LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Marcus©

Genre: Bizarre

Dato: 17.12.2017


En høj mørk fremmed, del 4
Har du ikke læst tidligere afnist, kan du gøre det HER

Resumé:
Marcus er skitzofren, på den ene side er han den succesfulde business mand, på den anden side i mørket, er han den farlige seriemorder Mike. En 20 år yngre kvinde tirrer Marcus, som ingen har gjort det før, hun vi have ham, men på sine præmisser. Mike ulmer, han vil også have hende, men på sin egen måde. Læs den spændende afslutning.

35.
HUN HÆVER SIT ansigt, åbner sine øjne, og i splitsekundet efterfølgende puster hun luft ud mellem sine tykke læber. Så eksploderer hendes krop i et udfald. Alle bevægelser synes at være overvejede og indstuderede. Ikke en overflødig kropsændring eller holdning. Det er koreograferet ned til mindste detalje.
Hælen på hendes højre fod træffer fyren ved min side på hagen, før han når at se op. Truslen mod mig er elimineret. Der lyder en kvasende lyd, da hans kæbe knuses, og han falder på knæ med hænderne om sit ansigt. Hun lader sig glide ned, fejer benene væk under den rødhårede fyr i midten, som ikke når at skifte fodstilling. Hans øjne er rasende. Overrasket af en kvinde, men han kan ikke nå gøre noget, før Josephine sparker ham i hovedet som han ligger ned. Lyset går ud. Det har taget tre sekunder, og allerede er to af de fire overfaldsmænd ude af loopet.
Fyren der kaldte sig Hasse ser målløs på Josephine. Taber sin cigaret ud af munden. Hun puster noget hår væk fra sit ansigt, som hun nærmer sig ham. Han når at gå ned i knæ. Hun finter til venstre, han går i den retning; en piruette, og hendes albue rammer ham i maven. Han synker sammen og hendes knæ rammer hans hage. Følger det op med et spark i skridtet på ham. Jamrende rammer han asfalten.

HUN VENDER SIG mod den sidste. Ham med kniven. Han er bare for show. Kan tydeligvis ikke andet end tricks med sin butterfly. Jose hæver en finger i luften. 'Smid den. Hvis du hæver den, så bruger jeg den mod dig. Det er ikke en trussel. Det er i den grad et løfte.'
Her ville alle med omtanke blot lade kniven glide ud af hånden. Give tabt. Men ikke ham her. Hans tykke, lyse hår stritter i luften og han ligner den søde fyr i et boy-band. Lige indtil han slår kniven ud og peger den mod Josephine. Hun snerrer. Trækker sig lidt væk. Går ned i knæ, mens hun bevæger sit hoved fra side til side. Hendes øjne er nærmest sorte. Raseriet sitrer ud af hver en pore i hendes krop.
Fyren med kniven åbner munden. Måske han var ved at komme med en smart bemærkning?
Vi vil aldrig få det at vide. Josephine sparker kniven ud af hånden på ham, roterer og med den anden fod træffer hun ham på venstre knæ. Det dårlige knæ. Han spærrer øjnene op, da brusken i knæet giver efter og han synker sammen. Josephine trækker vejret ind. Hektisk. Adrenalinen pumper. Næste spark er op i skridtet på ham og det tredje rammer hans kæbe. To tænder løsner sig og ryger ud af munden på ham. Han glider klynkende ned på asfalten.  
Uden at stoppe op går Josephine hen til ham der ligger bevidstløs i midten. Sætter sig på hug. Tager fat i hans røde hår og banker højlydt hans hoved ned i asfaltens hårde underlag tre-fire gange. Han bløder fra venstre øre, da hun er færdig. Jeg havde gjort det samme, for ud af de fire fyre er han klart den vi ikke har behov for kommer op at stå igen. Men, jeg er ikke sikker på, at selv jeg eller Mike på amfetamin, havde slået hans hoved ned i jorden mere end én gang.
Hun vender sig. Ser mod mig fra sin position på knæ. Jeg er vaklende kommet på benene.
Hendes ene side er dækket af det tykke, lysebrune hår. Kun et grønt rovdyr-øje gløder mod mig i natten. Hun trækker vejret ophidset. Rejser sig. Går mod mig med langsomme, determinerede skridt. Undervejs samler hun baseball-køllen op fra asfalten. Vrider sine læber opad i en snerren. Lader køllen glide mod asfalten efter sig, mens hun tilbagelægger de sidste meter.
'Mænd. I tror bare I kan misbruge os, når I har lyst.' Blikket mildnes ikke. Hun hvæser det nærmest. Stadig i sin zone. Et rovdyr. På jagt. En kulde griber mig i hjertekulen.
'Så for helvede...' hvisker Mike hæst.

36.
HUN PRESSER MIG baglæns op af muren med spidsen af den runde kølle mod mit bryst. Øjnene lyner. Der er had, raseri og nærmest galskab i hendes blik. 'Josephine…' Min stemme er hæs. Kan ikke huske, at jeg nogen sinde har været mere bange, end jeg er nu i dette øjeblik. Hun fastholder sit pres med køllen mod min krop, mens hun hvæser lavmælt.
'Josephine...' hvisker jeg. 'Det er mig!' Hun blinker. Betragter mig. 'Ja, det er det...' hvisker hun tilbage med rust på stemmen. Og fastholder presset.
 

DET ER, SOM læser hun mit inderste. Ser Mike og alle hans gerninger i disse sekunder. Hun blinker igen, og jeg mærker, at hun ikke mere lægger sin fulde vægt bag presset. Hun slipper køllen, der skramlende rammer asfalten mellem vores fødder. Tager fat om min hals. Presser mig mod muren, mens hun kværker mig. Mine arme hænger slapt ned langs kroppen.
Langsomt mildnes hendes blik. Blot nogle grader, men nok til at jeg kan se, at jeg ikke ender med flækket hoved i gyden. Hun kysser mig. Har sin tunge i min mund. Hiver mig ind mod sig. Kysser mig dybere. Trækker sig væk fra mig. Ser på de jamrende mænd få meter fra os. 'Mød mig ude foran. Jeg skal lige bruge ti minutter her. Det skylder jeg Gregers!'

UDEN AT SE mere på mig samler hun baseball-køllen op. Holder den over sine skuldre med begge arme, mens hun roligt slentrer hen mod ham der kaldte sig Hasse. Han ligger på asfalten og ser mod hende. Hun sætter sig på hug. Tager hans cigaret op og et dybt drag af den. 'Du taler for meget, Hasse-Basse. Du styrer ikke troldene. Hvem gør det?'
Han siger ikke noget. 'Var der ikke noget med at ingen kunne høre skrig herfra?' Hun pulser på cigaretten, får en tyreglød, griber fat i Hasses venstre hånd og skodder cigaretten mod hans håndled. Han skriger jamrende. Peger mod den rødhårede. Hun ser opmærksomt på den bevidstløse mand i midten. 'Godt Hasse-Basse. Nu har jeg en hilsen fra Gregers.' Hun rejser sig. Svinger køllen rundt i luften og træffer ham midt i skridtet. Han slipper sit håndled for at gribe om sig selv. Dér. Jeg kan føle hans smerte, da jeg passerer dem i gyden.
Jeg prøver ikke at intervenere. Er blot glad over at jeg er last man standing. Da jeg er en meter væk, hører jeg Jose's lavmælte, hæse stemme: 'Og den her, den er fra alle mine søstre derude.' Med de ord svinger hun køllen i luften igen, og træffer ham præcis samme sted i skridtet som før.
Da jeg er nået næsten ned for enden af gyden, ser jeg bagud. Det ser ud som om at Josephine hopper højt op i luften. Lander ned på den rødhåredes ryg. Der lyder en knasende lyd, som når noget giver efter, men, det kan ikke passe. Tænker jeg ser syner og at mine potjoints og adrenalinen spiller mig et puds.  

UDE FORAN BYGNINGEN hvor vi dansede, venter jeg på hende i 5-8 minutter mens jeg med rystende fingre ryger en sidste joint. Ikke at det hjælper. Hun kommer gående mod mig med en masse tøj og ser jeg, deres telefoner, som hun smider ned i olietønden. Jeg er bange for om nogen ser hende. Lægger mærke til det.
Men, så opdager jeg noget mærkeligt. Alle er begravet i deres telefoner. Det er folk jo oftest. Men de 20-25 mennesker der står og ryger ude foran ser alle som en ned mod deres lysende skærme. Som sker der noget vildt og sindssygt i den sociale-medie-landsby der forener dem alle på tværs via skærmene. 'Hold. Da. Kæft.' mumler en kvinde fire meter fra os, mens hun ser på sin telefon.
Ingen bemærker os da vi går derfra. Josephine ryster og jeg skærmer hende af under min højre arm, mens jeg bærer hendes taske over min venstre skulder.
Først dage efter forbinder jeg prikkerne fra Josephine, til alle de bøjede ansigter mod de lysende skærme.

37.
DEN FØRSTE TAXA vi ser, lader jeg køre forbi. Den næste overvejer jeg, men Jose hvisker lavmælt 'Nej.' Vi går videre. Rammer en hovedvej og et større selskab som vi mingler ind imellem. Først her lader hun mig praje den næste ledige taxa.
Flere politibiler og ambulancer med sirener kører modsat vores retning. Ingen af os siger noget. Lader blot blinkene passere i natten. Hun sidder ved min side med forceret vejrtrækning. Adrenalinen kører stadig. Blikket ikke helt faldet til ro. Øjnene slørede. Hun rækker ud. Tager min hånd. Kysser den, mens hun ser ud af vinduet i sin side af bilen.

HJEMME PÅ MARIEVEJ tager vi alt vores tøj af uden at tale. Står i badet i næsten en time sammen. Armene om hinanden. Josephine hulker, presser sig mod mig, men har ikke brug for sex. Hun har bare brug for en mand, der holder om hende. Så det gør jeg. 
Bærer hende ind i sengen bagefter. Hun ruller rundt på siden med front mod mig. Ligger i fosterstilling. Ser ud i mørket med sine grønne øjne. Jeg holder mig vågen, til jeg langt om længe hører hendes vejrtrækning ændre karakter. Blive mere regelmæssig.
Det jeg har set i aften, gør at jeg ikke kan bryde min aftale med Mike, som jeg ellers pønsede på.
Kun et spørgsmål trænger sig på i natten halvt liggende op af Josephines nøgne, varme, sovende krop:
Hvordan skal jeg leve uden hende?

38.
VI ER UDE at spise fint fredagen efter.
"Era Ora" på Christianshavn. Josephine har vundet en sag i retten. En af dem hun ikke burde kunne vinde, for hun var oppe imod stærke kræfter og muskelmasse fra et af de bedre advokathuse i byen. Vi har ikke talt om overfaldet weekenden før. Overhovedet.
De fire mænd, der alle er blevet anholdt efterfølgende, er blevet en sag som formiddagsaviserne boltrer sig i, efter en bizar udvikling spundet af #MeToo-oprøret verden over. Men vi har ikke adresseret det imellem os. Selv om vi måske burde.
Hun stråler overfor mig ved bordet. Højhælede sko, en smuk, nedringet kropsnær lys kjole med bare skuldre. Diskret makeup. Restauranten er fuld. Da vi kom ind i lokalet, var det som om at al snak forstummede i lokalet. Alles øjne på min kvinde. Jeg er i mit es.
Den første af mange appetitvækkere skal nydes i en bestemt rækkefølge fra venstre mod højre for at få den smagsoplevelse som køkkenet har tænkt sig. Og derfra stikker det fuldstændigt af. Helt suverænt. Vi taler dæmpet sammen ved vores to-mandsbord. Vores ansigter tæt.

JEG SPØRGER HENDE hvad hendes bedste minde fra hendes opvækst er. Ved den har været turbulent, men der må jo være et alligevel. Hun ser på mig. Lader en finger følge kanten af vinglasset rundt. Vi er stadig på hvid. En tungespids mellem de bløde læber: 'Jeg har to...'
Og hun fortæller. Starter på en legeplads da hun var fem eller seks. Taler. I lang tid. Jeg kan fornemme, at hun udelader nogle mellemregninger, at jeg ikke får den fulde historie, men en beskåret, censureret version der passer til de rammer vi sidder i. Det er første gang, hun deler noget så privat med mig, og jeg er helt stille. Og det er ikke svært, for historien rammer mig lige i mit mellemgulv. Da hun er færdig, mærker jeg en tåre glide ned af min kind. Krammer hendes hånd over bordet.
'Så der mødte du alligevel din B R U D F L A D E?'
Hun nikker. 'Jeg stod bare der med mine bedste venner Majkens og Jamils arme omkring mig og hulkede og hulkede. Fuck!' Josephine ser på mig over bordet. 'Men, det er en af de bedste dage i mit liv. Alt lykkedes bare.' Hun tørrer min tåre væk fra min kind. Mumler lavmælt. 'Man kan tage os...'

DET ER IKKE bare første gang hun har åbnet sig op for mig på den måde, men også første gang jeg hører hende nævne navne. Jeg ser mit snit til at få afdækket noget jeg har gået og funderet over. 'Hvem... hvem er Gregers?' spørger jeg dæmpet.
Hun trækker sin hånd til sig. Ser vagtsomt på mig. Som har jeg fået adgang til noget privat og hemmeligt. Hacket en server med de mest vitale oplysninger. 'Du nævnte hans navn... forleden.'

HENDES ØJNE KLARER op. 'Aghh... Det gjorde jeg vidst også. Gregers er min mentor. Skytsengel. Eller han var...' Hendes mundvige peger nedad og blikket søger væk fra mit. 'Hans bil skred ud på en isglat landevej da jeg gik i 2.g. Det var ikke ham der kørte den, det var min... min... De kørte frontalt ind i en modkørende lastbil. Omkom begge øjeblikkeligt.' Hun hæver sit blik mod mig. 'Det var så en af de værste dage i mit liv.' Jeg krammer hendes hånd over bordet, og hun lader mig. Nu er det mig, der tørrer en tåre af hendes kind. Josephine er ikke helt tilstede. Har forladt mig. Er et andet sted. Mumler: 'Hun havde ret. It all fucking connects.'
Hun drejer sit ansigt lidt til siden. Ser på den kønne, italienske tjener der nærmer sig. Det sorte hår barberet i den ene side, den anden side af hendes ansigt halvt dækket af pandehår. En sten i næsen, ringe i ørerne. Petite og sprød. 'Grazia' siger Jose til hende, da hun fjerner vores brugte service. Hendes ansigt ændrer form. Blødes op. Øjnene får gnist. Igen.

VI SMILER BEGGE og ser efter tjeneren, da hun går med vores tallerkener. Jeg funderer over hvordan hun ser ud. Dernede. Om hun er bar, studset eller naturlig? Nej, tror hun er helt, helt bar, som en ung teen. Åndssvag tanke, for jeg vil jo aldrig finde ud af det. Josephine ser på mig. Mit blik der følger tjenerens smalle røv, som hun går mod køkkenet.
Jose bider i en kno. Ser på mig med øjne, der nu gløder på den der helt specielle måde. 'Hmmm... min transparente mand.' Hun fniser.

DA TJENEREN KOMMER tilbage igen næste gang, spørger Josephine hende lavmælt om noget på italiensk. Tjeneren nikker, mens hun perplekst fører sit lange pandehår lidt væk fra sit øje. Får lidt farve i kinderne. Min kvinde har den virkning på begge køn. Josephine rejser sig. 'Hun viser mig lige hvor toiletterne er.'

TIMER SENERE LIGGER vi tre personer i sengen på Marievej og kæler og kysser. Og nej! Mike er ikke en del af loopet. Og jeg havde ret.
Helt, helt bar.

39.
JOSEPHINE KEDER SIG. Som i keder sig helt vanvittigt. Første gang jeg har set hende sådan. Det er en normal lørdag tidlig eftermiddag. Vi elskede til morgen. Løb en tur. Bagefter et langt bad. Sammen. Så tog hun til brunch inde i byen med sin ældste veninde, som jeg af en eller anden grund ikke har mødt. Jeg satte mig med min computer ved spisebordet i køkkenet, for at nå noget presserende arbejde.

JOSEPHINE KOMMER HJEM i huset. Kysser mig. Sætter sig foran mig ved bordet. Slår en avis op. Smider den væk under et minut efter. Demonstrativt. Jeg hæver blikket. Ser på hende halvanden meter fra mig. Hun skærer ansigt. Vrænger med de tykke læber. Sætter sig med en hånd under sin kind. Lader ansigtet hvile mod sin håndflade. Pruster med sine læber. Højlydt. Håret lidt ned i øjnene.
'Hey, ved du hvad vi kunne?' siger hun lavmælt. Kan se i hendes øjne, hvad det er, hun godt kunne tænke sig at lave, men jeg har en deadline overfor en samarbejdspartner, og jeg har aldrig brændt en deadline før i mit liv. Siger det til hende. 'Du kan læse Gazan's "Blækhat". Jeg købte den forleden.' Hun ser på mig med et interesseret skær i sine øjne. 'God idé.' Går ind i stuen. Lægger sig med den i sofaen. Efter et kvarter ser jeg bogen flyve gennem stuen og lande i en stol. Hun kommer igen ud til mig i køkkenet. Sætter sig foran mig. Flytter sig fra side til side i stolen. Frække, frække øjne.
'Nej, det var ikke lige dig?'
Hun nikker. 'Jo, den starter godt. Og jeg er fan, men - jeg er bare rastløs.' Hun smiler det der smil. Igen. Jeg ryster på hovedet. 'Jose, jeg har en deadline. Jeg skal have det her færdigt.' Hun tager sin trøje af. Sidder bare i BH. Næ, den ryger også. Topløs. De grønne øjne flasher mod mig.
'Jeg...' ser mod de faste, højtsiddende bryster. Vorterne nærmest stivner foran mine øjne. Synker. Bliver standhaftig. 'Jose, lige meget hvad du finder på, så skal jeg altså lave det her færdigt. Nu. Okay?' Hun bider i sin kno. 'Lige meget hvad jeg finder på? Det mener du?' Jeg nikker. Stålsat. Hun rejser sig. Samler sin trøje og BH op fra gulvet. Ser på mig. Slikker sig om sin mundvig. Overdrevet erotisk. Ligner hende ikke, men jeg er ved at vænne mig til kamæleonen i midten af mit liv.
'Game-on.' hvisker hun, drejer om, og går ud af køkkenet og ovenpå.

DER ER NOK gået en lille time, da hun kommer ned til mig igen. Hun har sine støvletter på, og de larmer. Bliver irriteret, for jeg var lige midt i en tanke. Afbrydes. Hæver blikket. Synes faktisk nok at jeg må have lov til at kunne fordybe mig i mit arbejd... Stivner. Hun går nonchalant forbi mig. Støvletter, sorte benvarmere der slutter fem centimeter over knæene og sorte g-strengs trusser. Det er det. Totalen. Jeg har aldrig været til g-strengs trusser, det skal ikke være nogen hemmelighed, men - jeg har heller aldrig set Jose i nogen før. Hold. Nu. Op.

HUN GÅR OVER til køkkenbordet med en lille flaske i højre hånd. Værdiger mig ikke med et blik, men jeg kan se på hendes ryg, at hun smiler. Hun bøjer sig lidt frem forover og spreder dermed sine balder en anelse for mig. Lægger sit ansigt på bordpladen. Ser bagud mod mig gennem sit hår. Står sådan i nogle sekunder, før hun fører højre hånd ned til strengen, der nødtørftigt dækker hendes takkede stjerne. Der stikker noget ud, ovenover hendes køn, som jeg i øvrigt bilder mig ind jeg kan dufte ovre hvor jeg sidder. Hendes blik låser sig i mit, mens hun tager fat i en lille gummiring og så uendeligt langsomt trækker, hvad der viser sig at være en form for kæde med små kugler på ud af sin røv. Hele hendes krop sitrer, mens hun gør det.

'NÆ HOV' HVISKER hun hæst. Tager det hun senere fortæller mig hedder en anal-kæde i sine hænder. Dufter til den. 'Hvad er dog det?' 'I min lille numse?' Hun stikker sin tunge frem. 'Jeg har skyllet mig så meget. Jeg er så ren i mit beskidte, stramme hul.' Slikker på den første kugle på kæden, før hun så, uden at slippe mig med sine frække øjne, propper resten ind i sin mund. Lukker den. Samtidig med hun smager sig selv fører hun en finger ned til sit køn, sin klit. Den anden hånd lader hun forførende vandre hen til sin stjerne. Glider lidt omkring mellemkødet med flere fingre. Så fører hun sin langemand op i sig selv. 2'eren.
Åbner munden og lader kæden glide ud på bordet. 'Så ærgerligt at du ikke har tid til at lege, for jeg har aldrig haft nogen, eller noget større end min lille hjælper her, oppe i mig. Dér. Hvis du kysser mig med tungen, så må du være den første i min numse.' Hun fniser. 'Men nå nej, min mand skal jo arbejde.'

'DEN FØRSTE I...' Min stemme er hæs og næsten kvækkende. Jeg ligger nærmest ned af mit ben.
Jose ser tindrende erotisk ladet ud. Nikker før hun tager den lille flaske, og trykker noget olie ud over sin perfekte model-røv. Smører sine balder ind. Dupper to fingerspidser som hun fører op mod sin anale åbning. Med den ene hånd spreder hun sine baller fra hinanden, før hun stikker tre sammenpressede velplejede, lange fingre op i sig. Stønner. Hun gør det. Jeg gør det.

SLÅR COMPUTEREN SAMMEN. Rejser mig. Går mod hende. Hun bliver stående. De grønne øjne ser mod mig, mens hun fingerknepper sin røv, og med den anden gnider sig selv. Hun ser mod mit skridt, mit skæg og mine øjne. Mod sin mand. Gnider sig til mig. For mig. Jeg ved instinktivt, at jeg skal lade hende bestemme. Styre. Så jeg stopper op. Hun onanerer stønnende i flere minutter, mens jeg blot står bag hende. Hun får en lille orgasme. Stønner da hun sutter sine fingre rene foran mig. Først den der har masseret hendes klit. Så de tre på højre hånd.
Jose gør et kast med hovedet, da hun rejser sig op i sin fulde højde. Tilkalder mig. Instruerer mig verbalt. Fortæller mig, hvad hun ønsker, der skal ske nu i køkkenet. Gennemgår det trin for trin. Først prisen for at være den første mand oppe i hendes stramme, faste modelrøv er. Jeg sutter på de tre fingre hun stikker frem mod mig uden at slippe hendes blik med mit. Der er ikke noget jeg ikke vil gøre for hende. Ikke noget jeg synes er på den forkerte side af stregen. Så kysser hun mig. Placerer sine velplejede og spinkle fingre på begge mine kinder. Tungekysser mig på en lidt drilsk og dybt, dybt pirrende måde. Snart er hendes tunge i min mund, så lister den af. Forsvinder. Bløde læber nipper i min underlæbe. Så er tungen igen i min mund.

HENDES VENSTRE HÅND falder ned. Griber om mig. 'Nu.' hvisker hun hæst. Jeg løfter hende op. Bærer hende over på det store spisebord. Lægger hende ned, så hendes hæle er lige ud for kanten af bordpladen og hele hendes ryg og krop inde på miden af bordet. Hun løfter sit underliv, så det er lige ud for kanten. Jeg ser hende i øjnene, da jeg river hendes trusser i stykker. 'Yeah' stønner hun. Jeg lyner ned. Fisker min pik frem mens jeg stønnende tager hende ind, som hun ligger der kun iført benvarmere og støvletter. Lader hovedet cirkle omkring hendes våde, og let ophævede skamlæber, før jeg trænger op i hende i et hug.
Langfingeren på hendes venstre hånd roterer på hendes klit. Hun ser ophidset ned på mit lem som glider ind og ud af hende, før hun efter nogle minutter let presser mig væk. Jeg glider ud. Tager den lille flaske med olie. Smører mit pikhoved ind. Fugter hendes fingerspidser og Jose lader tre af dem glide lidt op i sin tarm.

LÆGGER SIG SÅ ned. Ser på mig. Mit stive lem. Holder fast i hver sin side af kanten. Hun er ophidset. Håret falder halvt over hendes ansigt. Jeg lader mit hoved cirkle omkring hendes stjerne. Nusser hullet. Lader mere olie glide ned over mit lem. Hun stønner. 'Nu. Kom op i mig.' Jeg nikker. Presser mod. Modstand. Presser yderligere, og med et lille bitte swup glider jeg op i hende. Hele hendes krop sitrer, da mit pikhoved passerer ringmusklen. Stønner. Klagende. Som toppen af en champignon gennem et sugerør. 'Åghh... fuck.' Hun bider sig i læben. Jeg vil ikke gøre hende ondt. Ikke Jose. Er på nippet til at trække mig ud, men som altid læser hun mine tanker. Jeg ved ikke, om det er, fordi hun vil undgå smerten ved at min pik skal passere ringmusklen igen, eller om hun allerede der ved, at det snart vil blive rart, men hun stopper mig. En hånd på mit lår. 'Nej. Du må ikke trække dig ud. Du skal bare lige... være lidt blid til at starte med.'
Jeg trænger skånsomt op i Jose's stramme røv. Centimeter for centimeter. Hun drejer sit ansigt fra side til side. Smerte. Nydelse. Halvåben mund. Tråde af spyt hænger fra hendes halvt adskilte læber. 'Åghh... åghh fuck. Hvor er det... godt.' Hun næsten ryster da jeg er trængt helt, helt op i hendes velformede røv. Trækker mig tilbage. Frem igen. 'Åghh FUCK.' klynker hun. Men nu begynder stemmen at være ladet udelukkende med nydelse. Alligevel tager jeg mig god tid. Roligt trækker jeg mig næsten helt tilbage, så op i hende. Igen. Hun slikker på nogle fingre. Begynder at kæle for sig selv. Småsnakker under mig. Hun er så fantastisk stram, at jeg er ved at briste og komme efter et minut, ved tanken om at jeg nu er der. Oppe i hendes røv, som jeg så tit har fantaseret om, men aldrig artikuleret højt. Følelsen af, at jeg nu er der. Redder de. Vi glider ind i en rytmisk akt, som varer seks-syv minutter.
'Er jeg stram til dig? Er min lille numse god at være oppe i?' Jeg stønner højt. 'Det er okay, skat. Tøm dig i mig. Det er så fucking godt, så du må tage mig der igen en anden dag.' Jeg hiver fat i hendes slanke lår, lige over kanten på de sorte benvarmere. Begynder at kneppe hende. Hårdere. 'Ja, knep din kvinde. Brug min røv. Tøm dig i mig. Kom skat!' Hun gnider. Bliver ved med at tale frækt under mig samtidig med hun onanerer. 'Jeg... jeg...' stønner jeg hæst.
'Ja, skat. Sperm i mig. Kom. Kom. Kom.' Jeg stønner højt. Dybt. Pløjer mig en sidste gang frem i hendes tarm. 'Åghhhhhh...' lyder det fra mig, da jeg tømmer mig dybt, dybt oppe i hendes velformede popo. Hun sitrer i hele kroppen, da jeg ejakulerer i hendes indre, men hun kommer ikke med mig, selv om hun er tæt på. Jeg står svedig bøjet over hende. Stadig i hendes røv. Kysser hende. Trækker mig blidt ud af hende.

TAGER ET KØKKENHÅNDKLÆDE som jeg fugter og efterfølgende tørrer mig selv af i.
Så glider jeg på knæ foran hende. Udfører hendes indledende instruks til punkt og prikke. Jeg har aldrig gjort det før, slikket en kvinde. Déroppe. Det gør jeg nu. Og jeg er ligeglad. Jeg har også lige sprunget en deadline i forhold til en vigtig samarbejdspartner.
Jeg er ligeglad.

40.
SAMME LØRDAG AFTEN står vi tæt sammen i et udsolgt Pumpehuset. Katinka er på scenen med en lille elektrisk ukulele. Alles opmærksomhed er fæstnet mod hende i midten af spotlightet. Der er ingen der taler, mumler eller tjekker telefoner. Hun har os.

Josephine står foran mig. Holder mine arme om sig. Synger lavmælt med kan jeg mærke på hendes bryst. Jeg kender ikke teksterne. Kender ikke Katinka. Er blot en turist. Det er næste weekend. Mikes streg i sandet. Og selv om jeg er til stede, så er en del af min opmærksomhed rettet mod Josephines slanke hals.
'...Kan du høre du skal være her? Kan du høre, at jeg ikke kan være alene mer’?
Ordene fra den særegne sangerindes sang synker ind i min bevidsthed. Tårerne glider ned af kinderne på mig i mørket mellem 600 mennesker. Jeg er lige kommet i mål. Og så... Trækker vejret ind. Tørrer mine øjne. Josephine ser bagud mod mig. Kysser min hånd. Jeg klemmer hende ind til mig. Helt, helt ind.
Så glider jeg væk i musikken. I Josephines duft. Hendes krop. Hun har de samme benvarmere på som fra i eftermiddags, men nu har hun uldne strømpebukser på under. En kort nederdel. Jeg får rejsning. Hun smiler, kan jeg mærke, men støder ikke imod mig i mørket. Lader mig bare hvile mod sig. Da ved jeg det ikke, men jeg får hende aldrig mere.
Det er Mike, der trænger op i hende næste gang.

DA KONCERTEN SLUTTER, står vi i kø ved garderoben. Vi har netop fået udleveret vores overtøj, da en stemme tæt på siger 'Josephine?' Hun drejer sig halvt, og så bliver hendes ansigt trukket ud i det største grin. 'Jamil' næsten råber hun. Glider direkte ind i et kæmpe kram med den fremmede mand.
Han er på min højde, og hendes alder. Mørkhåret og med studset fuldskæg, brune øjne og en muskuløs krop. Iført en cowboyskjorte og løse bukser. Ligner den type der kan banke et legehus op i en have på en halv søndag, og bagefter have overskud til at rasle for Kræftens Bekæmpelse, om aftenen stå for maden og nusse og pleje sin kvinde i sofaen bagefter. Jeg kan lide ham øjeblikkeligt.
'Ej hvor godt at se dig, Jamil. For fanden...' Josephine trækker sig ud fra ham. 'Du er helt forklædt som voksen.' Rør hans skæg. 'Jeg har hørt du læser medicin. Er det rigtigt?' Han nikker. Smilende. 'Og du var feteret model og nu er du offentligt ansat!' Jose fniser. 'Præcis'. Han vender sig mod en køn, højgravid rødhåret kvinde i starten af 30'erne. 'Du skal møde min hustru. Det er Astrid. Astrid det er Josephine.' 'Hej' siger Josephine. Giver hånd. Jamils hustru står bare og smiler. 'Så DU er Josephine' siger den rødhårede kvinde efter at have hilst. Tjekker Josephine ud med en hånd i sin lænd og den anden om sin mave og mundvige der peger opad.
Han og jeg trykker hænder. Jeg bliver draget helt ind i de varme, bløde, brune øjne. 'Er det jeres første?' spørger Jose. 'Nummer to.' Svarer Jamil stolt. 'Vores lille prinsesse bliver passet derhjemme for første gang i aften.' 
Lige da vi skal til at gå, rækker Astrid frem og trækker Jose halvt mod sig i et kram. 'Tak' hvisker hun. Josephine fniser, og hvis ikke jeg kendte hende bedre, ville jeg sige hun havde blanke øjne et splitsekund. 

41.
ET LYKKES RELATIVT hurtigt at fange en taxa udenfor, efter vi har sagt farvel i garderoben. 
Vi er stille i nogle minutter på bagsædet, da bilen vender snuden mod Hellerup. 'I havde aldrig mødt hinanden før, og alligevel så sagde hun tak?' Josephine læner sig mod mig. Glade, glade øjne. Dufter til noget af sit hår imens. Ser på mig. 'Det var en pigeting.' Nikker stille for sig selv. 'Men, det var så fint, at hun gjorde det. Så fint. Tro mig!'
Da vi standser på Marievej og jeg har betalt og vil til at gå ind i huset tager hun mig i hånden i stedet. Trækker mig med sig ned af vejen. Og Væk. Vi begynder at gå. Langs Øresund. Ud mod statuen af Knud Rasmussen. En lang tur. Vores faste tur. Vinden rusker i os. Novemberregnen rammer os i ansigterne. Vi går bare. Fletter fingre. Er stille. Sludrer. Som det falder. Jeg tænker kun på én ting. Mine øjne er våde. Hiver hende ind til mig. Kysser hende blidt.
Ude ved Knud Rasmussen går vi traditionen tro rundt om ham. I aftenmørket spiller hendes telefon pludselig en marimba-solo. Hun tager den. Lytter koncentreret. Fører noget hår væk fra sit ansigt. 'Nej... nej. Det er ikke rigtigt?' Hun ser op på mig. Store øjne. En tåre glider ned af kinden på hende. Hun ser uden at registrere. Lytter blot til stemmen i natten presset ind mod sit øre i vinden. Afslutter. Ser en taxa køre forbi med grønt skilt. Hun træder ud på vejen med løftet hånd. Pifter. Den stopper. Hun vender sig. 'Det er... det er min mor... hun... hun...' Tårer fylder hendes øjne. Så drejer hun rundt. Går mod bilen. Sætter sig ind. Øjeblikket efter foretager taxaen en hurtig U-vending og sætter fart på. Ind mod byen. Ind mod lysene. Væk fra mig.
Alene. I natten. Med Knud. Og med Mike. Placerer hænderne i min cottoncoat. Trasker hjem i regnen.
Den tager til. Selvfølgelig.

42.
HJEMME TAGER JEG et langt, varmt bad for at få varmen.
Går bagefter hvileløst rundt om mig selv i køkkenet. Det er den blå time. Regnen slår mod ruderne.
Skænker et lille glas rom. Bunder. Holder min hånd ud i luften. Den ryster. Skænker et større glas. Bunder også det. Flår min T-shirt af. Finder et blankt stykke papir og en kulstift. Sætter mig ved den tykke, rå, ubehandlede spisebordsplade med flasken.
Skænker. Drikker en tår. Ser mig rundt. Som om. Det er bare for show. Har altid vidst hvordan det skal ende. Den hals. Den krop. Har tårer i øjnene, da jeg sætter kulstiften mod papiret men Mike, han fniser.
Fniser, da han gradvist fremmaner Josephine i en sort streg på det hvide papir. Hun er blot iført en sort trusse og sin læderjakke. Hun dingler fra de blotlagte bjælker i stuen med et reb om sin spinkle hals. Hænderne fæstnet i håndjern bag hendes ryg. Tungen ud af munden. Øjnene åbne. En taburet ligger væltet for hendes dinglende, bare fødder.
Jeg drikker. Mike tegner og griner hysterisk. Flekser sin slange-tatovering foran den smukke, døde, hængte kvinde. Rejser sig pludseligt med en så voldsom bevægelse ud fra bordet, at stolen vælter. Knapper op. Fisker pikken frem. Spiller til billedet på bordet. Halvåben mund. Savl. Pulserende blodårer i halsen. Kommer i venstre håndflade med en dyb stønnen, der nogle gange afbrydes af en fnisen.
Bagefter tværer Mike ceremonielt spermen rundt på slangens hoved.
Kører det rundt og rundt på brystet mens alle musklerne spiller og vibrerer. Fodrer slangen. Giver monsteret sit.

43.
JOSEPHINE ER VÆK. Otte dage går der.
Og så er hun pludselig i mit køkken om søndagen sen eftermiddag, da jeg kommer hjem fra en lang løbetur. Er ved at lave mad. Hjertet både synker, for Mike flekser slangen bag min svedige, sorte Craft-løbetrøje. Men jeg smiler også. Er så glad for at se hende. Hun kysser mig. Er stille. Ansigtet bart. Ingen make-up. Hun ser yngre og mere sårbar ud uden. Giver ingen forklaring. Det ville også ligne hende dårligt, næsten altid indhyllet i røg og magi.
Hun rækker mig tavst et glas vand, som jeg bunder. Efterfølgende et glas hvidvin. Det tømmer jeg også relativt hurtigt. Hun bider i sin læbe. Blinker. Vender sig rundt et kort sekund. Rører i gryden. Drejer tilbage. Et blik på min ildelugtende løbetrøje. Gør et kast mod etagen ovenover.
Jeg forlader køkkenet for at bade. På min vej op af trappen, fanger mit blik brændekurven med gamle aviser. Mellem dem ligger Mikes kultegning gemt godt væk. Til trofæposen. Jeg mister tanken sekundet efter, som jeg skifter fodstilling. Glemmer alt om den.

DA JEG KOMMER ned med vådt hår, står der dampende Chilli Con Carne med skært kød og lækre bønner på bordet. Hjemmebagt flute. En tung rødvin. Kysser hende. Drikker et halvt glas vin relativt hurtigt, der allerede er skænket. Hun har portionsanrettet. Jeg tager for mig. Spiser. Sulten som en ulv. Har mange spørgsmål, for selv for hende, var hendes sortie sidste lørdag noget ud over det sædvanlige, men jeg ved bedre end blot at kaste mig ind i minefeltet. Så jeg spiser af min mad. Og jeg drikker. Kan mærke vinen, hvilket undrer mig, for jeg plejer at kunne holde til meget.
Josephine sidder overfor mig. Hænderne foldet foran sig på bordet. Hun hverken har drukket af sin vin eller spist af sin mad. Rokker nærmest umærkeligt fra side til side. Bevægelsen er så svag, at mit blik næsten ikke engang registrerer det til at starte med, men en del af min bevidsthed kicker ind og fanger det til sidst. Så flytter hun sin ene hånd fra den anden. Pegefingeren på højre hånd begynder at tappe rytmisk og lydløst mod tommeltotten. Jeg spærrer øjnene op. Ser på hende.
Grønne, intense øjne stirrer tilbage mod mig bag hendes løsthængende hår. Et rovdyrs blik. Mit hjerte laver overslag. Mit åndedræt bliver mere end forceret. Mit syn er mærkeligt sløret. Prøver at åbne min mund og det går, men tungen vil ikke frigøre sig fra ganen og gøre sin del. Så jeg sidder bare med åben mund.
Bestikket glider ud af mine hænder. Mærker hvordan mine fødder ikke længere lystrer eller har forbindelse med gulvet.
Så glider jeg langsomt ned fra stolen på køkkengulvet.

44.
UNDSKYLD.

45.
DA JEG KOMMER til mig selv, ligger jeg helt afklædt i mit soveværelse.
Det er buldrende mørkt udenfor. Regnen slår mod ruderne. I soveværelset er den eneste belysning en natlampe og nogle tændte stearinlys. Mine hænder er udstrakt over mit hoved i en ikke særlig behagelig stilling. Jeg hiver i dem. Formålsløst. Jeg er fastspændt. Mærker noget der snærer om anklerne og ser besværet ned. Også mine ben er fæstnet til gavlen i fodenden. Et udstrakt, menneskeligt X. Det knitrer under mig. Lagnet er ikke bomuld, men gummi. Bag mit hoved hænger der store strimler med afdækningsplast fæstnet til loftet med malertape. Det følger sengen hele vejen rundt i dens længde undtagen fodenden. Jeg hiver i håndjernene. Åbner munden. Er helt tør. Kan ikke få en lyd over mine læber.

HUN SIDDER LANGS væggen, bag de blafrende væger, på en køkkenstol hun har placeret omvendt. Betragter mig med sit hoved hvilende ovenpå sine knyttede næver, der ligger på stoleryggen. Øjnene er sorte, dækket med eyeliner og vipperne tunge af mascara. Det grønne gnistrer mod mig derindefra. Et blik jeg har set før. Men der er også et andet skær. En sørgmodighed. Håret samlet i en knold på hendes hoved med noget der ligner en tynd strikkepind. Hun har kun sin læderjakke og sorte trusser på. Jeg får endelig noget væde i min mund. Synker.

VED IKKE HVAD jeg har indtaget, men jeg må have været ude i flere timer. Jeg har drømt, at jeg vaklende er gået op af trappen, hjulpet af Josephine. Drømte at mit tøj blev skåret af. Og der var også en lyd, som når malertape bliver revet af med tænderne.
Hun rejser sig. Så smuk. De bryster. Den flade mave. De lår. Lange ben. Øjnene er kølige. Stemmen hæs. 'Min mor fik et tilbagefald. Begik selvmord lørdag aften, mens vi stod til koncerten i Pumpehuset. Vil du se hende?'
Jeg har jo set hende. Den ældre kvinde, ti år min senior. Alkoholikeren. Narkomanen. Misbrugeren. Fanget i et bombenedslag af tomme flasker og sociale ydelser. Josephines øjne lyner af vrede, da hun fisker et billede op af lommen på sin læderjakke. Folder det ud foran mig.
Føler det, som er jeg indkapslet i en kokon. Alle lyde, udover den svage knitren af min krops friktion mod det ubekvemme, kølige underlag, er ophørt.
Det må være sen aften, måske nat. Der er folk der sover. Ser tv. Elsker. Andre skændes. Jeg?
Jeg har besøg af min fortid.

46.
JOSEPHINE VISER MIG et billede af Ida, hvor hun har en blå kjole på, jeg svagt genkender. Kan også ane det azurblå Middelhav i baggrunden og de hvide facader. Det er Ibiza, tilbage i starten af 90'erne. Højst sandsynligt er det mig, der har taget billedet. Ida smiler helt bedårende. Ferieforelsket og lykkelig. Blot timer efter møder hun Mike og smilet stivner, for så at blive forvredet i en grimasse.
Målløs ser jeg op på Jose. 'Jamen...' hvisker jeg hæst. Ser uforstående på hende. Hendes grønne øjne er udtryksløse, som hun sætter sig på hug i sengen ved min side. Smider billedet væk. 'Jamen...' hvisker jeg. Regner. Tæller efter. 'Jamen, vil det sige...'

HUN LØFTER EN advarende finger op i luften foran mig, fører den mod mine læber. 'Ah, ah... ikke sætte for mange ord på. Det bliver så... usofistikeret.' Josephine rækker ud. Rør distræt ved mit slappe lem. Aer mig under mine nosser. Jeg vokser langsomt, mens hun taler.  
'Min mor var jomfru, da hun mødte en smuk, ung mand på Ibiza. Han kaldte sig Mike. Forførte hende. Voldsomt charmerende. Så voldtog han hende. Mishandlede hende. Over tre døgn. Prøvede at slå hende ihjel. Efter den oplevelse så nærmede min mor sig ikke andre mænd flere år efter, så...'
Josephine fugter sin underlæbe. 'Do the fucking math!'  

JEG TÆNKER EFTER. Det giver mening. Min allerførste indskydelse, da jeg så hende første gang i baren. At hun var velkendt. Bevægelsen med håret. Den måde hun kæmpede imod os på i starten. Noget jeg troede var en kamp mod aldersforskellen. I virkeligheden en kamp med sit eget indre og de depraverede handlinger hun var på vej mod med mig uden tøj på. Samhørigheden. Skånselsløsheden i hende. Jose der står og frotterer sit hår ved Vesterhavet. 'Måske jeg kan blive ved med at overraske dig?'
Som hun sagde på restauranten. 'It all connects...'
Hun aer mit underliv. Fortsætter uanfægtet mens hun ser mod mit skridt. 

'JEG HAR HEVET historien ud af min mor langsomt. Over flere år. Og så har jeg ledt, men jeg kunne ikke finde dig. Troede i lang tid, at du hed Mike, men en dag i april i år hvor jeg kom hjem til min mor, sad hun med et Se & Hør og græd. Bankede en finger ned på et billede fra en premiereforestilling igen og igen. Hun behøvede ikke engang sige noget.'
Jose løfter sit blik op til mit ansigt. Et flygtigt øjeblik aner jeg en tristesse i skæret i hendes øjne.
'Ved du godt, at da jeg var lille og voksede op, før jeg kendte min mors historie, så forestillede jeg mig altid, at have en voksen i mit hjem der var kultiveret. Intelligent. Sød. Sjov. Nænsom. Blid.' Hun trækker vejr ind. 'Da jeg så sidder på en bænk på Assistens Kirkegård, og du pludselig rækker ud og tørrer min kind med en serviet, så er du præcis, som jeg havde håbet på og forestillet mig... men... nu er jeg voksen og jeg kan sgu godt selv tørre min kind. Og du skal fandeme ikke spille rørende sange om opvækst og kærlighed for mig!'

EN TÅRE GLIDER ned af hendes kind. Fulgt af endnu en på den anden kind. Blanke øjne.
'Jeg bebrejder ikke min mor noget af alt hvad der skete i mine teens. Hun var en smuk sjæl, der blev knust af et monster. Og jeg bebrejder hende ikke de stoffer hun begyndte at tage og som hun havde brug for. Men sig mig lige. Hvordan tror du en fattig, nedbrudt kvinde med angstneuroser som samtidig har en smuk, smuk 14-15-årig datter betaler for sine stoffer?'
Josephine ser på mig. Bider i sin underlæbe. Hårdt. En dråbe blod pibler frem, men hun bemærker det ikke. 'Nej. Ingen bud? Slet ikke? Nej?' 'Hvis du vidste, hvordan jeg har hjulpet min mor!!!!'  

HELE TIDEN MASSERER hun mig. Højre hånd glider nu op og ned af mit stive skaft. 'Jeg troede, at jeg gjorde det her for min mor. Men så gik det op for mig, at psykopater som dig, der ikke bliver fanget, selvfølgelig bliver ved, og ved, og ved... og...'
Hun rejser sig. Fisker noget frem under sengen. Smider det ved siden af mig. Mine trofæposer. Hendes øjne er sorte. Min stemme er hæs. 'Jeg...' hvisker det. 'Jeg... ville aldrig have rørt dig. Aldrig. Sværger!'
Hun ser på mig. 'Nej?' Venter. 'Nej, det ville du ikke?' Trækker det ud.

LADER SÅ, SOM en trumf, kultegningen hvor hun hænger livløs ned fra spærene med tungen ude af sin mund, iført præcis det samme tøj som hun har på nu, følge efter trofæposerne på sengen. Sætter sig ned ved siden af mig. Jeg ser på tegningen af Josephine der svajer frem og tilbage. Smuk. Rolig. Død. Realismen er kraftfuld. Trækker vejr ind. Ser på hende. 'Jose...' Min stemme er panisk og tæt på at være klynkende. Hun masserer mig stadig. Det glimter i det jeg troede var en hårnål i hendes tykke knold på hovedet. Det er det ikke.
Og jeg vokser stadig i hendes hånd. Har altid troede jeg var intellekt og dernæst pik, men i min sidste stund erfarer jeg, at mit underliv har styret og stadig regerer i al sin ynkelige vælde.

JOSEPHINE LADER EN tommeltot glide over mig samtidig med hun fører en hånd ned i sin trusse. Min streng på pikhovedet er våd. Hun tørrer den af. Sutter på sin finger. Betragter mig med et distanceret blik. Gnider mere på mig. Ser ned i mit skridt. Leger med mig, som er det halsen på en Stradivarius. Noget helt specielt og værdifuldt. Mumler. 'Men hold kæft hvor har du en god pik!'
'Så' siger hun. 'Det er ved at være nu.' 

MÅSKE JEG ALTID har vidst det. Den der lever med sværdet. Nej, jeg har troet, at jeg var urørlig. Fløj under radaren. Stealth. Og jeg er ikke parat. Hvisker det til hende. Hendes grønne øjne ser afklarede tilbage mod mig. Retten er sat. Dommen afsagt. I hendes domstol er der ingen muligheder for at føre appel. Det går op for mig, at det reelt er nu. Så hulker jeg.
Så sølle. Patetisk. Umandigt. At hulke som noget af det sidste.
Hun nikker. 'Jo. Det er nu.' Hun gnider sig selv. Bider i sin underlæbe.

'JEG HAVDE TROET, at jeg ville sige noget om den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Flashe mit skilt' klapper sig på sin jakkelomme 'Et eller andet smart, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Men i aften vil vi slutte med at mindes.'
Hun spiller min pik, samtidig med at hun gnider sig selv. Ser koncentreret ned i mit skridt. Ved hvor meget tid hun har. Kender min vejrtrækning. Min rejsning. Mig. Vi er ét. En del af mig begynder at affinde sig med det.
Kender godt en slutning, når jeg ser den.

47.
HUN TRÆKKER LUFT ind. Og her kommer de. De sorte perler.
'I aften har vi tændt ti lys. For at mindes.' Hun holder en pause. Ser mig direkte i øjnene. 'Vi vil mindes Kathrine. Og Wilma. Emilie. Egle. Etienne. Smukke, smukke Leva. Ares. Gudrun, der kun... kun blev 16 år. Iris. Og...' Hendes stemme knækker næsten. 'Og Ida.' Hendes blik viger ikke fra mit. 'Æret være deres minde' hvisker hun.
Gnider sig selv samtidig. Kan se hun har én eller flere fingre oppe i sig. 'Jose, du behøver ikke gøre det her...' Hun blot ser på mig, mens hun onanerer. En roterende hånd i trussen. Den anden hånd om min pik. 'Jo. Jo. Det gør jeg. Det er ligesom med skorpionen. Det er i mit blod.' hvisker hun hæst ud i rummet.
Hun hæver sig. Trækker sin trusse til side. Så smuk. Så kraftfuld. Erotisk ladet. Så farlig.
Jeg må have set ynkelig ud, for hun vrider sine mundvige opad. Snerrer næsten.  

'TROEDE DU DET her var en kærlighedshistorie? En af de lykkelige? Fandeme nej. Og du skal mande dig op nu!' Tage ejerskab. Vise mig Mike. Lev op til det. Jeg ved, at han er der. Du har lavet et alter ego for at kunne leve med alle de overgreb og mord.' Jeg er fastspændt og sekunder fra at møde min skaber. Og så mærker jeg noget skubbe til apatien. Mærker en vrede sitre. Fortrænge den bløde mand i sengen. Mærker Mike tage kontrol. Mit ansigt transformere sig. Blive grimt. Vi smelter sammen.
Han spiller med slangen. Jeg skærer tænder. Viser sig for første, og sidste, gang for hende i al sin uhyggelige vælde. Josephine bliver ikke skræmt. Betragter ham og mig opmærksomt. Hæver sig. Kravler op. 'Hej Mike' hvisker hun hæst, da hun sænker sig ned over det stive lem. Hun bider i sin tykke underlæbe. Sitrer nydende over fylden i sit indre.
Så er de grønne øjne rettet direkte mod mig, efter hun er gledet helt ned. Skånselsløse. 'Og farvel Daddy.'

SEKUNDER EFTER HUN sænker sig ned over mig, kommer jeg i hendes underliv. Hun stønner med en hæs, dyb stemme da det sker. En stemme jeg aldrig før har hørt. Hendes højre hånd ryger op til håret. Det er indøvet. Perfekt. Tager blot et millisekund, og en del af mig kan ikke undlade at beundre det graciøse i bevægelsen.
Hun fjerner den aflange, metalliske genstand, der har holdt hendes knold på plads. Griber om skæftet på en blank, spids syl med højre hånd. Min sæd er i hendes underliv. Hun roterer på mit lem. Venstre hånd gnider på hendes klit. Højre hånd fører hun hårdt ned i min overkrop. Rammer slangens ansigt, måske ved et tilfælde, mellem mine brystben. Hiver sit våben til sig. Blod strinter hende i ansigtet. Hun gnider. Roterer. Rider. Jeg føler ingen smerte.
Tænker kun en ting: 'Hold kæft hvor er hun smuk. Hold kæft hvor er hun...'
Hun fører højre hånd hårdt ned. Igen. Andet stik perforerer min ene lunge. Det tredje og fjerde mit hjerte.
Jeg får blod i munden. Mit hoved falder ned til siden. Mit blik vil aldrig mere hvile på hende.
Jeg er der... jeg er der... jeg er... jeg ...
  ...   ...   ...  ---   ---   ---  ---  ---

OUTRO

HUN FØRER SIT våben ned i hans bryst tre gange mere. Så slipper hun sin syl. Kommer stønnende oven på hans kolde, afsjælede krop, mens hun niver blidt i vorterne på sine blodbestænkte bryster.
Hun kan ikke styre det. Hverken sin lyst til at få en orgasme på ham eller tårerne der løber ukontrollabelt ned af hendes kinder, da hun hæver sig op fra ham. Hun går mod badet.

UNDER STRÅLERNE GRÆDER hun. Hun græder over Ida. Over ham. Charmerende. Karismatisk. Intelligent. Belæst. Narcissist. Psykopat. Voldtægtsmand. Seriemorder. Da hun slukker for vandet, står hun med sine hænder støttende ind mod klinkerne. Ser ned for sig.
I lyset strålede han, men hans mørke side har kastet en skygge over hele hendes liv. Og hun lukker den der. Seriemorder. Punktum. Ser på sin højre arm. Den ryster ikke. Det var ham eller hende, og det har aldrig været et spørgsmål om, men hvornår. Hvor langt hun turde trække den. Som Scheherazade fik hun udsættelse fra monsteret. Ikke på grund af sine historier men qua sin skønhed og person. Og hun nød det. Deres liv sammen. Det er ikke hendes første drab, men det var det sidste. Det kan hun mærke.

DA HUN TAGER tøj på spejler hun sig i genskæret fra et vindue i soveværelset. Er hun blevet højere? Lidt? Føler sig ikke tynget mere af den uendelige vrede hun har båret på i så lang tid. Topløs står hun ved vinduet efter at have tage sorte, stramme jeans på. Ser på den døde mand i sengen. Der skal gøres rent. Skrubbes. Skures. Han forsvinder i en mergelgrav, som har han aldrig sat fod på jorden. Men hun kan ikke løfte ham.
Ikke alene.

NOVEMBERREGNEN SLÅR MOD ruderne. Ringer til det eneste favoritnummer på sin telefon. Den bliver taget i den anden ende efter kun at have ringet én gang, selv om klokken er 23:48 på en søndag aften. 'Hej' lyder stemmen som har fulgt hende hver dag i hendes liv siden 0. klasse. 'Hey' svarer Josephine. De er tavse lidt. Så rækker Josephine ud gennem årene bagude. Afslutter en gammel tråd af en samtale. Begynder en ny:
'Jeg... jeg har brug for din hjælp.'

 

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til fortsættelsen - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret om de nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Andre noveller af samme FORFATTER