LÆSERNES EGNE NOVELLER |
|||
Forfatter: Master K.© |
Genre: Udnyttelse |
Dato: 31.07.2011 |
|
Munkene i
skoven 6
Resume:
Hun
blev brat revet ud af søvnen, ved at Erik stod mellem hendes ben og
langsomt lod sig glide op i hende. Hun var fyldt af følelsen fra Balders
besøg om natten, og han mødte ingen modstand. Tværtimod var hun våd og
glat, hvilket han straks bemærkede. Hun steg ned fra sit hårde leje og gik over til komfuret, hvor han allerede havde tændt op. Straks gik hun i gang, og i løbet af kort tid var grøden klar, velduftende og varm, og de spiste, han ved bordet og hende på gulvet med resterne af hans sperm løbende ned af sig. Hun var ved at vænne sig til følelsen og tænkte, at når han var gået i marken, vidste hun godt, hvordan det skulle komme af. Da hun var færdig med at rydde bordet, kom han hen til hende med kyskhedsbæltet i hånden. Hun vidste ikke, han havde fået det med, og hun tænkte straks på sin mulighed for lidt glæde dermed forsvandt. Tværtimod skulle hun nu bevæge sig rundt fyldt i begge huller, så Balder ikke kunne komme til at slikke, hvor det gjorde godt. Hurtigt satte han det på plads og gav hende besked på at sørge for, at der var gjort rent, når han kom hjem til middag, og det skulle være ordentligt. Derpå forsvandt han ud af døren og lukkede den efter sig. Hun kunne høre, han fløjtede efter Balder, så han fulgte efter ham ud i marken. Hurtigt satte hun vand over, fyldte lidt mere brænde på og gik i gang opsat på at gøre det hele rent, som han havde bedt om. Hun skurede gulvet og bordet, rensede komfuret og smurte det i sværte, så det stod helt rent og sort. Da hun var færdig, havde hun stadig lidt tid til overs, som hun brugte på at få sig selv vasket for dog at føle sig lidt menneskelig og måske inderst inde for at behage ham, så det ikke blev værre end nødvendigt, for hun vidste, hun ville blive straffet senere. Hun nåede også at få maden på bordet inden middag. Han kom glad hjem fra marken, for han havde nået dagens arbejde allerede, så som han sagde, havde han nu tid til at opfylde sine løfter overfor munkene og tage sig af hendes opdragelse. De spiste i stilhed. De eneste ord, der blev sagt, var bordbønnen, så hun havde rigelig tid til at tænke på, hvad der ville ske. Han rejste sig efter maden og gav hende besked på at komme ud på gårdspladsen, når bordet var ryddet.
Med
bange anelser fik hun tømt bordet og gik ud på gårdspladsen til Erik.
Han befandt sig ovre ved korset, hvor hun i går var blevet pisket, og
hun gik over mod ham. Hun fik øje på en buk, der ikke havde stået der i
går. Den var lavet i kraftigt tømmer og var vel lidt under en meter høj.
Den vandrette del var lavet af en stamme, der var afbarket.
Pludselig trak han sig ud og gik om foran hende. I hånden holdt han en
stok, ikke længere end en håndsbredde, men tyk som hans pik. Der var
fastgjort hestehalehår til den, og der var skåret en rille ind i den.
Da det havde stået på et stykke tid, og han syntes, det måtte være nok, begyndte han blot at gå over mod en græsfold, der stødte op til gårdspladsen uden at advare hende først. Det pludselige træk i bidslet havde nær fået hende til at vælte, men det lykkedes hende at holde balancen og følge efter ham. Lige uden for hegnet stoppede han og tøjrede hende til en af de vandrette stolper. ”Nu kan du stå lidt her på græs, som den brunstige hoppe, du er,” sagde han og efterlod hende der på græsset med bidsel og en hale stikkende bagud. Hun følte sig meget ydmyget og udstillet, for tænk om der kom nogen, selvom hun ikke troede det. Under hele træningen havde Balder ligget dovent ovre ved sit hundehus, men nu der var faldet ro på det hele, og Erik var forsvundet, løftede han hovedet og kiggede over mod Anna. Hun håbede inderligt, han ville blive liggende, hvor han var, for hun ville ikke, at Erik fandt ud af deres lille hemmelighed. Der skete heldigvis ikke noget, og hun lagde sig stille ned i græsset for at prøve at slappe lidt af, og hun faldt næsten i søvn med det samme i den milde eftermiddagssol.
Hun
vågnede ved, at hun frøs, for der var kommet skyer ind og dækkede for de
livgivende stråler. De så truende mørke ud, og hun begyndte at kigge
over mod huset for at se, om han ikke kom og hentede hende, inden det
begyndte at regne. Det var begyndt at blæse køligt, så hun vidste, at
det kunne begynde, hvornår det skulle være, og ganske rigtigt, snart
ramte de første dråber hendes krop, og fik hende til at fryse endnu
mere. Hun krøllede sig helt sammen for at prøve at skærme sig, men det
fik blot halen til at stramme endnu mere. Pludselig stod han ved siden
af hende, uden hun havde set ham komme. Han greb i tømmerne og begyndte
at trække hende op mod huset, men lige før de nåede døren, drejede han
af og gik over mod hundehuset. Fortsættes HER
Hvad synes du om
novellen? Andre noveller af samme FORFATTER |