LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Ham dér

Genre: Dominans

Dato: 13.12.2020


SOMMERLEJR

Kapitel 28 - Morgengymnastikken - Dag 4
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

 Par

 Personinfo

 Ida

 Bane

 Ophavsmænd til ideen om Sommerlejr

 Sif

 Casper

 Sif er Idas kusine. Casper er Siris chef

 Johanne

 Stig

 Johanne servicerer sommetider Casper

 Fabienne

 Sven

 Møder Johanne og Stig i en park

 Lisa

 Ruben

 Ruben har haft Ida som lærer i skolen

 Dorete

 Vagn

 Ida var Vagns papdatteres lærer på skolen

 Siri

 Sten

 Siri indgår somme tider som betaling på Vagns værksted

 Solbjørg

 Henar

 Solbjørg er Sifs veninde - Henar er pionerleder

 Dea

 Oscar

 Dea har tidligere haft noget kørende med Ida

 Malin

 Johann

 Venner med Dea og Oscar

 Sørine

 Andreas

 Sørines mor er Lisas papsøster. Kalder Lise for papster

 Kirstine

 Troels

 Bekendte af Dorete og Vagn

 Lee

 Lennart

 Kender Ida fra pinlig episode i møbelhus

 Marianne

 Claus

 Marianne er slavinde hos Claus og Frue. Claus har undervist Ida på seminariet.

 Veronica

 -

 Storesøster til Henar

 

Det var Sørine, der skulle lede pionerernes morgengymnastik denne morgen. Og som hun havde lovet Fabienne, dukkede Henar op. Hun havde samme stramme shorts på som pionererne. Også hendes skamlæber aftegnedes tydeligt, men der hvor pigerne havde en hvid top, havde Henar kun en hvid sports-BH.
Sørine førte pionererne igennem englehop, løb på stedet og klassiske gymnastiklærerchikanerier.
”Og ned og lig på jorden!” kommanderede hun, selvfølgelig forrest og selvfølgelig med de samme bevægelser.
”Fødderne ti centimeter over jorden. Og spred så laaaangsomt! Og samle! Om på maven. To armbøjninger. Kom Marianne, du kan godt! - Og nu på ryggen igen! - Så kommer der noget for husarerne: Smid bukserne piger!” Henar bandede indvendigt, men smed bukserne.
Sørine frydede sig indvendigt over dette vellykkede drilleri.
”Og fødderne ti centimeter over jorden!” fortsatte Sørine. ”Spred pusselankerne laaaaangsomt! Hold dem. Hold dem. I kan godt lidt mere! Og samle! Stængerne lodret i vejret. Og sprede! Og samle! Ti centimeter over jorden igen! Og spreeeeed dem laaaaangt. Der skal være plads til en stooooor pik! Og samle. Og op og stå! Der fulgte en serie trin, hvor alle tilsyneladende måtte glemme alt om deres nøgenhed for at følge med.

”Det var faktisk sjovt at være med,” sagde Henar til Sørine med et skulderklap. ”Jeg kan godt bære dit lille drilleri. Der fangede du mig simpelt hen. Bitch!”
Sørine gav sin leders numse et kærligt klap og vidste, at på et eller andet tidspunkt ville hun nok være en smule udfordret.
Og så kunne Henar være upåklædt eller spermindsmurt, når hun stillede sig op, fik hun en naturlig autoritet.
Hun annoncerede, at det nu var tid til morgentoilette, og de, som havde brusetilladelser, måtte gå i brusebad så snart instruksen var færdig. Efter vask og brus er det barberingstid; det foregår på denne måde: ”Elitefissernes partifunktionærer barberer Fissionærerne, Fissionærernes partifunktionærer barberer Bævernes bævere. Bævernes partifunktionærer barberer Elitefisserne.
Og Sørine, medmindre du fremviser en seddel fra din mor eller fra din herre om, at du ikke må gå med fissen bar, så får du pionerernes standardfrisure!” Et hurtigt blik på Andreas afslørede, at det ikke var et kardinalpunkt for ham.
Der udbrød uventet megen surmulende snak blandt pionererne, indtil Sif skar igennem: ”I har meldt jer til en lejr, hvor I skal være underholdning for mænd. Det vidste I lige fra starten. Kom – i – gang – og – underhold!” råbte hun, mens hun med sin paddle ramte snart den ene og den anden pionerrumpe. Indtil den sure mumlen stoppede og alle affandt sig med deres skæbne. Og mens de ti pionerer, som ikke havde brusertilladelse, vaskede sig i alles påsyn, var herrerne allerede begyndt at trække lod.
En del pionerer sad noget urolige, da de skulle barberes af fremmede mænd. Men så var mændene da heller ikke dummere end at de tog imod råd og vejledning fra deres ofre. En del fik endda selv lov at ordne problemområderne. Og hverken dyr eller pionerer kom til skade under skrivningen af dette afsnit. 

Da barberingen var afsluttet, bad Henar Fisseførerne og Ruben om et møde i seminarrummet. Hun stod og gennemgik morgenens begivenheder omkring Ida. Og afsluttede med at stille spørgsmålet ”Har vi... eller har jeg overset de hårde piger, som Sørine kalder dem?”
”Sæt dig ned, hvis du vil tale med os!” sagde Sif.
”Jeg har talt med Vero... jeg vil gerne stå,” sagde hun undskyldende.
”Det kommer faktisk bag på mig, at DU klynker,” sagde Sif spydigt.
Så åbnede Henar sine bukser og trak dem ned sammen med trusserne og vendt rumpen mod de andre.
”Hold da op!” sagde Sif bare og fortsatte lidt efter: ”Undskyld. Jeg tager mine ord i mig igen. Sig mig...,” Sif kiggede omhyggeligt på Henars rumpe, ”er det tøflen, du har fået med?”
”Så sødladen var storesøster ikke i dag. Hun mente, at jeg havde kvajet mig ordentligt, og så skal man også mærke det som leder. Det blev klædebørsten.”
”Ouch!” udbrød Fabienne.
”Er du i virkeligheden en af de ”hårde piger”, som Sørine taler om?” spurgte Sif.
”Jeg har bare en ond søster – kan I klare, at jeg står lidt med bar mås. Det er faktisk dejligt – men hvem mener du er de piger, som skal have det hårdere?”
”Mig, mig selv og jeg,” sagde Sif. ”Og så Ida, Siri, Marianne. Og Malin, tænker jeg,” svarede Sif.
”Sørine tænkte også på Johanne,” nævnte Henar.
Sif nølede .”Jo, Stig er hård, det ved jeg af erfaring, men det er en anden slags hårdhed. Det er ikke en hårdhed, som gør ondt. Det er mere en kontroltabshårdhed.”
”Fabienne?”
”Jeg er enig med Sif. Måske Malin, men jeg tror det ikke. Men hør, er det underforstået, at vi skal byde Sørine, at hun skal lede den lukkede?”
”Den lukkede! Må jeg være her?” udbrød Sif. ”Er der nogen, der har en pude, jeg kan kaste i hovedet på hende?” 
Det var der ikke.
”Det skal ikke være mig,” fortsatte Sif. ”Jeg kan ikke give tæsk! Jeg skal have!”
”Fabienne, ud fra det, du siger, kan jeg næsten høre, at du ikke vil have ansvaret for en flok hårde piger?” indskød Henar?
”Korrekt!”
”Sørine, hvad siger du?”
”Om jeg vil overtage den lukkede?” sagde Sørine, ”Nu ser jeg lige på Ruben: Tror du, det er muligt, at jeg eventuelt kan bede en partifunktionær om at være min... håndlanger og... bøddel, hvis det overstiger mine evner eller lyster?”
Det mente Ruben godt, at funktionærer ville stille op til.
”Vi bør vel hente Malin og spørge, hvis vi skal komme videre,” mente Ruben.
”Vent,” mente Sørine. ”Vi kan godt spørge Malin, men hun siger nej, Men hvad vigtigere er; Vi mangler en Fissefører i stedet for Sif.”
”Lee,” sagde Fabienne, ”og jeg ved godt, at hun hedder noget mere, men det kan jeg ikke udtale.”
”Det kan jeg heller ikke, men jeg er enig: Lee,” mente Sif.
”Hun tager i hvert fald ansvar,” sagde Ruben.
”Det må man sige,” sagde Henar smågrinende. 
”Hvad snakker I om?” Sørine var totalt desorienteret.
”Spørg Lee ved lejlighed. Du ved det selvfølgelig ikke. Du var ude med båden,” sagde Ruben. ”Henter du Malin?”
Sørine hilste og gik.

Hun fandt Malin med Svens lem i munden og lod hende gøre det færdig. Selvfølgelig ville pioner Malin gerne vide, hvad der skulle ske, men fik blot at vide, at ledelsen havde talt om hende; nu ville de tale med hende. Det lød ikke specielt positivt, tænkte Malin, men fulgte lydigt med, hilste pænt, da hun trådte ind i seminarrummet og stillede sig i noget, der lignede retstilling.
”Pioner Malin, vi vil gerne høre din mening, om lejren bør være hårdere,” sagde Henar.
”Hårdare? Nej inte alls! Det är underbart, som det är nu,” svarede en undrende Malin.
”Tak, det var alt,” sagde Henar.
”Får jag gå tillbaka och spela?”
”Smut, pioner!”
Malin hilste og smuttede.

”Lee,” mumlede Sørine, for at få samtalen på sporet igen.
”Pioner Sif, da det ser ud til, at du i aften alligevel bliver degraderet med brask og bram, så kan du lige så godt gå og sende Lee herop, og så kan du smutte ud og lege med Malin og de andre piger. Og du skal vide, at ingen har været utilfreds med din indsats. At degraderingen bliver med brask og bram er, well... man skal jo tage festerne, som de kommer. Tak,” sagde Henar, ”...men endnu tør jeg ikke love dig, du er fri. Det kan være, vi må hente dig tilbage. Hold tand for tunge!”
”Jeg ser frem til at være underlagt dit regime, Sørine. Jeg gad godt have 10% af dit blik for mennesker.” Pioner Sif nikkede, hilste smilende af og gik.

Lidt efter dukkede Lee op. Forundret, siden forbløffet over Henars tilstand. Lee fik forelagt problemstillingen med Sørines hårde piger. Lee blev forundret over at blive spurgt. Og endelig fik Sørine hørt historien om den menige pioner, som på første dag havde overfuset lejrens absolutte leder over den åbenlyst tåbelige disposition, at lade Sørine svømme alene. Den endefuld, som Vero havde givet lederen for den tåbelighed, havde kun været med hånden, sukkede Henar. Under løftet om, at hun kunne lade sig degradere igen, accepterede Lee.
”Og så udskifter jeg min paddle med en pisk. De der piger vil grine af mig, når jeg vifter med paddlen,” meddelte Sørine.
”Henar, kan jeg vel bede om, at du ved aftenappellerne fremefter kunne nævne dagens mest aktive 5 pionerer i kategorierne mund, fisse og røv,” bad Sørine, ”det var det ene. Det andet er: kunne du nævne dagens mest aktive patrulje? Det tredje, og det er bare en idé, men måske ville det gavne aktivitetsniveauet, hvis den mest aktive partifunktionær også blev nævnt.”
Henar kiggede rundt i forsamlingen, Der lod ikke til at være protester. ”Ja til 1 og 2. 3 skal jeg lige tænke mere over. I andre: Sig ikke noget før efter aftenappellen.”

Senere på formiddagen blev der organiseret et sportsstævne, en slags stafetløb, hvor nøgne pionerer skulle bruge dildoer som stafetter, men ikke måtte røre dem med hverken mund eller arme og hænder. Det var ret sjovt, synes nogle. Fissionærerne vandt.
Den individuelle konkurrence om at flytte flest dildoer på en gang over 50 meter uden at røre dem med hænder eller arme vandt Marianne suverænt. Hun havde proppet to dildoer op i sin kusse, 1 bagi, 2 i munden og kunne bære 4 mellem brysterne. Taber blev Ida; ikke uventet kunne hun ikke bære en mellem brysterne, hvad selv Sørine og Fabienne kunne.
Om eftermiddagen var der kærestetid. Og Henar erklærede benhårdt alle de handler, som nogle herrer havde gjort om udlån af slavinder og deslige som ugyldige. Herrerne havde værsgo at tage sig af deres piger. Mange af dem trængte på dette tidspunkt til lidt tryghed, lidt tosomhed og lidt fortrolighed.

Fortsættes HER

-------------------

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld