2018

Julius, Karma og julegåsen

Skribent: Mizze Munther

 
Og lige et par ord fra redaktøren...

Velkommen som læser her på Naterotik.dk - og velkommen til erotiske julehistorier 2018.
Nogen julekalender er det ikke - men blot søde, frække, liderlige historier skrevet af sidens skribenter.

Jamen er du da ikke stoppet med al det der web-halløj, vil nogen måske spørge?
Joooeee men det kom da lige over mig at give danskerne nogle erotiske dage her op til jul.

Og af hensyn til det praktiske - så er der ikke noget nøjagtig tidspunkt novellerne bliver uploadet på i løbet af døgnet. Ofte vil det være om morgenen, men er jeg lidt tidspresset bliver det først om aftenen - nogle gange aftenen før - det tager jeg ikke så højttideligt.

Så kære læser - rigtig god fornøjelse.

Glædelig december
Nanna Naye

Julius Nielsen stod og så udover det kendte landskab, hjemegnen, som han havde forladt for 18 år siden i al hast og med et flot blåt øje. Dengang havde han arbejdet for bonden på nabogården som daglejer, og havde haft nærkontakt med bondens datter på et meget uheldigt tidspunkt, netop som bonden kom tilbage fra møllen. Karlene og bonden havde meget venligt, men bestemt, udpeget den retning han herefter måtte gå, og desværre havde en af de udstrakte arme ramt ham lige midt i højre øje. Siden havde han ikke sat sine ben på egnen, for Kræn Andersen skulle man ikke sådan spøge med.
Men nu stod han her igen, mens frostsneen dalede ned omkring ham og kulden bed om næsen. Julius var dog godt klædt på, den tykke røde vams, tophuen og de sorte træskostøvler, holdt godt på varmen. Dertil kom det lange krøllede hvide hår og det lange skæg, som havde givet ham tilnavnet julemanden.
Nede for foden af bakken lå der en gård, ikke Kræn Andersens som han nok skulle vogte sig for at besøge igen, men en anden hvis ejer han ikke kendte. Udenfor løb en ung pige rundt med skørterne fejende om benene, og jagtede en flok gæs. Det var en ulige kamp, for gæssene fløj skræppende rundt om ørene på hende, og var væk inden pigen kunne få tag i dem. Julius svingede sækken på nakken, hev op i vadmelsbukserne og gik ned af bakken mens han sagte brummede sit ”Ho, Ho, Ho”.

Pigens kamp med gæssene havde givet hende blussende røde kinder, og de tykke gule fletninger havde givet slip på adskillige store krøller. De store blå øjne stod fulde af tårer, som truede med at løbe ned af kinderne. I lommen havde Julius en visk havre fra sit sidste leje, og med denne i sin store næve satte han sig på hug mellem fjerkræet, som han med en stille brummen lokkede til sig. Sagte spurgte han pigen, hvilken gås hun skulle fange, og lige så sagte sagde hun at han bare skulle vælge de to fedeste. Så hurtigt som lynet, huggede han med armene og fik tag om de to ønskede gæs’ halse og klemte til. Gæssene hang snart helt stille i hans stærke greb, og pigen viste ham vej til huggeblokken hvor de skulle miste livet helt. Snart kogte vandet i gruekedlen lystigt, hvor gæssene skulle have deres julebad, og de to sammensvorne satte sig på hver deres træstub med hver deres gås og gik i gang med at plukke. Fjerene, ordene og latteren fløj hurtigt rundt mellem de to, og pigen fik fortalt at madammen på gården havde lovet hende fri når sagen med gæssene var klaret. Hun skulle hjem til sine plejeforældre på en gård ikke langt derfra. Julius følte på en sær måde at han kendte pigen, skønt han aldrig havde set hende før, og inde i brystet bankede hjertet hårdere end normalt. Forundret mærkede han dog ingenting under skødeklappen i vadmelsbukserne, på trods af pigens yppige former og stemmens sødme.

Da de to var færdige med arbejdet, fløj pigen ham om halsen, og trykkede et varmt og vådt kys mod hans vejrbidte læber, som knapt var synlige i det viltre hvide skæg, og takkede ham for hjælpen med fjerkræet. Nu var det så at karma ramte ham, i dobbelt betydning, for en træsko kom flyvende gennem luften og ramte ham midt i højre øje. Madammen fra gården trillede rundt på gårdspladsen, med skørterne oppe om livet, for i sin hast var hun gledet på de glatte brosten. Julius kunne høre hvordan arrigskaben sydede i madammens stemme, da hun bad pigen forsvinde og først komme tilbage dagen efter til morgenmalkningen. Da var det at karma slog Julius for anden gang den morgen, for den hvæsende og spruttende furie, som der sad plantet på brostenene med stramt tilbageredt hårknold, højhalset sort kjole og en kæde med et Dagmarkors om halsen, var ingen ringere end Kræn Andersens datter Karma.

Karmas blik brændte sig ind i Julius’, så godt det nu kunne lade sig gøre med det halvt lukkede højre øje, og med syleskarp stemme betydede hun ham at hjælpe hende på højkant. Julius rakte den store barkede næve frem, trak hende op og tæt ind til sig i et tæt favntag. Karma var tydeligvis ikke helt enig i det varme gensyn, og trak sig hastigt væk hvorefter hun forsvandt ind i bryggerset med den ene gås under armen. Julius fulgte småbrummende efter med den anden gås, og bukkede sig ind under tagskægget hvor han ventede på en invitation til at komme nærmere.

Med et vrissent ”kom ind”, pegede Karma på bordet i bryggerset hvor han kunne lægge gåsen fra sig, og stak ham en kniv samt et fad så han kunne tage ud af gåsen. Da Julius nu stod med hånden oppe i den endnu varme gås, mindedes han den samme varme fornemmelse og de smaskende lyde som lød den dag for 18 år siden da han havde haft selvsamme hånd oppe i gåsen Karma. Der var ikke meget tilbage af den livlige pige fra dengang, men under skødeklappen mærkedes minderne alligevel som en heftig dunken. På den anden side af bordet, måtte minderne også have bragt noget frem, for i stedet for at nippe de små glemte dun af gåsens afsjælede krop, stod Karma nu og lod gåsens hals glide frem og tilbage i skindet med et stift blik. Nu kom der for alvor liv i vadmelsbukserne, for Julius huskede hvordan hans egen ”gåsehals” var blevet behandlet af den unge Karma. Uden videre tøven, sprang Julius over på den anden side af bordet, og pressede furien ned over bordet og gåsen foran hende. Hurtigt fik han slået skørterne op om ryggen, løsnet mamelukkerne og hans egen skødeklap inden han gled ind i varmen. Nu var det ligesom hun vågnede op igen, dog kunne hun ikke helt bestemme sig for om lysten eller fromheden skulle have overtaget. Julius tog den beslutning for hende, og pressede hende hårdt ned mod bordet uden det store hensyn og stødte med stor kraft sin manddom ind i hende igen og igen med en høj smasken. Karma måtte overgive sig i lystens vold, og bevægede sig imod Julius’ bagholdsangreb. Snart blandede hendes heftige åndedræt sig i koret med Julius’ brummen og manddommens smasken i Karmas allerhelligste. Det varede ikke længe inden Julius med et hult ”Ho” måtte aflevere alle sine gaver i Karma, og udmattet måtte synke i knæ. Men han havde gjort regning uden vært, og adræt som den unge kvinde hun engang havde været, svang Karma sig rundt og snoede benene rundt om Julius’ nakke. Med ukendt styrke flåede hun kjoleliv og særk vidt åben, så de store fyldige og kridhvide patter væltede ud, og hun greb fat i dem med arbejdsvante hænder, æltede og nev dem med et glasagtigt udtryk i ansigtet. Julius forstod nu at han måtte forløse hende fra de sidste 18 års fromhed, og satte derfor munden for den hellige gral og drak. Tungen for hid og did, og Karma udtrykte højlydt sin glæde over ham. Hun forlangte igen hans manddom, men det var mere end hans 50-årige krop kunne klare. Gode råd var dyre, og han famlede rundt på gulvet for at finde en erstatning. Pludselig fandt hans fingre noget på engang hårdt og blødt, den lange gåsehals som Karma tidligere havde adskilt fra resten af gåsen, og som nu var ramlet på gulvet sammen med fad, kniv og gæs. Med et smil lod han den lange tykke gåsehals glide op i Karma, mens han gned på hendes blodfyldte rosenknop ved indgangen til gralen. De store hvide patter gyngede i takt med stødene, og som hypnotiseret bøjede han sig ind over hende og sugede sig fast i den ene mørke vorte, mens han med sin frie hånd greb om den anden. Således beskæftiget med hænder, tunge og gåsehals, fik han Karma til at sno sig i vellyst på bordet foran sig, uden at gøre brug af sin egen manddom. Hulkende vred hun sig imod ham, og eksploderede i en kaskade af sand fryd og safter ud over bord og gæs. Julius kunne nu mærke hvordan juleglæden fyldte ham, og lod gåsehalsen erstatte af hans egen manddom i Karmas hellige gral. Med et fast greb om Karmas brede hofter, løftede han hende op fra bordet og svang sig rundt så han selv kom til at ligge på ryggen på bordet. Karma forstod uden ord, og belavede sig på et ridt på den ustyrlige ganger under sig. På trods af de forgangne 18 år, havde hun ikke glemt sine tidligere meritter, og red med udmærkelse både i galop, trav og skridt i passende intervaller på den aldrende hest under sig. Julius lænede sig tilbage og nød rytterskens bevægelser, stødte til når hun gik i stå og forholdt sig passiv under galoppens vilde dans. Igen og igen mærkede hvordan den hellige gral spændtes omkring hans manddom, og væskerne fra de hellige kilder sprøjtede ud over ham. Manddommen hold dog stand, og var stadig fuldt ud duelig da Karma steg af hesten og satte sig tilrette mellem Julius’ ben. Hun bøjede sig ind over ham, og lod manddommen forsvinde ind mellem sine våde læber. Roligt og uden hast lod hun sin tunge arbejde i små cirkler rundt om det dunkende hoved. Ganske langsomt forsvandt hans manddom ind over tungen og dybt ned i halsen, og han mærkede hvordan hun med umærkelige synkebevægelser malkede ham, alt imens hun med kyndige hænder blidt masserede julekuglerne som lå i sækken mellem Julius’ ben. En spirende sitren gled igennem ham, og med et fik Karma del i juleglæden som stod i en stråle langt ned i hendes hals. Med udelt glæde drak hun den hvide saft, og lod ikke en dråbe gå til spilde.

Efter en kort pause i hinandens arme, der på bordet, måtte de tage overblik over kaosset i bryggerset. Gæs, indmad, kniv og fad lå i en pærevælling spredt ud over gulvet, og de selv var indsmurte i safter fra  både den ene og den anden gås. Klæderne og Karmas stramme hårknold, bar vidnesbyrd om deres heftige leg med gæssene, og måtte straks bringes i orden, for et kig på solens stilling fortalte Karma at det ikke ville vare længe inden præstens skulle komme for at hente den ene af gæssene til den forestående højtid. Fornøjet overlod Julius oprydningen til Karma, og gik udenfor i den kolde sne hvor han med et muntert ”Ho, Ho, Ho”, forrettede sin nødtørft bag laden.

Da præsten senere samme dag åbnede fedtlærredspakken med gåsen, undrede han sig over det tydelige aftryk af et Dagmarkors på brystet af gåsen, og tænkte at nu var den hellige Karma da gået helt fra snøvsen.

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Skriv i Mizze Munthers gæstebog HER
Andre historier af Mizze Munther klik HER

LÆS FLERE FRÆKKE JULEHISTORIER PÅ
JULEEROTIK.DK - NATEROTIK.DK