2013

Julemysteriet skrevet af Nanna Naye

Gæsteskribent: Natteravn med Postafløseren

JULEMYSTERIET, DEL 2 - af Nanna Naye
På besøg hos Ulla

Jensen sad ved sit skrivebord kl. 06.30. Foran ham lå et stykke papir, men der stod ikke meget på det.

Peter Søndervig, 44 år.
Økonomisk rådgiver på adressen Rådhusgade 44, 3. sal
Gift med Ulla Søndervig, 43 år
Ingen børn med Ulla, men to fra et tidligere ægteskab, der bor hos moderen.
Interesser: Svømning, venner
Ændret adfærd: printer erotiske noveller

Jensen havde om aftenen researchet på novellen og havde fundet ud af, at den var fra en side kaldet Naterotik.dk. Men hvorfor Peter havde valgt lige netop denne novelle, havde han ikke kunnet gennemskue. Den handlede om dominans, og Ulla virkede ikke særlig interesseret i sex overhovedet, var det mon det, der trak ham?

Nå, han måtte af sted, han ville skygge Peter på vej til arbejde, for at se om han nu også kørte på arbejde, så efterfølgende ville han skaffe en sender, så han kunne følge ham hele tiden via GPS.

Jensen forlod huset og kørt mod Peter og Ullas bopæl. Han parkerede 100 m fra huset og præcis kl. 7.45, som Ulla havde fortalt, kørte Peter hjemmefra. Jensen fulgte efter, og 20 min. senere parkerede Peter på Rådhusgade ved sit arbejde. Fra bagagerummet tog han en… hov ikke en attachétaske, men en kuffert, og gik over mod bygningen.

Jensen rynkede brynene. En kuffert, hvad skulle han bruge en kuffert til. Jensen foretog et opkald, startede bilen og forlod p-pladsen.

1 time senere var han tilbage. Peters bil stod stadig på samme plads. Til alt held var pladsen ved siden af ledig. Jensen parkerede ved siden af den, steg ud, gik over til sin passagerdør, lod som om han undersøgte noget på sin bil og fik derved mulighed for at glide ned og lidt ind under Peters bil og sætte en lille sender fast. Bagefter satte han sig ind i sin bil, aktiverede en app på sin telefon, og en lille rød blinkende prik viste på et landkort, hvor Peters bil befandt sig. Jensen besluttede sig for at køre hjem, der var alligevel ikke mere, han kunne gøre her og nu.

Telefonen ringede, da han lige var svinget ud fra fortorvet.
- Der er kommet en ny konvolut, lød Ullas stemme.
- Jeg kommer forbi, svarede Jensen hurtigt.

20 minutter senere sad Jensen i Ullas stue, han viste hende programmet og spurgte, om hun ville følge med i, hvor hendes mand befandt sig, men hun nægtede på det pureste at have noget med det at gøre, det var derfor, hun havde betalt ham. Jensen nikkede forstående. Ulla gik ud på Peters kontor for at hente konvolutten. Imens kiggede Jensen sig omkring. Stuen var smagfuldt indrettet, og møbler og interiør var helt up to date, de manglede ikke noget. Det måtte koste en formue i husleje, funderede han, men Peter var jo godt ansat, så der var ingen ko på isen.
Ulla kom tilbage, og Jensen måtte fløjte for sig selv, wowww.
Ulla kiggede desorienteret på ham efter hans fløjt, og som sidst rødmede han skamfuldt.
- Ja, jeg kan godt se, at det er mine bryster, du kigger på, men jeg ville ønske, at jeg ikke havde dem, hvislede hun, - alle mænd glor, og jeg kan ikke fordrage det.
- De… de er smukke, nærmest hviskede Jensen.
Ulla havde en trekvart lang nederdel på og til den en cremefarvet chiffonbluse, der fremhævde hendes store, men flotte bryster, nærmere end Dolly Parton kunne man nok ikke komme en betegnelse. Jensen trak øjnene til sig, da han så hendes vrede.
- Er du mere interesseret i mine bryster end i opgaven?
- Ja… nej, jeg mener… nej da.
- Godt så. Ulla rakte konvolutten over til Jensen.
- Har du en SmartPhone eller WindowsPhone, spurgte han hende.
- Ja, naturligvis har jeg det, hvem har ikke det nu om dage.
Jensen viste hende, hvordan hun kunne affotografere dokumenterne og med det samme sende dem til ham på hans mail. Da hun så, hvor let det var, nikkede hun og lovede at sende dem til ham hver dag.
Hun lagde en nøgle foran ham.
– Den er til huset, Peter er aldrig hjemme før kl. 14 nogensinde. Se om du kan få adgang til hans hjemmecomputer.
Jensen svarede, at de måske lige skulle vente en uges tid med det, til de vidste lidt mere om hans daglige adfærd. Ulla nikkede eftertænksomt, at det var der måske noget om.
- Du ved godt det ikke er i orden, ikke sandt?
Ulla så fortørnet på ham, - det er da ikke mit problem, opdager han dig, vil jeg benægte ethvert kendskab til dig.
Indbrudstyv, tænkte Jensen og rystede hurtigt tanken af sig.

Præcis kl. 16 begyndte den røde prik at bevæge sig. Peter var på vej hjemad. Jensen smed benene op på sit skrivebord og begyndte at læse. Uden at tænke over det, hev han sin pik frem og begyndte at onanere, mens han læste. Og da historien var slut, styrtede han som dagen før ud på badeværelset og sprøjtede. Han kom ind og satte sig ved skrivebordet.
- Var det godt?
Jensen lettede en halv meter i stolen, i døråbningen stod Vibsen.
- Nå, jeg kigger forbi i morgen i stedet for, hej hej.
Jensen stønnede… hvilken redelighed

Og her er novellen han læste…

Postafløseren – af Natteravn

Selv om det var først på julemåneden, så var landskabet allerede dækket af et fint lag sne, hvilket fik mange til at drømme om en hvid jul. Det var dog ikke alle, som var lige begejstret for sneen. Trine var lige begyndt som landpost, her i starten kun som afløser for han, som normalt havde turen, fordi han lå med et brækket ben, men efter tre år på gymnasiet og en rundtur i Sydøstasien, så var arbejdet kærkommet, og afløsertjansen var fint indtil videre. På trods af at der stadig var næsten tre uger til juleaften, så var der allerede en del julekort og især mange pakker. Der var rigeligt at se til denne morgen, og hun var ganske bevidst om, at sneen ville forsinke hendes tur yderligere.

Bente stod tidligt op og lavede kaffe. Nu det var lørdag ville hun lade Kurt sove længe, og så kunne hun også få tid til at pynte lidt op. De havde købt den gamle, for længst nedlagte landsbyskole for et par år siden. Det år hvor de begge rundede de 40. Hun sad i køkkenet og kiggede ud på det smukke landskab, mens hun spændt tænkte på, om det mon var i dag, at pakken kom med posten. Det skulle være en sød og fræk overraskelse for Kurt her i den søde juletid, at hun havde været på nettet og bestilt forskellige varer ovre i den erotiske genre.

Trine fik langt om længe stablet alle pakker ind i postbilen, men lige da hun smækkede bagklappen i med et ordentligt sving, faldt en af pakkerne ned. Selvfølgelig kom den i klemme og desværre på en måde, så pappet blev flænset totalt og en del af indholdet faldt ud. Shit. Hun gloede måbende på de ting, der nu lå på gulvet på posthuset. Et massageapparat, nogle metalklemmer med en kæde imellem, flere sæt fransk undertøj i særdeles minimalistisk stil, et par sorte støvler med stilethæl og sidst men ikke mindst et nissekostume. Et nissepigekostume kunne hun se på billedet på pakningen. Trine kunne mærke rødmen brede sig ud i kinderne, og hun så sig forlegent omkring, men der var ikke nogen, der havde bemærket noget. Hurtigt samlede hun tingene op og lagde dem ind i bilen. Standardproceduren, når noget sådant sker, er, at tingene puttes i en plastpose med postens logo på. Hun hentede en pose og konstaterede til sin rædsel, at posen var gennemsigtig. Nå, der var ikke andet at gøre, så hun fik pakket tingene ned og kom af sted. Hun kunne jo altid håbe på, at der ikke var nogen hjemme, når hun nåede derud.

Utålmodigt kiggede Bente på uret. Næsten halv to. Godt nok kunne sneen skabe forsinkelser, men posten plejede da at være der noget før. Kurt var taget med nogle venner ud at cykle en lang tur.

Trine lavede lidt om på ruten, så hun skulle op til den gamle skole som det sidste sted på turen. Da hun svingede postbilen op ad vejen, skævede hun ned på posen, som lå på sædet ved siden af hende. Igen mærkede hun varmen i kinderne, og ikke nok med det. Hun kunne også mærke en kilden sprede sig fra maven og ned mellem sine ben. Hvem mon den kvinde var, som havde bestilt de frække sager?

Ud ad køkkenvinduet kunne Bente se postbilen svinge ind på pladsen foran hoveddøren. Hun rejste sig og gik spændt ud for at tage imod. Da hun åbnede døren, kunne hun se, at det ikke var Peder, deres sædvanlige post, men derimod en køn ung kvinde. Det første, der slog Bente, var, at den unge kvinde tydeligvis var ildrød i hovedet, ja næsten samme farve som hendes postjakke, og da hun kikkede ned på posen, som kvinden stod med i hånden, kunne hun pludselig forstå hvorfor.
- Det må du altså meget undskylde, men pakken kom i klemme i bagsmækken, og den faldt helt fra hinanden, fik Trine hakkende fremstammet.
Bente tog imod posen og stakken med breve og julekort, da der pludselig for en djævel i hende. Postkvinden kiggede fortabt først ned på posen, så op på Bente, så ned på posen igen. Bente syntes at kunne se en ændring i den unge afløsers blik, da hun atter fokuserede på posens indhold. Minsandten om ikke den unge dame er godt gammeldags liderlig, smilede Bente for sig selv. Netop som Trine vendte sig om for at sætte sig ind i bilen, rømmede Bente sig.
- Vent lige lidt, sagde hun bestemt. Det kan godt være, at du siger undskyld, men hvordan kan jeg vide, at noget af det ikke er gået i stykker? Trine stoppede som ramt af lynet.
- Hva … hvad mener du? Hun følte problemerne tordne sig op. Bente fikserede hende med sit blik.
- Ja, jeg er da nødt til at sikre mig, at varerne ikke er beskadiget. Bente gjorde alt, hvad hun kunne for at se alvorlig ud.
- Jamen…,. nærmest hviskede Trine, jeg kunne jo ikke gøre for det. Det var et uheld, og … æh … tingene ser da ok ud. Rødmende kiggede hun nok en gang på posens indhold.
- Det kan godt være, at det ser intakt ud, men jeg er nødt til at vide det. Det må du kunne forstå. Bente kunne se, at posten var slået lidt ud af balance, så hun fortsatte:
- Jeg vil gerne, at du følger med ind i køkkenet, så vi kan se, om alt er, som det skal være.
Trine måbede og tænkte, om damen mon mente det alvorligt. Selv om hun lød streng, så kunne Trine godt se glimtet i hendes øjne, et glimt som afslørede, at der også var et andet spil i gang. Nå, nå, tænkte hun, mens hun tydeligt kunne mærke, hvordan hendes brystvorter reagerede inde under postskjorten. Hun kiggede over på Bente og tog bestik af hende. Hmm, ser sød ud (trods den påtagede strenge mine), ser faktisk ganske godt ud, meget ældre end mig, men virker ungdommelig, virker også tillidsvækkende. Hun besluttede sig for at spille med og faldt ind i rollen igen.
- Hvad skal der ske? Hvad er det, du vil have mig til? Bente kunne fornemme, at den unge post var med på ideen.
- Vi har vist nogenlunde samme højde og drøjde, så du kommer til at prøve tingene, så jeg kan se, om alt er vel. Trine så påtaget overrasket på hende.
- Mener du, at jeg skal prøve det der? Hun pegede på posen. - Der er da vist også ting, som ikke er afhængig af højde og drøjde.
- Ja, men bare rolig, jeg er alene hjemme, så vi bliver ikke forstyrret. Ikke endnu i hvert tilfælde, tænkte Bente lusket og så Kurt for sig. Trine kunne godt mærke et stik af nervøsitet, da hun gik med ind, men hun vurderede, at hun nok skulle slippe væk, hvis det blev nødvendigt.
- Jeg hedder Trine, sagde hun og smed jakken på en stol, og du hed Bente, var det ikke det, der stod på modtagersedlen? Bente nikkede og blev enig med sig selv om, at hun måtte tage styringen.
- Tag dit tøj og stil dig ud på gulvet. Hun så afventende på Trine, som efter en kort tøven begyndte at klæde sig af. Trine stolede på sin krops signaler, hvilke ikke var til at tage fejl af, for hun mærkede tydeligt, at hun blev våd mellem benene, og hun tvang blufærdigheden i baggrunden. Bente holdt vejret, da den unge kvinde stod nøgen foran hende.
- Du er smuk, smilede hun, men er du også lydig?
- Lydig? Trine så overrasket på Bente. Hvorfor det? Tingene tog med et en anden drejning.
- De unge piger, der engang har gået i skole her, er selvfølgelig blevet straffet, hvis de var ulydige eller frække, og når du nu forventes at prøve de ting, jeg har bestilt, så forventer jeg hverken bøvl eller brok fra dig. Bente så afventende på Trine.
- Hvordan straffet? spurgte Trine med en smule ængstelse i stemmen. Bente gik ind i stuen og kom kort efter tilbage med et spanskrør.
- Det her var effektiv i gamle dage, og det er det garanteret stadig. Hun bøjede spanskrøret for at demonstrere dets spændstighed. Pludselig kunne Trine mærke, hvordan hendes kontrol over situationen forsvandt som dug for solen. Hun sendte lange blikke over mod stolen med hendes tøj, hvilket Bente selvfølgelig bemærkede. Hurtigt reagerede hun.
- Rolig Trine, du har jo ikke været ulydig. Endnu altså. Så spanskrøret er kun en … skal vi kalde det … sikkerhedsforanstaltning eller måske nærmere en motivationsfremmer. Hun smilede, hvilket fik toppen af Trines ængstelse til at fortage sig, og den unge kvinde kunne mærke, hvordan hendes brystvorter igen begyndte at dunke og blive hårde. Automatisk førte hun en arm op for at skjule det.
- Det vil jeg nok ikke gøre, hvis jeg var dig, fløj det ud af Bente. Forskrækket lod Trine armen falde ned langs siden. Et hurtigt blik overbeviste Bente om, at den unge kvinde var afklaret med situationen. Hun placerede enden af spanskrøret mellem Trines blottede bryster og konstaterede tilfreds, at hendes arme forblev nede langs siden. Trine var rystet. Hvorfor reagerede hun sådan? Det var vildt ydmygende og særdeles grænseoverskridende, men hendes brystvorter stod lige ud i luften, og det nærmest tapløb ud af hende dernede. Kunne hun tænde på det her? En noget ældre kvinde, som godt nok så lækker ud, og ydmygelsen og især udsigten til at få rap bagi. Sindssygt. Men hendes sanser forrådte hendes logik.
Bente lod spidsen cirkulere rundt om Trines brystvorter, hvilket fik hende til at stønne højlydt. Langsomt gled den ned forbi navlen og ind mellem benene. Trine måtte virkelig koncentrere sig om ikke at gribe ud efter spanskrøret og presse det op mod sin nu sejlende revne.
- Tag støvlerne på. Kommandoen hev Trine ud at nydelsen. Hun var vant til stilletter, men de sorte læderstøvler understregede hendes nøgenhed på en måde, som hun aldrig havde følt før.
- Så er det nissepigen, vi skal se. Bente flåede pakningen op, og selv om det havde været tanken, at hun skulle overraske Kurt i outfittet, så var det her på en måde bare det rigtige lige nu og her.
Trine tog den røde overdel med hvide kanter på. Den var åben foran og dækkede akkurat ballerne bagpå. Berøringen med stoffet sendte glimtende lyn via de spændte brystvorter til hendes hjerne.

Bente smed bæltet til dragten over i et hjørne og fandt brystklemmerne frem. Hun trådte hen foran Trine og sikrede sig, at hun havde den unge kvindes fulde opmærksomhed, da hun satte den ene klemme fast om den højre brystvorte.
- Aaaaauuuuu, udbrød Trine og skar en grimasse.
Bente udnyttede momentum og klemte den anden fast med et hurtigt greb. Den unge afløser peb, men holdt sig i øvrigt i ro, hvilket fik huset frue til at nikke anerkendende til hende.
- Det var støvler,
klemmer og nissedragt, sagde Bente, så er det den her. Trine stirrede ned på massageapparatet, som Bente holdt foran sig. Trine stirrede betaget på monstrummet. Hun havde da brugt dildoer før, men den her havde ikke form som en pik, og den store bevægelige kugle i toppen (se den klik på linket) krævede åbenbart strøm via ledning. Bente trådte helt tæt på hende. Hun lagde hænderne som en ske under de spændstige pigebryster og lænede sig frem. Med læberne mod Trines ene øre hviskede hun: - Er du villig til at gå videre?
Trine kunne mærke, hvordan de sidste hæmninger fortonede sig i liderlighedens tåger. Hun nikkede som svar.
Med Trines Carte Blanche skubbede Bente den unge dame op på køkkenbordet, spredte hendes ben og placerede apparatet mellem skamlæberne, akkurat så det tillige hvilede mod den spændte klit. Hun kiggede Trine direkte i øjnene, smilede og tændte.
Det var, som hun havde fået stød, for hun lettede nærmest flere centimeter fra bordet, samtidig med at hun klynkede højlydt. Vibrationerne tvang alt hendes tankevirksomhed ned til sit skød, og bagefter kunne hun huske, at hun fuldstændig mistede jordforbindelsen. 
- Kom så, hviskede Bente hende i øret, og da hun kunne høre, at Trines orgasme nærmerede sig, hev hun i kæden, som forbandt den unge kvindes brystvorter. Smerten, da blodet løb tilbage i den følsomme hud, startede en kædereaktion, som sendte kramper gennem Trines krop. Aldrig havde hun oplevet noget lignende.

- Kom, stønnede Bente, nu er det min tur. Hun trak Trine ned på gulvet, smed bukser og trusser og satte sig på kanten af køkkenbordet. Med et fast, men kærligt greb i Trines hår, hev hun hendes ansigt ind mod sit skød.  Selv om det var første gang, Trine skulle slikke en anden kvinde, så mente hun nok at vide, hvordan det skulle gøres. Hun lod tungen cirkulere rundt med en sådan intensitet, at Bente hurtigt begyndte at trække vejret stødvist.

Pludselig så Bente Kurt stå måbende ovre i døren. Hun reagerede lynhurtigt og signalerede med en finger foran læberne, at han skulle være stille. Trine var travlt optaget med at få Bente i den 7. himmel, så hun så ikke, at Bente gestikulerede til Kurt, at han skulle smide bukserne og komme nærmere. Han var vant til meget fra sin kones side, men det her stak dog alt. Den her udfordring var dog til at leve med. Hurtigt krøb han ud af cykeldresset, og med en særdeles kampklar pik listede han over bag Trine og satte sig ned på knæ.

Trine var vildt koncentreret om at tilfredsstille Bente, så hun blev nærmest overrasket, da Bente med et fast greb i hendes hår, tvang hende endnu tættere på. Pludselig mærkede hun et par hænder på sine hofter, men selv om hun pr. refleks forsøgte at vende sig om, kunne hun ikke undslippe Bentes håndfaste greb i sin hårpragt. Hun befandt sig som i et skruestik, og da hun mærkede den insisterende pik presse sig imod hendes åbning, fyldtes hendes hjerne med lige dele frygt og forventning. Inden hun nåede at tænke yderligere, gled den hårde lanse ind i hendes våde grotte. Hun gispede. Netop i det øjeblik hun fornemmede, at han nåede helt i bund, tvang Bente hende med et hårdt ryk i håret til at slikke videre. Indtrykkene eksploderede i hendes hjerne. Vellyst, frygt, usikkerhed, tryghed, sanseløs liderlighed. Da manden begyndte at kneppe hende, kollapsede hun fuldstændig i endnu en gigantorgasme.

- Det var da ellers noget af et syn at komme hjem til, grinede Kurt, da de alle tre sad rundt om køkkenbordet. Trine kiggede forlegent ned, da Bente lagde sin hånd på hendes arm og gav den et klem.- Ja, nissekostumet var faktisk tiltænkt mig, forklarede hun, men Trine her fik bragt sig i en situation, hvor det altså blev hende, der blev nissepige. Hun fortalte hele historien til sin mand, som fascineret hørte på. Kurt så på den unge postafløser, som stadig sad med den røde frakke om sig.
- Har I så fået testet, om alt virker, og om alt er, som det skal være? Bente kiggede spørgende over på Trine.
- Undertøjet vil jeg overlade til dig, Bente, men der er en ting, som jeg ikke har testet endnu. Hun smilede hemmelighedsfuldt.
- Den der, hviskede hun og pegede over på spanskrøret, som lå på bordet. Bente så overrasket på hende, men sagde ingenting. Også Kurt forholdt sig tavs. Stilheden blev, selv om den kun varede få sekunder, pludselig nærmest pinlig, så Bente skar igennem: - Skal du være afløser på Peders tur helt frem til jul?
Trine nikkede. - Det er planen og måske også noget af januar. Hun kunne hurtigt regne ud, hvad Bente tænkte på.
- Så skulle det være meget mærkeligt, hvis ikke du i den periode kommer til at dumme dig eller være fræk.
Trine forsøgte at se alvorlig ud, mens hun i sit stille sind glædede sig over, at et brækket ben godt kan tage nogle uger om at hele.

Læg en hilsen til Natteravn i hans gæstebog HER

Læg en hilsen i Nannas gæstebog HER
 

LÆS FLERE FRÆKKE JULEHISTORIER PÅ
JULEEROTIK.DK - NATEROTIK.DK