LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Ham dér

Genre: Dominans

Dato: 06.02.2021


SOMMERLEJR

Kapitel 38 - Den sidste eftermiddag - Dag 6

Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

 Par

 Personinfo

 Ida

 Bane

 Ophavsmænd til ideen om Sommerlejr

 Sif

 Casper

 Sif er Idas kusine. Casper er Siris chef

 Johanne

 Stig

 Johanne servicerer sommetider Casper

 Fabienne

 Sven

 Møder Johanne og Stig i en park

 Lisa

 Ruben

 Ruben har haft Ida som lærer i skolen

 Dorete

 Vagn

 Ida var Vagns papdatteres lærer på skolen

 Siri

 Sten

 Siri indgår somme tider som betaling på Vagns værksted

 Solbjørg

 Henar

 Solbjørg er Sifs veninde - Henar er pionerleder

 Dea

 Oscar

 Dea har tidligere haft noget kørende med Ida

 Malin

 Johann

 Venner med Dea og Oscar

 Sørine

 Andreas

 Sørines mor er Lisas papsøster. Kalder Lise for papster

 Kirstine

 Troels

 Bekendte af Dorete og Vagn

 Lee

 Lennart

 Kender Ida fra pinlig episode i møbelhus

 Marianne

 Claus

 Marianne er slavinde hos Claus og Frue. Claus har undervist Ida på seminariet.

 Veronica

 -

 Storesøster til Henar

 

Det blev frokosttid. Idas frokost bestod primært af sperm. Hun tog imod Sørines forslag om, hvordan man kunne få flest pikke i munden. Man kravler under bordet ved måltidet.
Ikke så snart Ida havde tilbudt sig til de fleste mænd i lokalet, før Siri og Sif kom styrtende ind. De havde vist ikke fået frokost.
Tadaa!” Udbrød Siri højlydt, ”To nyskyllede elitenumser, som er klare til noget ass-to-mouth!” Hvorpå Siri og Sif lagde sig over hver deres bord med enden i vejret og overlod resten af initiativet til herrerne. Det var dog åbenlyst, at den udtalte fornemmelse af magt, som ligger i, at man kan stikke en pik, som lige har været i en piges numse ind i hendes mund efterfølgende, har en ganske bred appel. Med henholdsvis 5 og 4 kunne de da gøre sig forhåbninger om at være med i konkurrencen endnu. Da mændene smuttede, smuttede Sørine og Marianne også.

Nogle timer senere var der dasen ved stranden. Elitefisserne skulle servicere fissionærerne. Det var forholdsvis nemt. Det var lejrens sidste eftermiddag. Reelt var alle trætte.
Johanne strakte sig i solen. Sørine var anbragt mellem hendes ben. Sørines tunge dér, kunne Johanne godt leve med.
”Jeg har gennemskuet jeres plan,” mente Johanne.
”Mm,” svarede Sørine, forhindret af sin opgave at svare meget andet.
”Det går ikke så godt med at få pikkene i fissen i dag, vel?” spurgte Johanne.
”M-m,” svarede Sørine. Det gik virkelig ikke særligt godt.
”Gør det godt, og jeg vil også forkæle dig,” mente Johanne, ”men jeg tror, at du kommer til at skyde en hvid pind efter at være med i den konkurrence.”
Det var Sørine også bange for. Men når man nu skulle bruge – eller spilde – tiden med at forkæle en fissionær, så kunne man da godt se, om man kunne få noget ud af det selv, tænkte Sørine og prøvede at være ekstra opmærksom på Johannes krops signaler.
”Det er lækkert at mærke din tunge, Sørine,” stønnede Johanne. ”Man skulle tro, at der skulle mere og mere til for at man kom efter denne her uge,” filosoferede hun højt, ”men virkeligheden er, at der er mere og mere sex og liderlighed i hovedet. Man er våd hele tiden, der skal mindre og mindre til... åh ja, Sørine... så lækkert!”
Sørine, hvis tunge var optaget, kunne af gode grunde ikke svare, men hun havde nu tre fingre oppe i Johannes mis og to i hendes numse. Johanne virkede som en numsepige.
Johanne kom, da Sørine havde tre fingre bag i hende uden at glemme hverken klit, inderlår eller fisse.
”Gør det færdigt, Sørine,” forlangte Johanne.
”Du mener...,” spurgte Sørine usikkert.
”Der kan være mere...,” mente Johanne.
”H... hele hånden... bagi?” spurgte Sørine vantro.
”Men gå langsomt til værks. Og glem ikke resten... Det føles så vidunderligt forkert at blive udspilet og brugt.... og … åh. .. det er måske ikke min røv, som skaber orgasmen... men min hjerne...,” åh jo, du er på sporet...”
Det var, da Sørine havde puttet en ekstra finger op i Johanne, at hun blidt trak i Johannes skamlæber med tænderne.
”Jeg … jeg elsker at være sub,” udbrød hun.
”Hold ved dine ankler. Og giv ikke slip. Alle skal se dig blive udspilet,” sagde Sørine, ikke hårdt men prøvende.
”Jaa, Sørine,” svarede Johanne og tog ved anklerne og spredte sine ben.
Sørine både vidste, hun var på sporet og hun var ikke sikker på, at hun turde. Turde hun virkeligt presse hele sin hånd op i Johannes numse.
”Bed mig om det,” forlangte Sørine.
”Vil du ikke nok fiste min røv,” bad Johanne, ”vil du ikke nok lade mig mærke min plads med din stærke arm?”
Det var, som om det både sortnede og eksploderede i farver, da Sørine overvandt sin frygt og langsomt men fast pressede sin hånd i Johanne, mens hun sugede Johannes klit i sin mund.
”Jah...,” stønnede Johanne.
”Du får ikke lov at slippe,” hviskede Sørine, ”tig mig om at kneppe din udspilede røv – og du spørger om lov, før du kommer igen!”
”Ja, Sørine! Knep min udspilede røv. Lad min krop mærke din stærke arm! Please!”
Sørine gjorde, som hun var blevet bedt om. Det virkede totalt vanvittigt for Sørine, at hun lå her og havde sin arm i en noget mere moden kvindes røv og tilsyneladende kunne gøre med hende, hvad hun ville.
”Må jeg godt komme?” bad Johanne forpustet.
”Nej,” svarede Sørine, ondt. Hun nød sin magt lidt.
”Please, må jeg komme?” bad Johanne.
”Du kommer, og det skal ikke være stille,” mente Sørine.

Hvad folk ved søens anden ende mon tænkte, da Johanne kom, vides ikke. Men vi ved, at Johanne var udmattet herefter. ”Lad mig bruse dig,” bad Johanne  pligtskyldigt. For grundlæggende mente Johanne, at man skal gøre rent efter sig, især hvis man er slavepige.
”Hvad er din straf, hvis du ikke opfylder planmålet med pikke i fissen?” spurgte Johanne i bruseren.
”Det ved jeg ikke. Det bestemmer Ida.”
”Det er Marianne og dig, som har taget opgaven med fisser, ikke?”
Det bekræftede Sørine, mens hun fik skyllet hår. Johannes fingre føltes vidunderlige.
”Og jeg vil vinde!” sagde Sørine, der trods Johannes fingre var småirriteret.
”Du vil og du vil,” sagde Johanne med et smil og gav Sørines ende et klask. ”Vær realistisk!”
Sørine nikkede tænksomt. ”Efter denne her uge er jeg nok også for træt til at gide kæmpe.”
”Også med udsigt til en straf, du ikke kender?” spurgte Johanne, før hun tog Sørines ene brystvorte i munden.
Et ”mmmh” undslap Sørines mund. ”Men... men jeg bliver for pokker nødt til at kæmpe. Jeg kan ikke være bekendt, at jeg ikke har ydet modstand den dag, bæverne vinder. Det vil være for ynkeligt.”
”Det vil sige...” ræsonnerede Johanne, ”... at du bliver nødt til at give herrerne et usædvanligt påskud til, hvis du vil nå mange pikke før aften, korrekt?”
Sørine nikkede.
”Det påskud kan komme til at koste, for det skal jo også være et element af særlig sjov for herrerne, som jo kan få fisse over hele øen,” hævdede Johanne.
”Du har ret,” medgav Sørine.
”Så har vi ikke tid til, at jeg forkæler dig!” konstaterede Johanne og rakte Sørine et håndklæde. ”Tør dig, og jeg gider ikke høre noget brok, når jeg kommer tilbage.”
Forvirret stod Sørine i bruseren. Så måtte hun vel hellere tørre sig. Johanne kom tilbage lidt efter med håndjern, hundesnor og et tørklæde. ”Og du siger ikke en lyd, før jeg siger til,” forlangte Johanne, som bandt tørklædet for Sørines øjne, gav hende halsbånd og hundesnor på og løste hendes hænder på ryggen.
”Og du bliver nødt til at have tillid til at jeg fører dig uden om forhindringerne. Men din bedstemor vil sikkert ikke synes, jeg fører dig uden om farerne,” oplyste Johanne.
”Ok,” sagde Sørine.
”Ikke en lyd, sagde jeg,” irettesatte Johanne.
Sørine nikkede forsigtigt.

I mørke blev Sørine trukket afsted. Hun anede ikke, hvor de gik hen, og man kunne jo høre mange stemmer på øen. Sørine var forvirret.
”Vend dig om og bøj dig forover!” kommanderede Johanne, da de var gået lidt..
”Kan I hjælpe med et væddemål?” hørte hun så Johanne sige, tydeligt henvendt til nogle andre ”Sørine mener, at hun kan kende øens pikke ved at mærke dem i fissen. Det tror jeg nu ikke. Men hvis Sørine ikke kan gætte halvdelen rigtigt, så må de deltagende herrer stemme om, hvem der skal klippe hende. Hvis hun kan gætte halvdelen eller mere rigtigt, må I stemme om, hvem der må klippe mig. Og hvis I vil, så lad være med at give jer til kende, heller ikke, når hun har gættet, ok?”
Det gav et sæt i Sørine, og hun vidste, at hvis hun skulle protestere, så skulle hun protestere nu. Et splitsekund overvejede hun, så  vendte hun sig om og bukkede sig ned. Og hun vidste, hun var våd. Så mærkede hun en pik. Og det var … en pik. Det var nok ikke Andreas og ikke Vagn og nok heller ikke Ruben, der lavede dette hurtige ”slam-bam-thank you mam” i Sørine.
”Hvem var det?” ville Johanne vide.
”Var... var det Sten?” spurgte Sørine.
”Du skal ikke spørge, men gætte!” irettesatte Johanne.
”Jeg gætter på Sten, var det rigtigt?”
”Jeg skriver Sten. Om det var rigtigt, vil vise sig,” kvidrede Johanne. ”Vend dig om og slik ham ren!” Imens noterede Johanne omhyggeligt i Sørines notesbog.
Det var altså ikke Sten, tænkte Sørine, som forsigtigt vendte sig om og tog imod den pik, som rørte hendes læber.
Da hun havde renset den og havde vendt sig om, mærkede hun straks en ny pik glide ind i sig. Hun smilede. Dette var en kendt fornemmelse. Også hånden på hendes hofte. Det var dejligt at mærke ham, selv om han også gjorde sig hurtigt færdigt.
”Hvem var det?” ville Johanne vide.
”Det var Andreas,” hævdede Sørine.
”Jeg skriver Andreas,” sagde Johanne.
Sørine behøvede ikke instruks i at vendes sig om og gøre rent efter sig. Da hun havde gjort det, gled næste pik ind i hende. Selv om den teknisk set gjorde det samme, som de to andre, nemlig gled, var det, som om denne pik indtog hende. Hun kom efter få øjeblikke.
”Jeg kan se, det var dejligt, men hvem var det?” spurgte Johanne.
”Det var … Oscar,” gættede Sørine.
”Rejs dig, vi skal videre,” forlangte Johanne, da Sørine gjort sidste pik ren.

De fortsatte turen over øen. Herrerne var yderst samarbejdsvillige, og Sørine nåede 7. Aldrig var hun blevet kneppet af så mange på så kort tid. Det sejlede ned af hendes inderlår, mens hun fulgte Johanne.
Da Johanne fjernede bindet for hendes øjne, var de i bruseren igen.
”Hvor mange havde jeg rigtig?” ville Sørine vide.
”Det vil jeg da ikke sige,” grinede Johanne. ”Nu tænder jeg for vandet, Du skal skynde dig, der er ikke længe til, at vi skal aflevere notesbøger og så er der aftensmad,” oplyste Johanne og lød meget omsorgsfuld.
”Tak,” sagde Sørine.
”Er du sikker på det?” spurgte Johanne med et smil. Sørine rystede på hovedet. 
Johanne havde allerede hvisket med de herrer, som havde været i Sørine, da Sørine kom for sent til at aflevere notesbogen og måtte aflevere den til Henar under aftensmaden. Det indbragte hende et ikke særligt alvorligt rap over fingrene.

Fortsættes HER

-------------------

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld