LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Ham dér

Genre: Dominans

Dato: 27.10.2020


SOMMERLEJR

Kapitel 7 - Hunulven Ilse - første forsøg
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

 Par

 Personinfo

 Ida

 Bane

 Ophavsmænd til ideen om Sommerlejr

 Sif

 Casper

 Sif er Idas kusine

 Johanne

 Stig

 Johanne servicerer sommetider Casper

 Fabienne

 Sven

 Møder Johanne og Stig i en park

 Lisa

 Ruben

 Ruben har haft Ida som lærer i skolen

 Dorete

 Vagn

 Ida var Vagns papdatteres lærer på skolen

 Siri

 Sten

 Siri indgår somme tider som betaling på Vagns værksted

 

Det var søndag eftermiddag hos Ida og Bane. En kedelig efterårsagtig, grå og regnfuld søndag eftermiddag.
”Hvad er status egentlig nu, Ida?” ville Bane gerne vide, ”hvem er med og hvem er ikke?”
”Ja, Sif og Casper kender du. De kommer, men de kender Johanne og Stig. Og for at det ikke skal være løgn, så har de på deres side også talt med nogen, som hedder Fabienne og Sven. Det er så seks. Jeg har talt med Vagn. Han og Dorete er med på ideen. Vagn har talt med, hvad hed de nu, øh... Siri og Sten. Og så er der os. Det giver 12.”
Bane nikkede: Har du ikke også talt med ham Ruben … og hvad hed hun?”
”Jo, hun hed Lisa,” oplyste Ida, ”så giver det 14. Det er jo ikke sådan, at alle har givet tilsagn, men alle er mere eller mindre med på ideen og tændte.”
”Jeg begynder,” oplyste Bane, ”at tro på, at det er ladsiggørligt. Det havde jeg faktisk ikke regnet med. Men altså, vi skulle da gerne være 10-12 par, skulle vi ikke?”
”Jeg mangler at tale med Dea,” fortalte Ida, ”og så mangler jeg at tale med Claus og Eva, som jeg kender fra mine seminariedage. Og så skal jeg ikke mindst ringe til Lee og Lennart. Men da de ikke kender til planerne, er det svært at sige, om de er med eller ej.”
”Det ville så være ti par,” konstaterede Bane, ”og måske er der en margen, hvis nu nogen af de andre også skulle finde på nogen. Så måske er det ikke helt hen i vejret at begynde at tale konkret. Jeg... jeg har tænkt, om det ikke ville være smart, at I pionerer fik en kvindelig leder, som så at sige leder programmet, så det ikke bare bliver øl og bolleri, hvis du ved, hvad jeg mener. 
Ida nikkede og lyttede interesseret.
”Lidt á la ”Hunulven Ilse fra SS”, som var i de der ikke særligt frække, frække 70'er film, vi aldrig har set?
”Retningen passer, men vi skal også huske, at det er en sommerlejr, vi laver, ikke en fangelejr. Men jeg har tænkt, og man skulle ikke tro, at JEG ville sige det, at måske kunne man overveje at tale med Rebekkas chef. Men det er bare en strøtanke,” foreslog Bane.
”Gud?” spurgte Ida interesseret.
”Nej, ikke den chef, chefen derhjemme... Åh... jeg ved godt, hvad hun hedder... hvad pokker er det nu?” Bane rodede i sin hukommelse.
”Hun hedder Iben,” oplyste Ida. ”Lad mig få det på det rene: Foreslog DU lige at inddrage Rebekka?”
”Hvis hun bliver en blandt mange og kun i en uge, så går det jo nok,” sagde Bane nølende, ”vi kan da godt varme den gamle sag op igen. Det er jo ikke, at jeg ikke nød hende. Men jeg nød bestemt ikke, at du tændte på hende så meget som du gjorde, og hun oven i købet boede under samme tag,” forklarede Bane sig.
”Point taken. Jeg taler også med Rebekka.”

Som sagt, så gjort. Telefonen var heldigvis opfundet, og Ida fik hurtigt fat i Rebekka, som med nogen undren modtog dette telefonopkald fra fortiden. Hun var noget forbeholden, men lovede at vende tilbage i løbet af et par dage.
Hun ringede tilbage mandag eftermiddag. Ida var ikke overrasket over, at Rebekka ikke ville deltage. Men det var nu ikke fortiden, som Rebekka brugte som begrundelse. Hun var slet og ret bekymret jobmæssigt, hvis nu nogen på en eller anden måde fik nys om dette.
Det var svært at sige noget imod, syntes Ida. Det var usandsynligt, at nogen, som ikke skulle, fik nys om dette, men man kunne ikke helt udelukke det.
”Men,” sagde Rebekka, ”hvis I står og mangler en kommandus, så foreslår min egen kommandus, sin veninde – og vistnok også noget med eks – og hendes, hvad kalder man det... kæreste, friends with privileges and a firm hand, men en, som hun vist gerne retter sig efter. Hun er politiofficer i Spanien og taler dansk. Jeg kan sende Solbjørgs nummer.”
”Og I har det godt?” spurgte Rebekka efter en pause.
”Vi har det bestemt godt,” bekræftede Ida. ”Hvad med jer?”
”Vi har det også godt. Jeg er landet på benene, og skulle jeg undtagelsesvis fejle, så ender jeg med rumpen i vejret, og det kan jeg jo godt forholde mig til,” oplyste Rebekka.
”Spørg om Idas mand lytter med,” hørte Ida pludselig en anden kvindestemme i telefonen.
”Skal han da det?” spurgte Ida lidt smånysgerrig.
”Nu nåede jeg ikke at spørge. Skal han det,” sagde Rebekka, men det var tydeligvis ikke rettet mod Ida.
Ida hørte den anden kvindestemme, men kunne ikke rigtigt høre, hvad hun sagde.
”Iben siger, at jeg skal spørge, om jeg må tilbyde jer lidt telefonsex,” oplyste Rebekka. Hun lød pludselig ikke så sikker.
”Tænder du ikke bare for højttaleren, skat,” indskød Bane.
”Sig frem,” opfordrede Ida og tændte for højttaleren.
”Jeg ligger bøjet tværs over køkkenbordet. Iben siger, at jeg skal trykke mine patter helt ned i køkkenbordet. Men Iben er ikke en mild kvinde, for der, hvor patterne rammer, ligger der nogle tegnestifter... Aav!”
Der havde lige lydt et klask.
Nu var det Ibens stemme, der strengt udbrød: ”Du skal ikke bruge din telefonsamtale som afledning for at du løfter din overkrop.”
Man kunne høre, at Rebekka bed tænderne sammen.
”Hvad bliver du straffet for?” ville Ida vide.
”Teenagetværhed … og at jeg ikke var koncentreret nok om min frues nydelse,” forklarede Rebekka, ”og hold op, jeg har fået en koncentrationsopgave her. Mens vi har talt sammen har jeg ligget med patterne i tegnestifterne. Iben har sat klemmer i mine skamlæber. Hun siger... hun siger, at hun har en til til min klit, som er smurt med chilipasta. Den får jeg på, hvis jeg ikke tager min straf på en nogenlunde ordentlig og voksen måde. Hun siger, at hvis jeg ikke tager straffen voksen nok, så... så må jeg heller ikke onanere efter straffen. Jeg... jeg er ikke kommet i ni dage. Og jeg tror ikke, der skal meget til for at få mig til at komme. Iben har også udskiftet pluggen i mig to gange. Nu er min røv fyldt med ingefær. Det er ikke videre behageligt, kan jeg oplyse.”
Ida var lidt rystet over, at hun intet havde kunnet høre på Rebekka, før Iben havde blandet sig.
”Det har jeg ikke kunnet høre,” oplyste Ida forundret.
Hun mente ellers nok, at hun kunne høre på Rebekka, hvordan hun havde det.
”Det er da godt at høre, at udsigten til straf har den ønskede pædagogiske effekt,” kunne man høre Ibens stemme gennem rummet, ”men nu vil jeg tro, at I kan høre noget lige om lidt.”
”Hun står klar med bordtennisbattet,” oplyste Rebekka. ”Og i den anden hånd har hun den store dildo. Det bliver til en af de her himmel og helvede straffe. Jeg kommer til at sejle.”
”Uden tvivl,”  hørte de Iben. Så hørte de et klask.
”Én. Tak, Iben,” stønnede Rebekka, efterfulgt af ”To. Tak, Iben” og ”Tre. Tak, Iben”. Brat gik det over til ”Åh... åh... ja, fyld min trængende fisse. Åh... Jaaa. Stød den helt i bund i min skybrudsvåde fisse. Åh. Åååh. Jaa, Iben.
”Tre. Tak, Iben,” stønnede Rebekka.
”Forfra,” hørte de Iben.
”Undskyld, Iben, Én. Tak, Iben.”
To – tre – fire – fem – seks, så blev hun tilsyneladende bollet med dildoen igen.
”Åh... Åååååh. Ja... Såå dybt... åh... jeg... jeg... er så bange for, at jeg kommer uden lov, Iben,” bad Rebekka.
”Det er så nemt. Du kommer ikke uden lov. Dét ved du da godt,” meddelte Iben kort.
”Åhh... åhhh... ja.. .nej... åh... åååååååh.... please, Iben,” klynkede Rebekka.
”Du – skal – ikke – plage!” udbrød Iben. Hver ord var fulgt af et klask.
”7-8-9-10, tak, Iben,” opsummerede Rebekka. ”Åh... åh... ja” blev afløst af nogle klynkelyde fra Rebekka, der tydeligvis kæmpede og nu lod telefonsamtale være telefonsamtale. Så kom klaskene igen.
”11. Tak, Iben – 12. Tak, Iben – Av! 13. Tak, Iben - 14. Tak, Iben – Aaav! 15. Tak, Iben.” hed det, og så kom stønneriet og klynkeriet igen. ”Be' om lov til at komme,” fik hun så pludseligt hastigt frem.
”16. Tak, Iben. - Avavav! 17. Tak, Iben – 18. Tak, Iben – Av for! 19. Tak. Iben – Aaaav! 20. Tak, Iben.” Rebekka pustede højt. Det havde tydeligvis været en kraftanstrengelse.
”Det klarede du ret pænt. Men nej, hvor det løber ud af dig,” kunne man høre Iben. ”Og nej, du rødmer, hvor sødt. Men ved du hvad, jeg er helt sikker på, at Ida og Bane udmærket ved, hvordan din lille hjerne fungerer og har godt af at få at vide, at du er en lille, lidelig tæve. Og du bliver i hvert tilfælde tændt over ydmygelsen. Gør du ikke?”
”Jo, Iben,” medgav Rebekka.
”Men ved I, derude i den anden ende, hun lækker så meget, at jeg næsten er bekymret for en fugtskade i huset. Hendes mås er temmelig rød. Nu sætter jeg mig ned, og ved du hvad, Rebekka? Som den lille tæve, du er, må du gøre dig færdig på sofabordets ben. Ned på alle fire. Husk telefonen, så Ida og Bane kan høre, hvordan du gnubber dit hæmningsløse køn mod bordbenet, hvordan du kommer af at få lov til det.”
”Tak, Frue,”, sagde Rebekka. Man kunne høre hende skifte stilling.
”Du skal slikke bordbenet rent bagefter, kan jeg se,” kunne man høre Iben.
”Ja, Iben... Åh,” var Rebekkas svar.
Rebekka var ikke stille under elskov.
”Du skal knalde mig bagefter,” hviskede Ida til Bane.
”Hov hov du. Du kan be' pænere, du er jo mindst lige så liderlig. Men inden da skal du vist mærke min hånd,” hviskede han tilbage.
”Tak,” hviskede hun tilbage. Hun vidste, hvilken plads hun lige nu havde.

Deres tanker blev afbrudt af Rebekka, der bad om lov til at komme og kom med et skrig.
”Hold nu op, jeg bor sammen med et springvand,” konstaterede Iben. ”Der er lige en opgave, Rebekka. Og, Ida, jeg bør jo også sige dig tak for at have fået dette pragtfulde sexdyr frem af den forsagte kvinde, jeg kan forstå, Rebekka har været, før I rendte ind i hinanden.”
”Hey, du skulle ikke slikke mig, du skulle slikke gulvet, din spade,” kunne man høre Iben grine, før Ida fik svaret. Der kom også et hvin fra Rebekka.
”Du er uforbederlig!” udbrød Iben. ”Jeg... jeg tror, vi afbryder her. Tak for samtalen.”

Og så var samtalen slut. Ida kiggede forvirret på sin telefon. Så kiggede hun på Bane og Bane på hende. Så begyndte de at grine. Da Ida havde fået nogenlunde kontrol med sin latter igen, rejste hun sig og tog cowboybukser og trusser af og lagde sig over Banes knæ. Denne pris betalte hun gerne for at mærke hans pik.

Fortsættes HER

-------------------

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld