… Hvordan? Hvad? ” Hun prøvede febrilsk at få håret væk fra sit ansigt, åndssvage krøller!

Janus grinte, helt nede fra maven, det smittede og så stod de der og skraldgrinte af verdens største tilfældighed og Stinnas sædvanlige klodsethed.
Til sidst stod de der, lidt forlegne, og så på hinanden.
”Stinna, jeg har savnet dig. Hvordan er du havnet her?”
Stinna fortalte ham, det som det var hændt. Hvordan champagnen havde smagt dejligt, og at hun nu ikke var forsvarlig til at køre hjem.
Janus havde holdt møde og havde gået en lang tur. Han sov på hotellet i nat, ville ikke køre hjem nu. Sammen gik de ind, igen befandt hun sig i sine følelsers vold, hvad der skulle ske nu lå i kortene og ingen af dem havde lyst til at modstå det. Lobbyen var øde, hotellet henlå dødstille i natten.

De stod der, side om side i elevatoren og så hver deres vej. Stinnas hjerte hamrede, hun havde længdes efter hans nærvær, og nu hvor hun havde det, var hun genert, tøvende. Janus kunne næsten mærke hendes hjerteslag derfra hvor han stod. Han rakte sin hånd ud, strejfede hendes ryg og lænede sig tæt på. Han kunne svagt dufte hendes shampoo. Så trykkede han på knappen til etagen hvor værelset lå. Stinna vendte sig mod ham, kiggede ham dybt i øjnene, udåndede overfladisk, trak vejret ind igen. Hurtigt. Så greb han hendes hofter, styrede hende mod bagenden af elevatoren. Helt tæt på hende, her kunne hun ikke slippe væk, ikke ligesom sidst. Da Anna kom hjem og næsten tog dem sammen, Stinna havde panikket, han havde holdt vejret og Stinna var smuttet, kun en seddel. Anna vidste intet.

Stinna gispede. Han havde hende lige her. Det prikkede i hendes fingre. Hendes puls steg endnu mere. Det var som om elevatorens vægge forsvandt. Blev sorte. Nu var det kun de to og mørket. Og så nåede de 10. sal. De blev stående lidt, sådan, tungt åndende. Så tog han hende om håndleddet og trak hende med. Værelset var dunkelt oplyst. De store vinduer gik fra gulv til loft og lignede kolde flader af is, og spejlede deres silhuetter. Stinna trådte ind, hun holdt vejret. Janus’ fingre var blevet utålmodige, de søgte lynlåsen i hendes kjole. Langsomt gled kjolen af hende og afslørede hendes faste store barms frie varme bryster og nylonstrømperne. Janus stønnede svagt, han havde bestemt længtes efter dette syn. Stinna stod der i den lille indgang til værelset halv nøgen, spændt til det yderste efter Janus’ berøring… kys… bid. De lod vente på sig. Forsigtige fingre ved Stinnas hofter trak forsigtigt hendes nyloner ned. Hun var bar underneden. Drivende våd. Befriet fra sit tøj og stegende hed af forventning, gik Stinna efter den kølige overflade i form af det store vindue, hun hvilede først hånden på det og så den svage aftegning af dug fra hendes varme om hånden på vinduet. Så vendte hun sig langsomt. Der stod han, nu nøgen og så på hende. Hendes øjne fyldtes med vand.
”Janus, jeg holder ikke til at du ikke rører ved mig, min krop skriger efter dig…”
Mere nåede hun ikke at sige, før han stod ved hende, slikkende, bidende op af hendes hals. Hans stærke greb atter på hendes håndled, hævet over dem, hendes krop presset op af den kolde rude. Kontrasterne på det kolde og det varme sendte stød igennem hende, hun stønnede højt og næsten bønfaldt ham om at tage ham. Janus gav slip og satte sig på knæ foran Stinna, han førte hendes ene ben over hans skulder og begravede sit ansigt i hendes skød, Stinna kæmpede for at forblive stående oprejst og borede sine fingre ind i Janus’ hår. Når han sugede hårdt på hendes klit, skreg hun højt og eksede i benene. Ingen af dem kunne holde meget længere, han så tændt af hendes henførte skrig, hun mættet af hans berøring og sin længsel efter ham. Han vendte hende op mod ruden med brysterne mod den nu kun kølige overflade og trængte op i hende mellem hendes runde baller. Stød efter stød, ganske langsomt. Janus kunne ikke lade være, hendes stjerne var blevet synlig da hun blev nødt til at skyde numsen ud for at tage imod ham, og hans tommelfinger trykkede let imod den. Stinna jamrede og skød numsen yderligere bagud og fingeren gled ind i hendes jomfruelige stramme stjerne. Han vidste, at hun aldrig havde ladet nogen komme her. Langsomme seje stød i hendes mis og fingeren i hendes bagerste, sådan gik minutterne. Stinnas safter drev hende ned af benene. Janus stoppede. Lagde sig på sengen.
Kom op på mig, sagde hans blik. Stinna adlød. Han blev overrasket, da han mærkede hendes fingre imellem dem, mod hendes skød og om til hendes stjerne. Hun smilede hemmelighedsfuldt og bøjede sig mod hans øre: ”Lig stille og lad mig føre, Janus, jeg er klar til at mærke min numse blive fyldt ud.”
Han nærmest eksploderede under hendes ord, og hans pik blev om muligt endnu hårdere og dunkede let. Langsomt førte hun det dunkende lem mod sin stjerne. Hvilede let over den og førte sig ganske, ganske langsomt ned over ham.
Alt skreg til himlen, aldrig havde han mærket noget så stramt og så frækt som hende. Centimeter for centimeter gled han op. Det føltes som evigheder, og så sad hun der, med hans pik dybt oppe i sin røv. Stinnas øjne var lukkede og hun svedte. Janus kunne mærke hendes drivende våde safter mod sin mave og han betragtede hendes krop. Hev hende lidt i krøllen. Så startede hendes bevægelser. Op… ned… først langsomt, så gradvist hurtigere og hårdere stød. Han greb hårdt om hendes hofter og overtog føringen. De så ind i hinandens øjne da vejrtrækningen igen blev intensiveret. Sammen brølede de deres orgasme ud i natten. 

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld


GÆSTEBOG
Hvad synes du om novellen? Giv din mening til kende HER

FORFATTERPROFIL
Flere noveller af samme FORFATTER