LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Ham dér

Genre: Dominans

Dato: 09.11.2020


SOMMERLEJR

Kapitel 14 - Planlægningsweekend - Ryste sammen
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

 Par

 Personinfo

 Ida

 Bane

 Ophavsmænd til ideen om Sommerlejr

 Sif

 Casper

 Sif er Idas kusine

 Johanne

 Stig

 Johanne servicerer sommetider Casper

 Fabienne

 Sven

 Møder Johanne og Stig i en park

 Lisa

 Ruben

 Ruben har haft Ida som lærer i skolen

 Dorete

 Vagn

 Ida var Vagns papdatteres lærer på skolen

 Siri

 Sten

 Siri indgår somme tider som betaling på Vagns værksted

 Solbjørg

 Henar

 Solbjørg er Sifs veninde - Henar er pionerleder

 Dea

 Oscar

 Dea har tidligere haft noget kørende med Ida

 Malin

 Johann

 Venner med Dea og Oscar

 Sørine

 Andreas

 Sørines mor er Lisas papsøster. Kalder Lise for papster

 

Nu var det en helt uvant værtsrolle, som Sørine og Andreas pludseligt havde, da de var værter ved det, der kom til at være det første styregruppemøde. Sørine hjalp med at stille de første telte op i blæsevejret. Dækkede borde og den slags, og gjorde sig nyttig på mange måder.
Hun betragtede de ankommende gæster i deres efterårstøj, og var noget urolig over, hvad slags mennesker hun ville møde. Papster Lisa og Ruben kendte hun jo allerede, og de var de første, som kom. Siden kom en pige, som var sidst i tyverne, formodede Sørine, med en noget ældre mand, Sif og Casper viste det sig. Og de virkede egentlig meget normale, måtte Sørine indrømme. Det kom bag på Sørine, da den yndige, sydlandske kvinde talte den mest drevne østjyske dialekt, mens den høje og frodige lyse, nordiske pige, som hun fulgtes med, talte med en accent, som Sørine ikke rigtig kunne placere. Det blev ikke mindre mærkeligt, da østjyden præsenterede sig som Henar Garcia Ladal, mens den ubestemmelige præsenterede sig som Solbjørg. ”Min sekretær” tilføjede østjyden med et varmt smil til Solbjørg. Endelig kom et par, som hed Ida og Bane. Hvilket navn! Men ingen af dem slog Sørine som særlige typer eller virkede brutale eller noget, der lignede.
Da de sidste var ved at placere deres soveposer, kom Henar til Sørine og hviskede: ”Tror du, at du her i sommerhuset kan finde noget, der ligner badehåndklæder til alle? Solbjørg og jeg har. Og kan du lægge dem frem, uden at nogen opdager noget, så vi bare kan gribe dem, når jeg siger til?” Det mente Sørine nok, hun kunne.
Der stod kaffe og te og vand på bordene. ”Ja, der er ikke noget fancy danskvand eller smarte drinks. Andreas og jeg er gymnasieelever, så det økonomiske råderum er ikke så stort,” undskyldte hun sig.  ”Des mere tak skal I vel have for, at I har påtaget jer det her,” mente ham, som hed Casper. Der nikkedes. Så tog Henar ordet.
”Jeg vil sidde ved bordenden, min sekretær ved min side. Ruben skal sidde ved den anden bordende. Ellers er der frit pladsvalg.”
Da alle havde sat sig, tog hun ordet igen. ”Nå, men jeg er Henar. Det er mig, I gale mennesker har udvalgt til lejrleder. Det vil sige, at det er mig, der skal have kommandoen på lejren. Jeg er vant til at have kommandoen, men jeg har sjældent kommandoen over noget sjovt, undtagen Solbjørg. Så jeg agter også at bruge de her planlægningsweekender til at øve mig. Så jeg vil bede alle jer, som er med på det om at rejse jer. Og jeg ved godt, at det kunne jeg have varslet, men der er altså nogle ting, som jeg først fik gennemtænkt på vej til Danmark. Nogle rejste sig hurtigere, andre langsommere, men til sidst sad kun Sørine. 
”Du vil ikke, Sørine?” spurgte Henar.
”Det... det er ikke, fordi jeg ikke vil. Men jeg har lovet mine svigerforældre, at der ikke bliver noget... du ved, naboer og sådan,” svarede Sørine forsagt.
”Åh... jeg elsker mennesker med gods i!” udbrød Henar, ”du er 18 år og den eneste, der ikke følger med flokken. Og så ikke engang af lyst, men af pligt. Ok. Jeg havde nu ikke tænkt mig at lave noget, som er dybt forkasteligt i offentligheden. Hvad siger du og I andre, hvis jeg præciserer: Jeg kommanderer, på det personlige plan vil jeg respektere, at nogen siger stop. Og desuden har Ruben, Sørine, Andreas og jeg ret til at stoppe en hvilken som helst aktivitet – og det skal respekteres?”
Der lød samtykkende mumlen, og også Sørine kunne rejse sig op.
”Tak, du er altså min personlige helt,” hviskede Andreas til hende.
”Nå, næste punkt. Vi er mange, der ikke kender hinanden. Det med tillid og tryghed kan derfor være svært. Så mine herrer og tøser, om ikke andet, så lærte jeg i min rekruttid, at der ikke er noget, som ryster en mere sammen end det at lide sammen eller grine sammen. Så Sørine, du finder det, jeg bad dig om. Om 3 minutter mødes alle i indkørslen, og tiden begynder nu!

De stod vitterligt klare, da Sørine låste sommerhuset 3 minutter senere. På Henars kommando fulgte de Solbjørg, mens Henar valgte lige at veksle et par ord med Sørine. ”Jeg håber, at nøgenbadning i skumringen i oktober er i orden.”
Sørine var lige på nippet til at protestere over at skulle i det kolde vand, men greb sig og nikkede. Ud over årstiden var det inden for det, man kunne kalde normalt på en mennesketom strand, skønnede hun.
”Du og Solbjørg får en ekstraopgave, når alle har smidt tøjet: Du og hun samler alt tøjet i en bunke – og fjerner alt kvindeundertøj, undtagen mit!”
”Hvordan kan jeg kende dit?” ville Sørine vide.
”Du må vel glo, når jeg smider tøjet. Og Solbjørg kan kende det,” forklarede  Henar.
”Ok,”
”Tak”

Lidt stod de alle ved stranden. ”Så smider alle tøjet!” bekendtgjorde Henar. Hun var selv en af de første til at få tøjet af. Sørine havde fået et glimt af noget bordeauxfarvet ingenting. De andres ansigtsudtryk, da Sørine og Solbjørg samlede de omhyggeligt adskilte bunker i en, var sjovt. Dameundertøjet blev også samlet sammen. Det var ikke meget.
”Nu tager vi hinanden i hænderne,” instruerede Henar, ”og når jeg siger til, løber vi sammen ud i vandet i en lang række. Når Solbjørg så kaster sig ned i vandet, gør vi det alle sammen!”
”Må man godt protestere?” spurgte Sif forsigtigt, ”det er oktober.”
”Det er noteret. Udfør ordren!” var Henars knappe kommentar.
”Så er det … Nu!” kommanderede Henar, og langsomt begyndte de at løbe. På den flade, langelandske strand løb Solbjørg længe, før hun fandt det værd at kaste sig ned. For de tilfældige, af begge køn, som eventuelt så det, var det et spændende syn.”
Da alle artigt havde kastet sig i vandet, så Henar op.
”Du står jo endnu!” konstaterede hun grinende, da hun så Sif.
”Jamen, det er koldt,” forsvarede Sif sig.
”Nu har du haft chancen,” sagde Henar, da de andre var på vej op, ”er der ikke et par herrer, som kan sørge for, at Sif nyder temperaturen lidt?” Det var der, og Sif fik lov til at nyde kulden lidt længere end de andre, før Henar gav alle lov til at komme i tøjet. Heldigvis grinede hun også selv i sin forfrossenhed.
Der blev også grinet, da de rodede tøj fra hinanden i den store bunke.
Da Casper havde fået tøj på, kom han hen til Henar: ”Er det dig eller mig, som skal reagere på hendes teenageopsætsighed?”
Henar nikkede: ”Det er jo ikke en gammel aftale, at de skal adlyde mig. Og jeg tænker, at der er nogen, som måske har brug for tid, før de bliver straffet af fremmede.”
”Jeg bliver totalt liderlig og balstyrig i hovedet ved tanken om, at jeg skal begive mig i ukendt land, og om lidt blive straffet af en fremmed blandt alle disse fremmede,” afbrød Sif, ”hvis det da kaster lys over din indvending, Henar.” Så greb Sif i sin lomme og rakte sin hånd frem mod Henar. ”Og her er dit undertøj. Den fristelse kunne jeg ikke stå for.”
Henar grinede: ”Du ser vel frem til, at du kommer til at betale for, at jeg ikke har undertøj på nu, ikke?”
Sif nikkede.
”Det er spændende.” Lige nu skal du være glad for, at jeg har lovet Sørine at passe på omdømmet. Så du har tøj til at gå hjem i. Skoene i hånden!” kommanderede Henar.
”Javel,” sagde Sif og tog skoene af.
”Og hvorfor havde jeg tåbe ikke forudset dette og klædt mig passende,” spurgte Ida ud i forsamlingen, mens hun prøvede at få de stramme cowboybukser over sin trusseløse rumpe.
”Jeg tror faktisk, at jeg hellere vil se din rumpe i de der cowboybukser end i en eller anden forudsigelig nederdel. Du er  i hvert fald ikke karrig med at vise den i de bukser. Og den er lækker at se på,” svarede Henar.
”Synes du?”
Der var flere, der nikkede.
”Og du svømmer, kan jeg se, ikke?” sagde Henar henvendt til Sørine. Hun nikkede.
”Men du har også svømmerarme og -lår. Nej undskyld,” for det ud af Sørine.
Henar kiggede alvorligt på Sørine. ”Men jeg bærer dem ikke så pænt som dig. Jeg har været dykker i militæret, før jeg blev betjent. Vand er stadig mit element.”
”Be' om tilladelse til at modsige dig,” sagde Sørine. ”Du kan da om nogen kombinere yndig, feminin og muskuløs. Jeg kunne da se, hvordan Andreas gloede på dig. Og jeg kan godt forstå ham.” 
Sørine fik et uventet kys på kinden af Henar. ”Du virker virkelig en, der er værd at samle på!” sagde hun.
Men så var hun videre og talte med Lisa. Lisa fik et blidt strøg over numsen, hvad der først fik hende til at hoppe, men så kom smilet frem. Sørine kunne godt se, at Henar netværkede, og hun var god til det. Alle følte sig set. Alle fik noget med sig. Alle blev glade. Men Sørine spekulerede på, hvad Henar mon ville gøre med hende Sif. I hvert tilfælde gik Henar sammen med Casper til sommerhuset. Mon ikke de talte om, hvad man kunne byde Sif. Sif, som var lidt bagefter, fordi hun ikke gik så hurtigt på den stenede vej. Heldigvis holdt Ida og Bane hende ved selskab. 

Da Sif var kommet ind i stuen, smed Henar bukserne og satte sig i lænestolen. Trusserne havde hun jo stadig i hånden.
”Klæd dig af,” forlangte Henar af Sif, da hun kom ind ad døren.
Sif efterkom hurtigt ordren.
”Åh, du kan godt lystre,” bemærkede Henar spidst. ”Jeg har flere gange tænkt på at have dig knælende nøgen mellem mine ben, mens din tunge giver mig en gourmetslikketur. Og den lyst blev bestemt ikke mindre af, at jeg så dig nøgen.”
Sif nikkede. ”Er det min straf?” spurgte hun.
”Det her er min nydelse. Din straf kommer, når jeg siger det. Og du vil ikke være i tvivl! Så gør det godt for din egen skyld!” opfordrede Henar.
Sif gik ufortrødent i gang. Det så ud til og lød til, at Henar nød det. Sørine var lidt imponeret, at Henar også formåede at bygge hende, som hun skulle straffe, op med sine ord. 
Ida stod med Bane og så på skuespillet og Henar, der tydeligvis nød det. ”Nå, tillid kommer vel af det, man giver,” sagde Ida og krængede sine bukser af og stillede sig foran Henar. ”Du kunne lide at se min numse,” sagde hun og vendte sig om.
”Se, det kan jeg lide. Privilegier til lederen. Mums!” udbrød Henar, der ikke var mere væk af slikkeriet, end at hun stadig tænkte og talte nogenlunde klart.
”Ej, du kan twerke!!” udbrød Henar, da Idas balder begyndte at skælve rytmisk. ”Det må vi kunne bruge til noget! Det dér... det dér er godt Sif!” og hun lukkede øjnene på trods af showet. ”Åh... Sif, ja. Liiige dér. Hårdere!”
Sif gjorde sit bedste. Det kunne man høre på Henar.
Andreas trådte om bag ved Sørine og tog ved hendes babser. Så knappede han hendes skjorte op. To greb senere gled hendes nederdel ned ad hendes ben.
”Du skal ikke tro, du er noget særligt, fordi du er værtinde. Du kan godt nok stoppe det hele. Og det er godt. Men jeg bestemmer over dig,” hviskede Andreas.
Med et smil så Sørine, at noget lignende var ved at ske for Lisa. 
Sørine nikkede og svarede ”Ja, Herre.”
Solbjørg var nu den eneste påklædte kvinde i rummet.
”Det her er forkert,” udbrød hun højlydt og gik hen til Casper: ”Siden din egen tøs er optaget, så tænkte jeg, at det nok er i overensstemmelse med min frues interesser, at jeg spørger dig, om du kunne tænke dig at klæde mig af og mærke på nogle bløde kvindelige former?”
Casper rejste sig med et smil. ”Jeg troede, jeg skulle til møde. Er jeg havnet til orgie? Uanset siger jeg ja tak.”  
”Jeg tror bare, at Henar vil sætte os på plads, før mødet starter, Vi skal nok have sub-fornemmelsen friskt i kroppen, når vi planlægger,” gisnede hun, mens Casper trak hendes lambswoolbluse af. Også hendes nederdel faldt hurtigt. Casper tog hårdt ved hendes ene brystvorte, mens han med den anden hånd uden varsel stak tre fingre op i Solbjørgs fisse. ”Hænderne bag ryggen,” sagde han stille, og hun efterkom ordren, mens Casper trak og hev og klemte hendes bryster næsten pinefuldt, og samtidigt fingerkneppede hendes fisse. Der gik ikke længe, fra Henar kom støjende, før Solbjørg kom med det dybe brøl, som ofte ledsagede hendes orgasmer.
”Tak,” sagde hun, ”og shit!”
”Skulle du have haft lov?” spurgte Casper. Solbjørg nikkede.
”Henar får travlt, ser det ud til,” mente Casper tørt. Hun nikkede igen med et smil.
”Soolbjøøørg, jeg hørte det godt,” gjaldede Henars stemme gennem rummet, ”Herover!”
Solbjørg ilede til sin frue og behøvede ingen instruks i at lægge sig over hendes skød. ”Du kan se på, mens du afventer din dom!” sagde hun spidst til Sif, der efterhånden var ved at være bange for, at det ikke var nogen særlig lækker straf, end ikke i hendes hoved, hun ville få. Det var en mærkbar, men ikke nogen bombastisk endefuld, som Solbjørg modtog med tak.
Så rejste Henar sig og trak trusser og bukser på.
”Og nu dig,” sagde hun køligt,” Stræk armene ud til siden!”
Sif stillede sig som befalet.
”Jeg er enig med din herre om, at teenagetværhed skal straffes hårdt. Når der kommer almindelig dårlig opførsel oveni, er det værre. Din straf er, at ingen her må røre dig nedenfor armhulerne indtil midnat. Skal du tisse, så må de tilstedeværende herrer dog hjælpe dig med at tørre dig. Og det må ikke være den samme.”
Sifs ansigt mistede en smule farve, da hun fik beskeden.
”Det var ikke den lækre straf, du havde håbet på, kære pige?”
Sif rystede på hovedet.
”Så mærk dig, at man sagtens kan få lækre straffe af mig. Men så er teenagetværhed ikke vejen frem.”
”Det er hårdt,” sukkede Sif,
”Måske ikke så hårdt endda. Vi skal holde møde. Men nu sender jeg dig i skammekrogen derovre i en halv time,” sagde Henar og pegede, ”og så får du én chance til at forslå en anden straf, som både Casper og jeg kan acceptere i stedet for. Så slip fantasien løs, for ellers bliver din straf nok værre end du tror.”
”Hvordan det?” spurgte Sif forvirret.
”Jeg kan jo ikke lade Casper lide overlast på grund af dig, vel,” sagde hun.
”Du, jeg tror ikke, at jeg er så nem at gøre jaloux.” svarede Sif.
Henar smilede. ”Det er godt. Men helt alvorligt: Lad det ikke gentage sig. Jeg vil også hellere lave sjove ting! Men teenagetværhed det... hvordan siger I... det pisser mig af. Tag armene ned og smut i hjørnet.”

Fortsættes HER

-------------------

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld