LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Ham dér

Genre: Dominans

Dato: 24.11.2020


SOMMERLEJR

Kapitel 18 - Ankomst - Kirstine kritiseres og formerne findes - Dag 1
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

 Par

 Personinfo

 Ida

 Bane

 Ophavsmænd til ideen om Sommerlejr

 Sif

 Casper

 Sif er Idas kusine. Casper er Siris chef

 Johanne

 Stig

 Johanne servicerer sommetider Casper

 Fabienne

 Sven

 Møder Johanne og Stig i en park

 Lisa

 Ruben

 Ruben har haft Ida som lærer i skolen

 Dorete

 Vagn

 Ida var Vagns papdatteres lærer på skolen

 Siri

 Sten

 Siri indgår somme tider som betaling på Vagns værksted

 Solbjørg

 Henar

 Solbjørg er Sifs veninde - Henar er pionerleder

 Dea

 Oscar

 Dea har tidligere haft noget kørende med Ida

 Malin

 Johann

 Venner med Dea og Oscar

 Sørine

 Andreas

 Sørines mor er Lisas papsøster. Kalder Lise for papster

 Kirstine

 Troels

 Bekendte af Dorete og Vagn

 Lee

 Lennart

 Kender Ida fra pinlig episode i møbelhus

 Marianne

 Claus

 Marianne er slavinde hos Claus og Frue. Claus har undervist Ida på seminariet.

 Veronica

 -

 Storesøster til Henar

 

Ruben og Lisa havde overnattet på hotel for at hente Henar og Vero i Helsingfors' lufthavn. Forholdsvis tidligt var de nået frem til søen. De fandt Juho, som de skulle hente nøglerne hos, i hans hus nogle kilometer væk og sejlede kort over og blev instrueret i praktikaliteter som varmt vand, sauna og lignende.

Vero flyttede, inspicerede køkkenet og gjorde klar. Henar flyttede ind i et af lederrumene og beså i øvrigt forholdene. Ruben og Lisa flyttede grej over på øen. Ruben og Henar beså de sanitære forhold – og fjernede næsten samtlige døre fra pigetoiletter og brusere. Det nærmest gibbede i Lisa. Da de var så klare, som de kunne blive, gjorde de anstalter til at sejle tilbage.

Det gibbede igen i Lisa, da hun så Henar gå mod båden. Sorte støvler, gråliggrønne ridebukser, hvid skjorte slips. Håret stramt i en hestehale. I hånden havde hun en ridepisk.
”Pioner Lisa, hvor længe har du nu været på øen?” spurgte hun og så kritisk på Lisa, som var i sit rejsetøj.
”Omtrent to timer, kammerat leder,” fik Lisa fremstammet.
”Og da mente du, det ikke var nødvendigt at få uniform på? Kan du komme i din uniform,” sagde Henar bare.
”Jamen, vi skal tilbage,” protesterede Lisa.
”Kan du komme i din uniform. Undtagen nederdelen. Den skal du give til mig. Og ja, vi skal tilbage. Hvis du ikke er stolt over at få lov til at bære pioneruniform, så må vi jo lære dig at blive det!”
Ruben og Vero smilede til hinanden. Ruben smilede til Lisa, som ikke ville starte med at komme endnu mere galt afsted. Et par minutter efter kom hun, iført skjorte, rødt tørklæde, skråhue, hvide ankelsokker og ballerinaer og afleverede den blå plisserede nederdel til Henar med sænket hoved.
”Undskyld, kammerat leder. Jeg har ikke tænkt mig om.”
”Da du indser dine fejl, pioner, vil jeg denne gang gerne lade nåde gå for ret.”
”Tak, kammerat leder.”
”Hvis du vil røre blød pionerfjams, så kan du allerede gøre det i båden, Vero,” meddelte Henar sin søster.
”Den ser lækker u',” mente Vero.
Lisa havde det underligt med, at disse to sydlandske skønheder havde en så dreven østjysk accent. Men det vænnede man sig vel til.
Helt uopfordret satte Vero sig ved siden af Lisa i båden og stak et par fingre op i hende. Lisa rødmede men lod det ske. Hun slikkede også sine egne safter af Veros fingre.
”Leg med dig selv, pioner,” forlangte Henar, da Vero var færdig. Lisa rødmede mere og begyndte at kæle sit køn. Lisa vidste, at hun nok klogelig afstod fra at gå til stålet, og et par minutter senere lagde Ruben båden til ved bådebroen, så Lisa var sluppet for at komme mere galt afsted. Hun kravlede endda lydigt ud af båden uden nederdel.
”Her står vi så,” konstaterede Henar og alle nikkede.
”Og du udfører ikke din ordre, pioner,” tilføjede hun, ”har du da ikke lyst til at mærke dit køn? Du er stoppet! Her tror man, man er god ved dig, og så er du bare utilfreds og utaknemmelig og smyger dig uden om? Kom!”
Henar satte sig på et væltet træ. ”Læg dig!”
Lisa vidste, hvad hun skulle.
”Nu giver jeg dig en endefuld, pioner. For jeg er overbevist, at du kan klare det,” forklarede Henar, ”Jeg håber, at du let bliver rød, for det er farven, jeg går efter, så det kan godt være, at straffen er hårdere end forseelsen, sorry. Men din rumpe er noget, som de ankommende pionerer skal lægge mærke til og tænke over.”
Og så gik Henar til den. Uvant hårde hænder ramte Lisa balder. Der boede en stor styrke i den lille kvinde. Lisa våndede sig hurtigt, men det foranledigede ikke Henar til at stoppe, blot til, at oplyse Lisa, at det var i orden. Hun stoppede først, da hun var tilfreds med den griserosa farve, der lyste fra Lisas balder.
”Nu lægger du dig på træstammen, så du mærker den rå bark mod din ømme røv og du husker, i hvis magt du er. Og så onanerer du. Og du stopper ikke, før jeg har sagt til. Og du kommer, når du gør, men du skal råbe det ud. Råb, når du kommer! Råb!” kommaderede Henar.

Det gjorde Lisa nogle minutter efter, ”Jeg kommer!”, og igen kort efter. Så stoppede Henar hende.
”Jeg tror, det er på tide til en lille pioner,” udbrød Ruben med et suk og gik frem mod Lisa mens han rodede med sin gylp.
”Stop, Ruben!” forlangte Henar. ”Det er simpelt hen for fesent at begynde med din egen pige. Vær en mand og hav lidt tålmodighed!” Det var klart for alle, at denne ordre ikke tålte modsigelse. Selv om Lisa gerne ville have følt Rubens pik. Og inderst inde tænkte både Henar og Vero, at Ruben var et mandfolk, som de ikke ville sige nej til, hvis lejlighed bød sig. Lejlighed var bare ikke nu. Lisa fik lov til at tage sin nederdel på, men Henar klemte sømmen ind under linningen bagpå. Numsen skulle hun ikke skjule.

De sad og døsede i højsommerskyggen i en halv times tid, da de alle sammen ankom. De kom kort efter hinanden, men de havde også været med samme færge fra Sverige.
”Pionerer klæder om!” forlangte Henar. Nogle af dem blev tydeligvis overraskede. De havde nok forestillet sig at være nøgne på den beskyttede ø. Men da stedet var øde for enden af nogle kilometer grusvej, var der ingen der mukkede. Henar vendte sig mod Sif: ”Pioner Sif, én pioner fra din stue, og jeg vil ikke nævne hendes navn, for Lisa kan jo ikke gøre for det, har givet funktonær Ruben Fischer et trykproblem. Vil du udpege en fra din stue til at tage sig af det?”
”Ja, kammerat leder! Nej, hun kan jo ikke gøre for det” Sif smilede og tænkte sig om et kort øjeblik. Ud over Lisa, var der i hendes stue Dea, som hun fornemmede, havde nogen erfaring, og Kirstine, som var forholdsvis ny i dominans. ”Pioner Kirstine,” råbte hun og fik øjenkontakt, ”vil du hjælpe funktionær Fischer af med trykket?”
”Selvfølgelig, Sif” svarede denne, førte højre knytnæve til skråhuen som hilsen, gik sporenstregs hen til Ruben, gik på knæ foran ham. ”Vil De se mine bryster, mens jeg tager mig af Deres lem, kammerat Fischer?”
”Det vil jeg gerne, pioner Kirstine,” svarede denne smilende, ”det er altid dejligt med sådan en villig og beleven pioner, som ved, hvad der passer sig.”
Men Kirstine havde ham allerede i munden, så godt, som hun nu kunne, og der gik ikke længe, før Ruben tømte sig i hendes mund, og Kirstine sank uden at kny. ”Jeg håber, det hjalp på trykket, kammerat Fischer,” sagde hun.
”Jo tak, pioner, du må gerne rejse dig,” sagde Ruben. ”Det var bestemt dejligt, tak for det, og du er jo smuk at se på, pioner. Og du må gerne takke din leder for et ordentligt blowjob. Men sig også, at der er plads til forbedring.”
”Jeg beklager. Jeg gjorde mit bedste,” sagde Kirstine ydmygt. Igen hilste hun med næve til skråhuen.
Forbilledligt, var der flere, der noterede sig. 
”Husk nu, Rom blev jo ikke bygget på én dag, min pige,” sagde Ruben.
Brødbetynget gik Kirstine til Sif. ”Pioner Sif, jeg skal sige dig tak for et ordentligt blowjob. Men jeg skal desværre også sige, at der er plads til forbedring.”
Sif nikkede. ”Så må vi jo se på, om vi kan give dig et særligt træningsprogram, muligvis er funktionær Fischer også ualmindelig godt vant. Du må gerne bringe din uniform i orden! Husk at notere det første blowjob i din notesbog i bæltetasken!”
”Tak, Sif.” Både Sifs og Kirstines næver ramte deres huer. Hilsenen havde ikke været aftalt, men alligevel var den tydeligvis vedtaget nu.

”Samles omkring mig!” forlangte Henar, og pionerer og funktionærer samledes omkring hende. ”Velkommen pionerer og funktionærer. Nogle få praktiske bemærkninger, før vi tager over. Vi har to robåde og en motorbåd. Mens motorbåden selvfølgelig bliver ført af en funktionær, kammerat Sten Dam, har Sørines stue ansvar for robådene. Sørine, du finder lige ud af, hvordan den store båd skal bemandes, og du skal jo selv... som aftalt, skubbe eller trække den over. Så klæd om til dit badetøj!”
Her gik det op for Sørine, at Henar havde ment det. Nu var alles øjne rettet mod hende, da hun som den eneste skulle smide tøjet igen og tage den latterlige badedragt på. Hendes var neongul. Rødmende uddelte hun ordrer. Både Lee og Marianne kvitterede for deres læsnings- og losningsopgaver på hver side af vandet og Malin og Johanne kvitterede for deres roopgaver med næven til huen, selv om Sørine havde den mest ydmygende af alle tænkelige beklædningsgenstande på.
Hun gik selv i gang, med hjælp forstås, at læsse sin egen båd. Endnu var der heldigvis hænder til at hjælpe på denne bred. Lidt efter trak hun båden fra land og lod sig glide i vandet med dens spiltov i hånden. Det kunne blive mange ture, tænkte hun, med alt det bagage.
Ikke så snart Sørine havde lagt fra land, før Marianne gik hen til Henar. ”Undskyld, kammerat leder,” indledte hun, ”ville det være helt forkert, hvis vi fra pioner Sørines stue, ville udtrykke vores samhørighed ved også at gøre vores pligt og læsse- og losse i badedragt.”
”Jeg har bestemt ingen indvendinger, og jeg tænker, at pioner Sørine vil blive glad for det,” mente Henar. Da robåd nr. 2 gled fra land var der i alt 5 pionerer, i skriggul badedragt.
”Også jeg,” grinede Johanne, da Malin et stykke ude havde røbet, at hun da godt nok havde det stramt med denne badedragt, men så tilføjede hun, at pointen jo nok var, at vi kan beordres til at gøre ting, vi har det stramt med. Hun bad Malin om at stoppe et øjeblik.
”Om forladelse,” sagde hun stille, trak Malins nederste stoflap til side og lod en enkelt finger trænge ind i Malins fisse, ”Er det ikke dejligt?” spurgte hun, da hun rakte den våde finger i vejret.
”Jo,” smulede Malin. Og så begyndte de at ro igen.
Og i virkeligheden, måtte hun indrømme, at det var rigtigt rart at sidde her med blank fisse ved siden af Johanne. Fortroligt og intenst. ”Du skal også have blank fitte,” hviskede hun, mens hun roede. Hurtigt ordnede Johanne det med et varmt smil til Malin. Åbenbart havde hun lidt de samme tanker.

Da Sørine trak sin båd i land anden gang, kom også den anden robåd i land efter sin tredje færd. ”Nej, I har alle sammen den her latterlige dragt på,” konstaterede hun. ”Hvor er i søde? Men skal jeg lægge noget i, at I to har fissen fremme?” spurgte hun Johanne og Malin.
”Det syntes vi bare var hyggeligt, Sørine,” konstaterede Johanne med et smil.
”Kan du klare mere?” forlangte Lee at få svar på, inden hun gav slip på Sørines båd.
”Det er hårdt, men ja,” mente Sørine.
”Ok,” sagde Lee. Lee var ikke helt tilfreds, men lod det passere og gik i stedet til Johanne og fortalte hende med store bogstaver, at de bare havde at holde sig i nærheden af Sørines båd for alle tilfældes skyld.

Sørines stue var de sidste, som kom traskende på appelpladsen. Det første, de fik øje på, var en tavle med tjanser. Henar havde gjort alvor af, hvad hun sagde: Herrerne havde en stor del af de praktiske tjanser. Til morgenmaden var der to herrer i køkkenet, til frokost to herrer og en pige, til aftensmad to herrer og to piger. Rengøring så også ud til overvejende at være herrernes job. Det næste, de fik øje på, var hylden. Deres helt personlige sexlegetøj lå nu synlig for alle i en klar plastboks med navn på. Dette syntes Lee, var et af sit livs mest pinlige øjeblikke. Hendes wand for alle at skue. Der hang ovenikøbet en seddel, hvad der måtte lånes til andre og hvad ikke. Deres uniformer lå klare.
”Kom og få kaffe og kage! Giv dem en hånd pionerer!” forlangte Henar, ”Vi ved vist godt, hvem der har knoklet i dag. Det skal belønnes at knokle, og det bliver det senere.”
Ivrigt kom Sørines stue i uniformerne, som selv om de var kort og uden undertøj gav betydeligt mere tryghed og ikke mindst fællesskab end badedragten. Det var bestemt godt med kaffe og kage.
”Jeg skal bede funktionærerne og stueformændene til seminarrummet,” forlangte Henar, da der var gået nok tid. Sørines stue gør deres stue klar. I må også hvile, til I bliver kaldt, hvis i vil. I andre rydder op efter kaffen.”

Fortsættes HER

-------------------

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld