LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Ham dér

Genre: Dominans

Dato: 18.11.2020


SOMMERLEJR

Kapitel 16 - Fortræningsweekend - Velkomst og krise
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

 Par

 Personinfo

 Ida

 Bane

 Ophavsmænd til ideen om Sommerlejr

 Sif

 Casper

 Sif er Idas kusine. Casper er Siris chef

 Johanne

 Stig

 Johanne servicerer sommetider Casper

 Fabienne

 Sven

 Møder Johanne og Stig i en park

 Lisa

 Ruben

 Ruben har haft Ida som lærer i skolen

 Dorete

 Vagn

 Ida var Vagns papdatteres lærer på skolen

 Siri

 Sten

 Siri indgår somme tider som betaling på Vagns værksted

 Solbjørg

 Henar

 Solbjørg er Sifs veninde - Henar er pionerleder

 Dea

 Oscar

 Dea har tidligere haft noget kørende med Ida

 Malin

 Johann

 Venner med Dea og Oscar

 Sørine

 Andreas

 Sørines mor er Lisas papsøster. Kalder Lise for papster

 Kirstine

 Troels

 Bekendte af Dorete og Vagn

 Veronica

 -

 Storesøster til Henar

Det var i begyndelsen af april, at der var indkaldt til stævne i sommerhuset i Truntebølle.
Det er nødvendigt, at alle deltagere møder frem, stod der i det, der var sendt ud.

I månederne, som var gået var budgetter sendt frem og tilbage over mail og vedtaget, der var blevet udarbejdet et program. Dea og Oscar havde påtaget sig at se lejren, som lå på en ø i Iso-Roine Järv. Der var indkøbt både det ene og det andet. Der blev sendt pakkelister ud. Sange og pionerernes 10 bud skulle læres udenad. Reglerne var blevet udsendt. Alle pionerer havde lavet en ”brugsanvisning” til sig selv. Og alverdens små ting. Nu skulle de slet og ret se hinanden – og lige få styr over og justere nogle små ting.

Henar havde indrettet sin tronsal i sommerhusets stue. Ud over Sørine og Andreas havde Henar, Solbjørg og Vero overnattet i sommerhuset. Vero og Solbjørg var i gang med at lave kaffe og te i køkkenet. Sørine og Andreas tog imod de tilrejsende.
Modsat, hvad man siger, kom de nærmestboende først, da Casper og Sif kom før alle andre.
”Velkommen til, kammerat partifunktionær,” sagde Sørine og nejede.
”Pionér Sif, klæd dig af,” sagde Andreas stille. Sikke en velkomst.
”Vi skal få enhver trang til bornerthed væk med det sammen,” havde kammerat leder prædiket aftenen i forvejen.
”Velkommen. Og hvem er De?” spurgte Sørine høfligt, da de næste gæster ankom.
”Jeg er Vagn, Vagn Bil, og det er Dorete,” sagde manden og strakte sin barkede næve frem. Det her var mandehænder, det var Sørine ikke i tvivl om. Og hun kom til at tænke på, om det mon sagde noget om... men greb sig. ”Kammerat Bil?” spurgte Sørine med et smil.
”Ah... hvis det er med den på, så er det Vagn Jensen. Og hvad er dit navn, pioner?”
”Velkommen, kammerat Jensen. Mit navn er Sørine,” serverede hun med et smil og nejede.
”Jeg ser frem til at lære dig at kende, pioner Sørine.”
”Hvor sjovt. Det tænkte jeg faktisk også lige på. I lige måde!”
Endelig fik Andreas lejlighed til at sige sin replik. Han nikkede til Vagn og vendte sig så til Dorete (og syntes, at det var en fantastisk replik og et fantastisk øjeblik!) ”Pioner Dorete, klæd dig af!”
”Javel, kammerat partifunktionær,” fik Dorete pligtskyldigt frem, og Andreas nød den næste nøgne kvinde.
Ud af en Passat steg en slank, mørkhåret kvinde. ”Er vi nu sikre på, at vi skal det, Troels. Det lyder jo sjovt og vildt, men vi er jo ikke så erfarne,” mente kvinden.
”Jeg tror, det er en enestående chance til at dykke ned i det i trygge rammer,” mente ham, der hed Troels. ”Det mente Vagn også.”
”Velkommen til!” tog Sørine imod. ”Jeg håber ikke, at jeg ligner en, der er alt for erfaren.” sagde hun med et smil.
Kvinden mønstrede Sørines nøgne krop.
”Godt ord igen... pioner! Pioner?” tilføjede hun, for hun var ikke helt sikker i tiltalen.
Sørine nikkede og kiggede på sin liste. ”De må så være kammerat Hansen og du er pioner Kirstine, ikke?”
”Korrekt, pioner – hvad er dit navn?” spurgte Troels.
”Sørine.” 
”Og tak for den bedårende velkomst,” tilføjede Troels. Sørine greb sig i at rødme.
”Klæd dig af, pioner Kirstine,” forlangte Andreas. Og med et stod to rødmede pionerer i døren.
Den næste bil, som kørte ind på grunden, var en svensk indregistreret Volvo med fire personer. Ud fra, hvad de vidste, vidste de hvem de 4 var, men ikke, hvem der var hvem.
”Velkommen. Og hvem er De?” spurgte Sørine den første.
”Jeg er Johann Persson og dette er Malin,” svarede han på svensk.
”Velkommen kammerat Persson, jeg er Sørine,” kvidrede Sørine. Andreas fik lov til sin replik. ”Javel, kammerat partifunktionær, bare jeg nu hitter ud af det med du og De. På svensk siger vi jo han og hun, men det gør vi jo ikke længere,” svarede Malin.
”Pioner Malin, jeg er sikker på, at din blændende skønhed og din charmerende skandinaviske dialekt næsten helt vil dække over andre mangler. Men tag lige en samtale med Henar inde i stuen, hvis du er bange for, at det bliver et problem for dig,” forslog Andreas.
Lidt efter lidt trissede gæsterne ind. Som nogle af de sidste dukkede et par op i en Renault Laguna. De stillede bilen, og af uransagelige årsager læste Sørine forhandlermærket bag på bilen. ”Hvis du vil køre med stil – skal du handle med Vagn Bil”.
”Øh undskyld,” sagde Sørine og glemte i befippelsen alle formerne, ”hvad siger I, hvis jeg siger Vagn Bil?” Hun var lidt bekymret over, at nogen ville blive overrasket over at møde deres mekaniker om et splitsekund.
”Hvis du vil køre med stil, skal du handle hos Vagn Bil,” kvidrede kvinden. Manden tilføjede: ”Vi ved godt, han er her, og han ved, vi kommer. Du skal have stor ros for din opmærksomhed, pioner... ?”
”Sørine,” oplyste hun.
”Pioner Sørine, for det kunne jo eventuelt gå grueligt galt.”
”Er du pioner Siri?” spurgte Andreas.
”Ja, kammerat partifunktionær,” kvidrede hun.
”Klæd dig af, pioner Siri.”
”Så gerne,” kvidrede hun, lagde tøjet, gik de tre skridt fra entreen til stuedøren og åbnede den. ”Fuck!” udbrød hun og blev ligbleg.
Det var vist Andreas, der reagerede hurtigst og måske havde en ide om, hvad der lige skete. Med et sæt var han henne hos Siri og trak hende ind på et værelse.
Inden han nåede at sige hverken bu eller bæ, kom den nøgne Sif spænende.
”Ej, Siri, Øv!” udbrød hun og gav selvsamme Siri et knus. ”Det vidste jeg ikke.”
”Nej,” sagde Siri stille. Hun var helt rystet.
”Sif, Siri,” sagde Casper, der stak hovedet ind ad døren.
”Du skal vist bare gå en lille tur,” meddelte Sif med hænderne i siden, og trods sin nøgenhed en attitude, der ikke tålte modsigelse. Han lignede nu heller ikke en, der ville modsige.  Han så pludselig mest grå og bekymret ud,
”Hvad handler det her egentlig om,” spurgte Sørine, ”er han din eks?”
Siri rystede opgivende på hovedet. ”Han er min chef.”
”Sæt dig ned på sengen,” kommanderede Sørine. ”Andreas, hent Henar.”
Hun satte sig på hug foran Siri, som blev holdt om af Sif.
”Nu har jeg aldrig rigtig haft en chef... men er han en dum chef, sådan en, der ikke kan holde grabberne for sig selv, eller sådan en, der altid kaster en ens svage sider i hovedet?”
”Overhovedet ikke. Han er en god chef. Rar og forstående.”
”Men du blev forskrækket?”
Siri nikkede.
”Én ting er sikkert. Han ved nu, at du er en liderlig submissiv en, som kan finde på at deltage i sådan en sommerlejr.”
”Og jeg ved vel omtrent det samme om ham og … om dig, Sif.” filosoferede Siri.
”Det kan vi ikke gøre ugjort,” bekræftede Sif.
Henar trådte ind i lokalet. ”Hvad sker der?”
”Lige et øjeblik, ok?” sagde Sørine, ”Du, Siri. Fornemmer jeg rigtig, at du egentlig ikke vil, at han bliver mere end chef for dig?”
”Havde han ikke været min chef... altså ham som person, så ville det ikke være noget problem.”
Sørine nikkede.
”Du har for mig at se tre muligheder: Du kan tage hjem, vinder du noget ved det?”
Siri rystede på hovedet.
”I den anden ende af mulighederne kunne du vælge at sige eller ligefrem aftale med ham, og jeg har på fornemmelsen, at du tror, at han ville overholde sådan en aftale, men at du siger: Hvad der sker på sommerlejren, bliver på sommerlejren.
Men lige nu er du så meget ude af din komfortzone, at du nok ikke er vild med den tanke.”
Siri nikkede tavst.
”Mulighed tre, og det er der, hvor du kommer ind i billedet, Henar: at vi skriver ind i lejrreglerne, at Siri er tabu for Casper – og tilsvarende, at Sif er tabu for Sten.”
”Lad mig lige være sikker på, at jeg har fået helt rigtigt fat i det. Du har lige mødt din chef, som er Casper?” spurgte Henar.
Siri nikkede. Hun havde fået en smule farve igen.
”Og hvad siger du til Sørines forslag?”
”Undskyld Sif, men man har jo ind imellem lyst til sin chef, men ikke helt lyst til konsekvenserne.”
”Og?” spurgte Sif, som egentlig godt ville vide, hvor hun ville hen med det.
”Det rigtige er sikkert at sige, hvad der sker på sommerlejren, bliver på sommerlejren, men det tør jeg ikke nu. Så, Henar, kan du ikke skrive i reglerne, at vi ikke må være sammen?” spurgte Siri forsigtigt.
Henar nikkede. ”Og vi kan jo sådan set også slette det igen, hvis du vil!”
”Jeg vil gerne have tøj på, når jeg skal tale med Casper,” sukkede Siri. Sten fandt tøjet. Siri fandt Casper foran sommerhuset.
”Hej Casper.”
”Hej Siri”
”Normalt gi'r vi knus,” mente Siri.
”Normalt er vi heller ikke så forvirret.”
”Jeg var på nippet til at rejse. Men nu har jeg talt med hende Sørine. Nu får vi skrevet ind i reglerne, at du og jeg ikke skal have med hinanden at gøre på lejren. Vi skal ikke have sex, du skal ikke straffe mig, du skal ikke kommandere mig, du ved.”
”Det er fint. Selv om jeg håber, at du egentlig inderst inde tror, at jeg ville have overholdt det, hvis vi to havde talt om det. Men det er fint, det er skrevet ind. ”
”Og vi kan få det skrevet ud, hvis jeg vil.”
”Det er jeg så imod,” sagde Casper.
Ok?” sagde Siri overrasket.
”Vi kan få det skrevet ud, hvis vi begge vil,” mente Casper.
”Har DU et problem? Jeg troede, at JEG havde et,” filosoferede Siri.
”Siri, vi ses mange gange i løbet af en uge. Jeg tror, at de fleste mænd ind imellem går rundt og tænker på, hvordan det ville være at duske de kvinder, man ser tit. Og lækkerhed trækker bestemt ikke fra, Siri. Men man ved jo godt, at sådan bliver det ikke, for man er jo både en anstændig mand og en anstændig chef. Og så blev det pludselig en mulighed her. Har kvinder det ikke sådan?”
De gik et par skridt. Siri måtte smile. ”Her går vi så og fortæller hinanden, at vi egentlig godt gad knalde hinanden.”
”Forkert, Siri. Jeg talte om at have lyst til. At ville er noget andet. At ville er, når man er parat til at handle på det. Og 'ville' sagde du.”
”Av,” sagde Siri.
De nåede tavse til stranden og så ud over vandet.
”Siri, det er jo sådan blandt anstændige mennesker: det er subberne, der sætter rammerne. Os, som man kalder de dominante, vi udfylder dem kun. Det er dig, der bestemmer, så du får også lov til at bestemme her. Men jeg vil pointere tre ting: Jeg vil ikke høre om det på arbejdet, hverken på mandag eller efter sommerlejren. Jeg vil have, at du lover mig at huske, at de roller, vi spiller på sommerlejren, dem spiller vi kun på sommerlejren. Og sidst men ikke mindst vil jeg ikke miste en betydningsfuld og værdsat medarbejder.”
”Du skal også love, selv om det kom til at lyde enormt barnligt,” mumlede Siri.
”Ama'r og halshug,” sagde Casper.
”Ama'r og halshug,” sagde Siri.
Sammen gik de mod mødet.
”Hende der Sørine,” sagde Siri, ”hvor gammel er det, hun er?”
”Hun er vist 18. Gymnasieelev. Fra Assens,” oplyste Casper.
”Hende er der gods i. Hende skulle du da overveje, om vi ikke kan finde et fritidsjob til. Hun ligner en, som kunne være god at investere i.”
”Ja, hende er der gods i. Men gider hun tage bussen fra Assens?” spurgte Casper.
”Tjenesteknallert,” sagde Siri bare.
Casper nikkede. Det kunne han da i hvert tilfælde tænke over.

Fortsættes HER

-------------------

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld