LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Ham dér

Genre: Dominans

Dato: 02.08.2018


Dumme penge, del 8
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du finde dem HER

Resume:
Sørine og Andreas er I Andreas' forældres sommerhus. Sørine vil gerne være hans slave I sommerhuset. Men pludselig er nabopigen Janne også involveret.

To piger med kjolen oppe om livet, løb det korte stykke fra bilen til sommerhuset. Janne havde godt nok spurgt, om de kunne slippe. Men Andreas havde blot rystet på hovedet. Og til Andreas' overraskelse havde Janne bare fundet sig i det.

"Kjolerne af," kommanderede Andreas, så snart de var kommet ind i huset. Og sådan stod Janne i ingenting og Sørine i BH foran Andreas. Jannes svære barm hævede og sænkede sig hurtigt, og hun havde røde kinder.
"Det er så på en måde en gave fra mig til dig," sagde Sørine til Andreas, som dog godt vidste, at Janne stod nøgen og tilsyneladende villig foran ham på grund af Sørines indsats.
"Betyder det, at jeg for din skyld må gøre, hvad jeg vil med hende?" måtte Andreas vide.
Sørine nikkede. "Jeg er jo slavinde," tilføjede hun.
"Men søndag er du kæreste igen," indvendte Andreas.
"Måske..." svarede Sørine med et forsigtigt smil, "men det er i orden. Jeg... jeg kan rumme det... nok ikke altid, men så længe det er sommerhussjov går det."
Andreas nikkede. Det dér 'måske' måtte han lige vende et øjeblik.
"Tak," sagde han stille, "det er lidt stort af dig. Men hvis du havde håbet, at jeg ville vise dig min taknemmelighed ved at give dig flere orgasmer, tog du fejl. Du får ikke, hvad du har lyst til. Du får, hvad du trænger til. Og det er ikke orgasmer. Det er, at du får ind under huden, hvem der styrer. Forstået?"
Sørine måtte lige samle sig, før hun svarede "Ja, herre." Det var ikke, hvad hun havde regnet med.
"Og så har du stadig en straf til gode for din ulydighed på bilturen," mindede Andreas om. Og lidt efter stod de i stuen, Sørine havde fået husholdningselastikker om brysterne og blev stillet med hænderne om anklerne. Andreas havde hentet tæppebankeren.
"Og du onanerer, mens du ser på," sagde han til Janne, som ikke rigtigt vidste, om hun brød sig om situationen. Men stille begyndte hun at gnide sig køn.
Andreas tog sigte med tæppebankeren, og -wushj- ramte Sørines ende.
"Av!" udbrød Sørine, ikke så meget på grund af smerten i måden. Men bevægelsen gjorde, at hendes spændte bryster hoppede, og det gav en uventet intens følelse af smerte et meget uvant sted. Det gentog sig de næste par slag.

"Må... må jeg godt stoppe og spørge om noget?" spurgte Janne pludselig forsigtigt.
Andreas holdt inde.
“Jeg... ud over den eksamen, jeg burde læse til, skal jeg lave en aflevering til kunstakademiet. Opgaven er kultegning emotioner, og ... og når jeg ser udtrykkene i Sørines ansigt, tænker jeg smerte er en emotion. Må jeg tage nogle billeder, som jeg kan tegne efter?" spurgte Janne.
"Af ansigtet?" spurgte Sørine.
"Hold kæft, slavinde!" vrissede Andreas og gav hende tre slag i rap.
"Af ansigtet?" spurgte Andreas så. Sørine smilede underligt lettet, for hun kunne fornemme, at Andreas tog vare på hende.
"Kun ansigtet," bekræftede Janne.
"Det har en pris," oplyste Andreas. "Det koster en kultegning af en desperat Sørine, som er sat til at onanere uendeligt langsomt, men ikke må komme. Og det skal ikke være efter foto; hun må sidde model."
Det suk, som kom over Sørines læber, var helt og holdent ufrivilligt, og resulterede omgående i tre slag mere.
Det var pokkers, som de hoppende bryster var følsomme, tænkte Sørine. Det gjorde simpelt hen ondt på en ubeskrivelig måde.
Sørines straf blev ved, indtil Janne fik sine fotos i kassen. Så tog Andreas elastikkerne af hendes bryster.
"Det vidste jeg ikke," udbrød Andreas, da han så de fine røde linjer, som elastikker er havde efterladt, "jeg håber, de er væk, før du skal til svømmetræning igen," sagde han, oprigtigt bekymret for, hvad han uforvarende var kommet til at udsætte hende for.
"Jeg har jo dragt på," sagde Sørine nøgternt.
"Men omklædningen," fortsatte Andreas.
"Jeg klarer mig," sagde Sørine, "de springer jo ikke ligefrem i øjnene, vel?"
Så begyndte hun at smile. "Og hvis der virkelig er nogen, der opdager det, så fremstår DU jo bare som en kompromisløs alfahan." Sørine smilede skælmsk.
Ja, hvad ville de tænke om ham, det måtte Andreas jo også tænke over. Men igen var Sørine utrolig nem og problemfri. Hvor heldig kunne man egentlig være? Man kunne tilsyneladende være mindst ligeså heldig, som han var liderlig. Og dét var han.
"Ned på alle fire, Janne," forlangte han bare. Og da Janne bare lagde sig tilrette, fortsatte han: "Patter og kind mod gulvet, og spred de baller!"
Han satte sig bag hende og mærkede.
"Hvorfor er du våd?" spurgte han.
"Jeg... jeg er liderlig," stammede Janne.
"Heldigt," kommenterede han, og trængte bare ind i hendes velsmurte grotte.

Det tog ikke længe, før han havde tømt sig i hende. Så trak han sig ud. Janne mindedes ikke, at nogen nogensinde havde kneppet hende med så lidt hensyn til hende. Og alligevel var det på en eller anden måde … fedt … bare at blive kneppet uden at tage stilling til noget som helst.
"Du skulle lave en tegning," sagde han til Janne, "og du skal op på sofaen. Begynd at onanere. Og det skal være så langsomt, at du har lyst til at skrige," befalede han Sørine.
"Må jeg vaske mig først?" forsøgte Janne.
Andreas rystede på hovedet. "Sørine kan slikke din finger i takt med, det siver ud," oplyste han.

Lidt senere sad pigerne, begge hurtigt fordybet i hver deres ting. Andreas så på. Alene at se liderligheden i Sørines ansigt, var det hele værd. Det måtte hun gerne blive ved med. Så han tog den urimelige beslutning, at hun ikke ville få lov til orgasmer resten af weekenden. Slaveejere behøver vist ikke være rimelige, nåede han frem til.
Flere gange, mens Janne tegnede, og Sørine bearbejdede sit køn, langsomt og næppe helt frivilligt, prøvede hun at få lov til at komme af Andreas. Men hun kunne sige “please” nok så mange gange og tale for sin syge moster, Andreas forblev ubønhørlig.
Ind imellem kørte Janne en finger langs sin revne og rakte den til Sørine, som slikkede den af. Så tegnede Janne videre.
Af forholdsvis simple streger blev Sørine mere og mere genkendelig, som tegningen skred frem.
Det skete, at Janne måtte rette, hvordan Sørine sad. Sørine var føjelig, og hendes fingre var helt våde.

På et tidspunkt begyndte Janne så bare at kigge fra tegningen til Sørine og tilbage.
"Færdig," sagde hun så stille. Sørine drog et lettelsens suk og stoppede sin hånd.
"Har du fået besked om at stoppe?" rettede Andreas hende.
"Men," ville hun til at sige, men holdt så. Hun vidste, at hun ikke kunne protestere, hun kunne ikke stoppe, hun kunne ikke komme. Var der ingen vej ud?
Men Andreas kiggede bare på billedet. "Jeg tror, jeg får det indrammet og hænger det op på væggen på mit værelse," mumlede han og smilede til Sørine, der endnu ikke havde set billedet.
"Det bliver jeg vist ikke glad for," fremkæmpede Sørine. Hun kunne mærke, at hendes hjerne var ved at tage sin afsked. Måske var der noget om det, når man i gamle dage havde sagt, at man blev dum af onani. Hun havde nu måttet onanere flere timer i dag, og var virkelig ved at blive ør i bøtten af liderlighed.
"Men jeg kunne også være lidt flink," sagde han og smilede til Sørine igen, "og gemme det, og kun tage det frem, når jeg er alene."
"Tak," mumlede Sørine koncentreret.
"Jeg kunne også give din fisse lidt afveksling," mumlede Andreas. “Rejs dig op, spredte ben, hænderne I nakken!”
Sørine rejste sig og stillede sig, som han forlangte. Andreas gik ud af rummet, og kom tilbage lidt efter. I hånden havde han skohornet. Han stillede sig foran Sørine. Han kunne se ængsteligheden I hendes øjne men ingen trods. Han vejede skohornet i hånden og slog til. Sørine hoppede, et skrig krydsede hendes læber og hendes hænder søgte ned, før hun fik kontrol over dem igen, da skohornet ramte hendes liderlige og følsomme køn. Men et øjeblik efter stod hun helt som ønsket igen.
“Undskyld, men jeg kunne ikke stå stille,” sagde hun, selv om hun godt vidste, at hun ikke behøvede undskylde. Det ville Andreas ikke tage hende ilde op.
“Du stiller dig bare klar igen,” sagde han med varme I øjnene. Så slog han igen. Og igen.
Ved tredje slag krummede Sørine sig sammen i smerte.
“Har du tænkt over, hvor ondt det gør?” brød Janne ind. Og da Andreas ikke svarede straks, fortsatte hun: “Jeg aner jo ikke, hvordan det føles hos drenge, men jeg ved, at drenge ikke synes, det er rart at få deres køn gennemtævet. Hvorfor skulle det være anderledes med piger?”
“Det er i orden, Janne,” greb Sørine ind, inden Andreas kunne få et ord indført.
“Men…” ville Janne indføre.
Men da gik Sørine hen til Janne, kiggede hende i øjnene, og sagde stille: “Jeg ved godt, jeg nok er mærkelig... og jeg ved godt, at han er hård ved mig denne weekend, hårdere end jeg kender, men...” hun holdt en pause og kiggede Janne dybt i øjnene, så hviskede hun: “Mærk mig!”
Tøvende rakte Janne sin hånd ud, og mærkede Sørine dér, hvor Andreas lige havde slået hende. OG allerede skamlæberne var næsten klistrede. Og indenfor sejlede hun. Da Janne trak sin hånd til sig igen, var der en tråd af Sørines væde, som først gav slip, da hendes fingre var nogle centimeter væk.
”Men det gør da ondt,” indvendte Janne, som syntes, at det var vildt mærkeligt at stå nøgen i Andreas sommerhus og mærke dybt inde i en anden kvindes fjams.
”Ja,” sagde Sørine, ”og jeg kan ikke forklare dig det. Men husk, at jeg frivilligt har givet mig som Andreas slave.”
Janne så fra Sørine til Andreas og tilbage. ”Jeg... jeg blev voldsomt liderlig af det der... magtspil... men det der voldsomme... det tænder jeg nok bare ikke på,” konstaterede hun, ”selv om til en vis grænse var det også sjovt at se på, men det her var for meget.”
”Det er så nok ikke dig,” konstaterede Andreas, ”men hvad er magt uden straf?”
”Det… jo, det er jo rigtig nok. Men behøver straf være vold?” indvendte Janne.
Andreas nikkede. Det var, som om der kom et meget kort indforstået smil over de tos ansigter, syntes Sørine. Kunne det passe, at hun lige følte sig udenfor?
”Men du har jo heller ikke givet anledning til straf,” konstaterede Andreas.
”Heller ikke, når jeg lige syntes, at du var en idiot,” ville Janne vide.
”Så er det jo sådan i magtrelationer, at den slags udsagn kan den, som har magten godt blive stødt over,” bekræftede Andreas. ”Sørine, kan det passe, vi er kaffetrængende?”
”Whatever you say,” svarede Sørine og gik i køkkenet.
”Janne kan drikke en del,” råbte Andreas efter hende. Og Sørine undrede sig over, hvad der skete.

Heldigvis kom Andreas ud i køkkenet, da hun hældte vand på kaffen.
”Du vil gerne vide, hvad der foregår, har jeg ret?” spurgte han smilende.
Sørine nikkede ivrigt.
”Vi har altid leget lidt vildt, Janne og jeg, og også andre børn i sommerhusene omkring,” forklarede Andreas. ”Cowboyder og indianer var populært, og på et tidspunkt, hvor Janne og jeg nok var … lidt for gamle til legen, var Janne endt bundet ved totempælen. Og jeg troede bare, hun ville slippe, da hun sagde, hun ville tisse.”
”Så hun...” spurgte Sørine.
”Ja, og vi...,” Andreas rømmede sig ”Frederik fra Ternevej og jeg, prøvede at slette sporene med haveslangen.”
”Var det … øh... interessant?” gad Sørine godt vide.
”Og også, at hun blev helt føjelig, trods protester i starten, da vi vaskede hende,” sagde Andreas med et smil. Sørine kunne se, at han lige nu var tilbage i tiden. ”Men der skete ikke mere.”

Sammen gik de ind med kaffen og satte sig ved sofaen. ”Du skal nok lige have det tøj på, du havde, da du kom,” sagde Andreas til Janne, og lidt efter kom hun tilbage med tøj på. De drak deres krus, men da Jannes krus var tom, fyldte Andreas det op. ”Drik!” sagde han.
Janne havde fået fire krus kaffe, da Andreas bad Sørine om at få noget tøj på. ”Du vælger selv,” havde han tilføjet. Sørine kom tilbage i cowboyshorts og T-shirt. Man kunne se gennem T-shirtens stof, at hun var liderlig. Andreas smuttede et øjeblik og kom tilbage med noget reb fra udhuset.
”Kom,” forlangte han. Og han tog Janne ved armen og ledte hende bestemt hen mellem to træer i haven. Janne lod sig uden modstand binde mellem dem. Nu stod hun spredt ud. Andreas vendte sig mod Sørine, trak hendes T-shirt op og nulrede hendes bryster.
”Det er jo ikke dér, jeg helst vil føle dig,” sukkede Sørine, men hun høstede kun et tilfredst smil fra Andreas.
”Nej, du vil vel have, at jeg piller ved din slavindefisse,” mente han.
”Den trænger,” sukkede Sørine og nikkede.
”Åh, slavinden vil have en lille, selvisk orgasme? Men slavinder skal ikke være selviske. Og hvad har jeg ud af, at du får orgasme?” spurgte Andreas.
Sørine vidste ikke, hvad hun skulle svare. Hun vidste bare, at hun havde mere og mere svært ved at rumme sin uforløste liderlighed, og hun følte sig mere og mere som troldmandens lærling, der i sidste ende ikke kunne styre de trolddomme, han selv havde fremkaldt. Her gjorde Andreas nøjagtigt det, som hun havde bedt om, og så kunne hun tilsyneladende ikke magte det.
”Bind mig løs, jeg skal tisse,” hørte de pludseligt Janne klynke.
”Åh... skal du tisse,” sagde Andreas med påtaget medynk. ”Tror du, det er et rekreationshjem,” snappede han efter hende, så hun blev helt forskrækket.
”Ellers eksploderer jeg,” hævdede Janne. På en eller anden måde kunne Sørine godt se, at hun spillede.
”Nyd nu bare, at Sørine ser det hele,” foreslog Andreas, ”måske har hun jo også en idé om, hvad man kan lave med en pige, der ikke kan holde på vandet.”
Det kom bag på både Sørine og Andreas, at Janne rødmede. Havde hun virkelig ikke gennemtænkt, at Sørine skulle se det?
”Men jeg skal virkelig,” peb hun.
Sørine kiggede på Andreas, og de begyndte at grine. ”Det ved vi godt med alt det kaffe, du har drukket,” svarede Sørine. ”Men jeg mindes ikke, at jeg har set en voksen kvinde tisse i bukserne,” tilføjede hun. Så trådte hun helt hen til Janne og hviskede: ”Jeg ved ikke, hvilke planer Andreas har lagt, men jeg er helt sikker på, at du midt i den ydmygelse, du ved, kommer, er knaldhamrende liderlig. Er du ikke, tissepige? Er det ikke derfor, du lod det her ske?”
Janne krympede indeni. Som om det ikke var ydmygende nok med tisset: Sørine havde ret. Hun havde ramt spot on.
”Hvor længe vil du trække det ud, liderlige tissepige?” spurgte Sørine. Andreas betragtede sceneriet med tilfredshed. Hans kæreste slavinde, som smurte ydmygelse på Jannes ydmygelse.
Og så kunne de se, at Jannes ansigtstræk løsnedes. En lille mørk plet blev synlig mellem Jannes ben. Den bredte sig langsomt i cowboystoffet.
”Hvor er du klam, tissepige,” bemærkede Sørine.
”Hvor... hvorfor gør jeg det her?” spurgte Janne, som tydeligvis var lettet. Sørine smilede et sigende smil. Så gik hun til Andreas og hviskede: ”Jeg synes, at du skal løsne hende, så hun kan lægge sig i al sin klamhed og onanere over al sin klamhed med de klamme bukser på og få orgasme over al sin klamhed. Så kan vi altid tage haveslangen bagefter.”
Det var ikke lige sådan, at Andreas havde tænkt, men det var måske en god ide at lade Janne svælge i sin klamhed.  ”Er du tændt nu?” ville Andreas vide af hende.
Han løsnede hende, da hun nikkede.
”Ned i græsset. Rumpen i vejret, lad os se de klamme bukser, og onanér... tissepige!”
Andreas lod ordet smelte på sin tunge. Han kunne se, at det ramte Janne at høre det fra hans mund. Men hun placerede sig lydigt i græsset. Hun trængte også til orgasme oven på dagens oplevelser. Og hurtigt kom hendes hånd i gang uden på de tisvåde bukser. Dem blev hendes liderlighed hurtigt ligeglad med. For efter kort tid var Janne ikke ret meget andet end liderlighed og opsparet lyst. Og hun lå i haven og råbte sin orgasme ud. Hun fik ikke megen tid til at sunde sig.
”Smid overdelen,” forlangte Sørine, og ikke så snart hun var bar foroven, kom Sørine med haveslangen. Ikke uventet var Sørine grundig. ”Smid resten,” forlangte Sørine, og så fik hendes køn den helt store og modbydeligt kolde tur.
Janne var kold og våd, da Sørine stoppede. Det havde været helt vildt at udlevere sig på godt og ondt.
”Nårh, tissepige, skal vi varme din stakkels kolde fisse?” spurgte Sørine lidt for sukkersødt. Janne rystede på hovedet. Hun vidste ikke, hvad Sørine havde i tankerne, så hun turde ikke andet end at ryste på hovedet.
”Så må Andreas jo bruge din mund,” konstaterede hun tørt, ”for du havde vel ikke tænkt, at du kunne få orgasme uden at yde noget til gengæld.”
Og inden Janne fik set sig om, var hun placeret på knæ. Det var slående, hvordan højden passede. Kunne det virkelig passe, at der ikke var en mening med det. Hendes sutten blev mere og mere afløst af, at han bare kneppede hendes mund.
Det var en helt anderledes selvbevidst Andreas, som forlod hendes mund, efter at have tømt sig langt ned i hende, måtte hun konstatere. Det var en ny side.

”Nu er vi kommet til at tilbringe hele dagen,” konstaterede Andreas pludseligt, da han så på sit ur, ”er du  ikke i sommerhus for at læse til eksamen?”
Pokkers også. Han havde ret. Janne havde haft en mindeværdig dag, og alligevel ærgrede hun sig over den spildte tid. Lidt efter gav Sørine Janne en pose med hendes tøj og et stort smil: ”Kom godt hjem. Jeg håber, vi ses igen … ind imellem.”
Janne var ikke i tvivl, at Sørine mente det. Både det ene og det andet. Og med en underlig weekend i kroppen, især underkroppen, og med en vild udfordring foran sig, at komme hjem til sit sommerhus, nøgen, tog Janne afsted.

”Vi er egentlig også kommet efter tosomhed,” sagde Andreas til Sørine. Sørine smilede og nikkede. De kyssede hinanden.
”Jeg ...” prøvede hun at sige.
”Sig det ikke, før du kan fortælle mig, hvad jeg får ud af det,” sagde han til hende.
Sørine sukkede, nikkede lydigt og tav.
De gik tur langs vandet. Og hun slikkede Andreas bagefter.
De spillede dam. Eller rettere: Sørine lammetævede Andreas i dam gang på gang. Og det blev efterfulgt af, at Andreas tog hende bagi. Langsomt, og uden Sørine fik lov til orgasme.
”Jeg trænger,” sukkede hun, da han havde trukket sig ud. Så flyttede hun sig hen og hviskede i Andreas' øre.
”Mener du det?” spurgte han.
”Man mister jo næsten modet, når du spørger sådan, men ja,” sagde Sørine.
Resolut placerede Andreas sit hoved mellem Sørines ben, og der gik ikke fem minutter, før en skylle af dimensioner ramte ham i ansigtet og et virkelig uskønt grynt ramte hans øregange. Men hendes forklarede ansigt og kærlige øjne var det hele værd.
Og så måtte han jo overveje, hvordan og hvornår han ville gøre brug af Sørines tilbud – og ikke mindst med hvem...

Mæt af oplevelser sov de i ske.
Næste formiddag kom Andreas' far og hentede dem. Andreas havde kontrolleret tusind gange, at han havde husket billedet og havde pakket det forsvarligt ind. Slavinden og herren steg ind i bilen. Andreas' far kørte kæresterne tilbage til hverdagen, gymnasiet, svømningen, vennerne.
Og kun de to vidste, hvad Andreas havde til gode.

Vil du have en fortsættelse?

Husk: Skriv i min gæstebog! HER Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL. Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld