LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Master K.©

Genre: Udnyttelse

Dato: 22.01.2011

Munkene i skoven

Året er 1541 og det er 5 år siden reformationen og Christian den 3 var konge i Danmark. Der var ved at falde ro over landet efter grevens fejde og opbruddet med den katolske kirke og indførelse af protestantismen i det gamle rige. Den katolske kirke havde mistet de fleste af deres værdier til kronen for at betale for krigen og redde landet.

Ude i en dyb skov i Jylland sad der 4 munke, der havde gemt sig for de uroligheder, der opstod efter reformationen. De kunne gemme sig, fordi skoven var stor, og dem der kendte til deres eksistens, var stadig tro mod den katolske tro. De sad i et hus, som de havde bygget, og snakkede om hvad de skulle gøre ved en situation, der var opstået i det de betragtede som deres menighed. Det drejede sig om et par unge piger fra omegnen, der var, hvad man kaldte, faldne. De var kendt for at have bedrevet hor med flere karle fra herregården, og det var noget man så meget alvorligt på.

De sad omkring det kraftige egetræsbord i stuen, og havde ild i pejsen, så stuen var lys og hyggelig, i modsætning til det de sad og diskuterede. Peter der var deres leder og ældst med sine 43 år, sagde ”Vi er nødt til at påtage os opgaven med at lede disse vildfarne kvinder ind på den rette vej. De må med deres opførsel være besat af djævelen, og det er vores hellige pligt at uddrive ham fra deres kroppe.”  Han nærmest messe det for de andre, og de lyttede til hvad han sagde. De var vant til at han tog beslutning om hvad de skulle foretage sig, og det gjaldt også i dette tilfælde.

”Vi har fået overladt disse 2 vildfarne sjæle i vores varetægt, og må straks begynde inden han helt ødelægger deres mulighed for frelse. Hent dem straks op fra kælderen, Ib,” sagde han henvendt til en lille munk, der sad ved siden af ham. Han var som de andre klædt i en brun kjortel der gik næsten ned til gulvet, så kun hans sandalklædte fødder var synlige. Kjortlen var forsynet med en hætte der, som de sad her omkring bordet, hang ned ad ryggen, men da Ib rejste sig slog han den op, så man kun kunne se hans ansigt hvis man stod lige foran ham.

Han forsvandt ned af en mørk trappe i hjørnet af stuen. På væggene hang der stager med stearinlys i som gav trappen et dunkelt skær. Da han kom ned for foden af trappen, gik han hen til en tung dør der var låst med en kraftig hængelås. Han fandt et bundt nøgler frem, fra det bælte der holdt hans kjortel sammen og stak en af nøglerne i låsen. Med en høj metallisk lyd åbnede låsen sig, og han åbnede døren til det mørke lokale. Indenfor kunne man intet se, så han tog et af lysene fra stagen og trådte ind med lyset holdt foran sig, så han kunne se hvor han trådte. Ovre ved den fjerneste væg kunne man nu ane 2 skikkelser ligge sammenrullede på gulvet, og de drejede begge hovedet mod ham da han trådte ind med lyset, mens de kneb øjnene i for at skærme sig mod lyset, der pludselig skinnede i det mørke lokale. Man kunne nu se det var 2 kvinder der lå på gulvet, og som de rejste sig op, kunne man se det var 2 smukke kvinder i starten af 20’erne iført simple kjoler, som dem unge kvinder på landet bar.

Ib gik hen til dem og fandt endnu en nøgle frem fra bundet og rakte ud efter de kæder man nu kunne se fastgjorde dem til ringe i muren. Da han havde låst dem op sagde han ”Følg efter mig op til de andre” hvorefter han drejede rundt på hælen samtidig med han holdt fast i den kæde der gik op til deres halsbånd. De fulgte tavse efter med nedslået blik og uro i sindet, for de vidste godt, de ville blive udsat for noget, de ikke vidste, hvad var, men som de med sikkerhed vidste ikke ville blive let. De havde hørt anklagerne imod dem før de var blevet låst ned i kælderen, og havde haft rigelig tid til at snakke om og spekulere på, hvad der skulle ske.

Da de 3 kom op fra kælderen havde stuen helt ændret udseende. Bordet var ryddet og stolene trukket væk så det nu mere mindede om et arbejdsbord, hvilket det også skulle vise sig at være. På begge sider af bordet stod der en kraftig stolpe med lysestager for oven og langs væggene hang der fakler og gav et uhyggeligt orange skær over lokalet. Foran pejsen stod der nu en skærm så varmen stadig kom ud i lokalet men væk var det hyggelige lys fra brændet der knitrede derinde. For enden af bordet, trukket lidt væk, sad Peter på en stor stol med højt ryglæn, med de 2 andre ved siden af sig. De sad på mere simple stole, så man ikke var i tvivl om hvem der havde magten i den lille skare, der nu var i stuen. Deres hætter var nu slået op, og man heller ikke kunne se deres ansigter. ”Nå, så det er de 2 skøger, der har bedrevet hor og nu er besat af djævelen,” sagde han med høj og dyb stemme.
De 2 kvinder stod foran ham med bøjet hoved og lyttede mens en sitren løb gennem deres kroppe af frygt for hvad der ville komme.
”Klæd jer af og vis os jeres syndige kroppe,” kommanderede han mens han sad og nød den effekt hans ord havde på de 2.
De stirrede begge på ham med øjne fulde af skræk, mens de med hænderne ligesom holdt deres tøj mere fast på kroppen.
”Det ser ikke ud til I forstod min besked. Martin og Svend, hjælp de 2 skøger af med deres klæder, så vi kan se hvordan en syndefuld krop ser ud. Det lader da ellers ikke til at det før har været et problem for dem at få tøjet af.”
De 2 munke der sad ved siden af ham rejste sig hurtigt op, og var i 3 skridt henne hos hver sin kvinde, og gik om bag dem. I en bevægelse tog de fat i kraverne på deres kjoler og flåede nedad så knapperne sprang til alle sider, og på et par sekunder stod de nøgne foran Peter.
Han gik hen mod den ene af dem, en høj lyshåret kvinde med formerne på de rigtige steder.
”Ikke underligt karlene gerne vil pille ved dig mit barn,” sagde ham til hende, mens han lod hænderne glide undersøgende op og ned af hende. ”Så fyldige bryster, og blød hud, at du ikke skammer dig over at lade din krop give bolig for djævelen, og hvem du ellers har tilladt adgang,” råbte han, samtidig med at han stak hende en lussing, og i en bevægelse lod hånden forsvinde ind mellem hendes ben.
”Hvad hedder du så, horetøz,” sagde han, mens han kiggede strengt på hende.
”Anna,” sagde hun med svag stemme. Hun krympede sammen og prøvede at dække sin nøgenhed med hænderne.
”Fjern de hænder og hold dem på ryggen, og kan du så få spredt dine ben, din hore. Det plejer da ikke at være dit problem, så vidt jeg har fået at vide. Martin hold hendes arme fast på ryggen mens jeg undersøger hende,” sagde han henvendt til munken, der stod bag hende.
Martin greb straks fast i hendes arme, og holdt dem fast så langt om på ryggen han kunne, så hendes store bryster stod strittende ud mod Peter. Han lod den hånd han havde mellem hendes ben, glide søgende frem og tilbage.
”Jeg har fundet der hvor djævelen er kommet ind, og det er samme vej vi skal drive ham ud,” sagde han mens han lod et par fingre glide op i hendes stramme fisse. ”Skøgen fugter allerede, så jeg tror det bliver en hård opgave at få hende tilbage på dydens smalle sti igen,” sagde han mens han holdt de 2 fingre op der lige havde været oppe i hendes fisse.
”Bind hende til stolpen, Martin.” Han pegede over på den ene stolpe ved bordet. Martin trak hende over mod stolpen, og trak hendes arme om bag stolpen og bandt hende der så hendes albuer næsten nåede sammen. Peter var allerede på vej over mod den anden kvinde, der nu stod og ventede, vel vidende hvad der nu ville komme. Hun holdt benene tæt sammen for at beskytte sin fisse mod munkens grove hånd. Det eneste hun fik ud af det var et hård blik og hårde slag indvendig på lårene, indtil hun måtte overgive sig og sprede benene.
”Her er nok en genstridig horetøz, der kræver mere arbejde end den anden, men jeg er ikke ham der siger nej, når djævelen udfordrer Herren. Hvad er så dit navn hore?”
Han så strengt på hende og hun svarede, ”Agnes” med bævende stemme. Han klemte hendes brystvorter hårdt, så hun gav et skrig fra sig, og øjeblikkelig fik hun nogle hårde slag på brysterne.
”Hold mund skøge,” sagde han og gav hende yderligere nogle hårde slag på hendes dejlige runde røv. ”Du skal nok blive kureret for dine lyster mit barn. Bare rolig, vi helmer ikke før du er helt fri.”
Han gik rundt om hende, og greb fat i hendes lange mørke hår, da han stod bag hende, og trak hende hårdt bagud mod ham. Samtidig lod han en hånd glide ind mellem hendes baller, indtil han nåede hendes ringmuskel. ”Jeg tror jeg har fundet hvor han er kommet ind på Agnes,” sagde han samtidig med at en finger forsvandt op i hendes indre. ”Bind hende til den anden stolpe, så hendes indgang vender ud mod os og er klar til at blive uddrevet” beordrede han, og Svend trak hende straks om til stolpen hvor han trak hendes arme om på den anden side og bandt dem sammen med et stykke tov. Hun stod nu med maven presset op mod stolpen, og et bryst på hver side af stolpen.

Peter gik op til sin stol og stod lidt og beundrede sit værk, og gjorde sig klar til at starte uddrivelsen. ” Pater noster, qui es in caelis, sanctificetur nomen tuum, adveniat regnum tuum, fiat voluntas tua, sicut in caelo, et in terra. Panem nostrum supersubstantialem da nobis hodie; et dimitte nobis debita nostra, sicut et nos dimittimus debitoribus nostris; et ne inducas nos in tentationem, sed libera nos a Malo,” messede han, mens han stod med armene hævet mod de 2 skrækslagne kvinder, og munkene stod med bøjede hoveder, så hullet hvor deres hoveder før kunne anes, var helt forsvundet. Da han var færdig, drejede de hovederne op mod ham, afventende hans ordre. ”Hent brændejernet, så disse skøger aldrig får lov at glemme de har forbrudt sig mod Herren,” sagde han og kiggede over mod Ib, der straks gik om bag skærmen der stod foran pejsen. Man kunne høre han rodede i ilden, og lyden af metal der blev trukket over sten, mødte de 2 bundne kvinder. Da han kom til syne igen, havde han et langt håndtag i den ene hånd, og i enden af det kunne man se et rødglødende kors. Han gik først hen til Anna, der skrækslagen fulgte det glødende kors med øjnene. ”Mærk hende lige over hvor djævelen har taget bolig, så han vil se Herrens tegn når vi får ham drevet ud,” beordrede han, og Ib satte det varme jern på hendes hud lige over hendes fisse, så en lugt af brændt hud og hår blandede sig med hendes skrig, da smerten nåede hendes hjerne.
”Gør nu det samme ved den anden skøge,” sagde han, og munken drejede rundt på hælen og gik rundt om bordet, efterladende, den nu hulkende, Anna i hendes reb, hvor hun hang slapt ned, og gik med målrettede skridt over mod Agnes, der tryglede, om hun ikke måtte slippe. Det hjalp hende ikke, for han satte straks det stadig glødende kors på hendes røv lige over spalten hvor hendes fyldige baller mødtes. Også hun stak i et skrig og atter bredte lugten af brændt hud sig i stuen.
”Nu Horetøzerne er mærket for livet så de altid vil blive erindret om hvilken brøde de har gjort, lad dem så blive mærket med noget der dog vil forsvinde fra huden, men for evigt vil være i deres erindring. Tag de nihalede ned fra væggen og lad den danse på deres usle kroppe,” råbte han, og straks gik de 2 andre munke over til væggen og tog hver sin nihalede pisk ned. De var lange og tunge, så der var rigtig slag i dem, og de gik tilbage til de 2 kvinder, der hulkende havde fået rejst sig op igen, for blot at skulle vente på det der nu ville komme. De stillede sig ved hver sin kvinde og kiggede ventende op på Peter for at få signal til at begynde. ”Lad piskene danse på disse faldne kvinder, så de kan gøre bod for Herren for deres brøde, og I stopper ikke, før jeg siger til,” beordrede han, og Sven og Martin hævede begge armene og begyndte taktfast at lade slagene ramme de 2 horer.
Til at starte med prøvede de at bide tænderne sammen, men som slagene blev flere og hårdere, skreg de om nåde, men det hjalp dem ikke. Taktfast faldt slagene, og efterhånden begyndte Annas mave, skød og bryster at blive rød og stribet, ligesom Agnes’ ryg og røv gjorde. Først da de hang slapt ned i tovene beordrede Peter de 2 munke at stoppe. ”Før dem til bordet og gør dem fast, så vi kan foretage den sidste uddrivelse for i dag,” lød det samtid med, at han rejste sig efter 2 U formede flade stykker jern med et langt stykke rundjern i de åbne ender.
Da Martin og Sven kom over med de 2 kvinder blev Anna presset bagover på bordet og behændigt blev det kolde stål passet ind i huller i bordpladen så den gled ned over hendes hals. Hun lå nu fastspændt med fissen lige ved bordkanten. Ligeledes blev Agnes ført hen til bordet og da hun nåede enden blev der brutalt lagt en hånd på hendes nakke, og hun blev også presset ned mod bordet, blot med den forskel at hun stadig stod på gulvet med røven strittende, og halsjernet gjorde at hun lå med den ene kind ned mod bordplade, og kunne kigge lige over på den lige så forsvarsløse og skrækslagne Anna. Hendes ben blev tvunget ud til siden og gjort fast til bordbenene. ”Driv djævelen ud samme vej, han kom ind” sagde han med hård stemme og de 2 munke løftede op i deres grove kutter, så et par store og stiv pikke kom til syne. De gik hen til hver deres kvinde og borede uden nogen form for forberedelse deres pikke op i de 2 forsvarsløse kvinder, i de huller hvor djævelen efter Peters mening var kommet ind, Anna i fissen mens han holdt hendes ben op i luften, og Agnes i røven så det ru stof ramte hendes ømme baller for hvert stød. De gik straks i gang med at køre deres pikke ud og ind af de 2 der nu blot lå slapt og klynkede, samtidig med at Peter messede fadervor på latin.

Efter hvad der føltes som en evighed for de 2, tømte munkene til sidst deres ladning i dem og trak sig med et svup ud af de 2 kvinder, så deres safter løb ud af dem.

”Det må være nok for i dag. Før dem i kælderen og lad dem hvile inden vi fortsætter vores hellige pligt i morgen.”
Ib gik straks hen og løftede halsjernene op så de kunne komme fri. Han lagde en kæde om deres hals og låste dem sammen. Så tog han enden af kæden og hev dem hen imod kældertrappen.

”Se, den onde er på vej ud med jeres hellige safter,” udbrød Peter, da de kom op at stå og munkenes sperm langsomt løb ned af de 2 horetøzers ben. Med raske skridt ledte han dem ned i kælderen og over til den fjerneste væg og låste dem fast til ringene igen.
”Få nu så meget hvile som muligt, for I får brug for alle jeres kræfter, med det der venter jer,” sagde han og forlod dem til deres egne tanker, og den smerte de følte efter deres første behandling. De faldt hurtigt i søvn både af udmattelse og for at flygte fra deres skæbne, ved at overlade deres kroppe i Morfeus’ arme.

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Andre noveller af samme FORFATTER