LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Nemo©

Genre: Mødom

Dato: 20.12.2017


Kald det kærlighed

Engang imellem tænker jeg tilbage til tiden lige efter min konfirmation. Jeg var 14, skolen var slut og først nu begyndte jeg at spekulere over min fremtid. Som gårdmandsdatter i en midtjysk landsby blev jeg fra barns ben af oplært i at lave de ting, der husligt følger med en tilværelse som landmandskone. Det var min fars ønske, at jeg gerne skulle finde mig en agrar-udlært prins, der med tiden kunne overtage fødegården. For jeg havde ingen brødre, kun en lillesøster to år yngre end mig.

Jeg havde imidlertid slet ingen lyst til at blive bondekone. Ha' en arm i gryderne, en anden omkring pudsekluden, en tredje være malkepige, og så desuden hjælpe til i marken – foruden den tradition, det var - at skulle føde en masse unger. Bondekone, nej tak. Heller ikke hvis man udtrykte det mere fornemt om den mulighed, der var - at blive en fin frue i huset på en stor gård med et hundrede tønder land.

Det første år efter skoletiden måtte jeg imidlertid blive hjemme og lave det arbejde, jeg ikke brød mig om. Jeg skulle være 15 før jeg kunne komme på efterskole, og så håbede mine forældre, at jeg nok fandt ud af, hvilken uddannelsesvej, jeg skulle vælge. Det gjorde jeg også. Min lyst til at læse videre, blive student og komme på en højere læreanstalt blev på efterskolen slået fast med syvtommersøm.

Under min efterskoletid i Sønderjylland begyndte jeg at få øjnene op for det modsatte køn, drengene. Skolen havde imidlertid en stram politik om kønsadskillelse. Pigerne måtte ikke komme i drengenes værelsesafsnit og omvendt, men der blev snydt, og nogle lærer så også igennem fingrene med de små hyggebesøg. Her blev der dog kun nydt te, kaffe samt hjemmebag fra undervisningstimerne i køkkenet – aldrig øl eller spiritus.

Det var ikke mange breve mine forældre skrev til mig, mens jeg i vinterhalvåret var på skolen og spørgelysten var større end de for mig mere interessante nyheder hjemmefra. Min lillesøster var mere oplysende i de to breve, hun sendte. I det sidste skrev hun, at de den 1. april havde fået en ny andenkarl på gården – og så bemærkede hun: - Jeg tror, han lige er din smag, hvortil jeg tænkte: - Det skal jeg nok selv tage stilling til og drog i det samme en hurtig sammenligning med de mest eftertragtede, som jeg havde mødt på efterskolen. Han skal være flot for at kunne måle sig med dem.

Kun 14 dage senere – efter et vemodigt farvel til de mange nye venner og veninder – var jeg tilbage i barndomshjemmet. Fortalte min far, at han ikke skulle regne med mig til arbejdet i stalden og på marken, ligesom jeg sagde til min mor, at jeg nok skulle hjælpe lidt til i køkkenet og holde mit eget værelse rent, men ellers fremover ville koncentrere mig om min skolegang på en privatskole i Viborg. Det var noget min far endelig fandt ud af – at det ville være den bedste løsning. Jeg mødte og hilste også pænt på den nye andenkarl, og jeg måtte medgive min søster – han så ikke så værst ud, og så var han sportsmand. Han spillede håndbold, og jeg så i smug hans sportslige evner på banen i en hjemmekamp – og nok så interessant hans krops atletiske udstråling.

Min lillesøster, Mette, var helt vild med ham, og hun bar også på en hemmelighed, som hun først fortalte mig senere. Hun listede sig en dag op på karleværelset, der lå oven på kostalden – et sted hun ellers ikke måtte komme. De havde talt sammen og kysset, og Per, som andenkarlen hed, havde lovet min søster, at han nok skulle gifte sig med hende, når de begge to var gamle nok. Nu – år senere – grinte vi to søstre meget af den harmløse love-story, og hun spurgte bagefter: - Gad vide, hvor han nu befinder sig? Det var tydeligt, at Mette, som nu var blevet 16, fortsat gik og drømte om Per.

Jeg havde også et meget stor hemmelighed med denne Per-Adonis, som jeg for skæmt kaldte ham i starten. Men det var nok bedst at holde den for mig selv, ellers ville Mette blive ked af det. Jeg kendte tilmed Pers adresse og arbejssted, en silofabrik ude på Løgstørvej i Viborg, og faktisk havde vi været sammen et stykke tid, og det ville for alvor gøre ondt på min lillesøster, hvis hun kendte sandheden.

En klasseveninde fra 3G på "Latinskolen" i Viborg kendte åbenbart Per fra sin hjemegn og vidste, hvor han arbejdede. Og så var det ikke så svært for mig at få hans adresse. Så en dag troppede jeg op på Pers værelse ude på Vesterbrogade, og det kom noget bag på ham, og det var også her jeg et par dage senere forførte min nye prins. Jeg blev smadder forelsket. Per var imidlertid mere uerfaren med det seksuelle end jeg, bortset fra at vi begge vidste, at der skulle bruges kondom.

Han kendte jo ligesom jeg, hvordan man bringer forlystelsen i udbrud, men det var ikke noget, vi talte om. Fantasifulde øjeblikke var skønne, men nu var det alvor.

Den rigtige vare var noget, hverken Per eller jeg havde prøvet før, men det var naturligt, at vi skulle beskytte os. Den slags private ejendel var ikke noget, han gik rundt med i lommen. Der lå til gengæld nogle stykker i min taske, fordi min mor havde været forudseende nok og givet mig en pakke. Hvis det nu skulle ske, at jeg mødte én, som jeg brød mig om, som hun udtrykte det.

Jeg tror nok, at Per blev en smule forbavset, da jeg gav ham stykket i hånden, da vi lå i sengen - kælede og kyssede. Jeg kunne mærke hans mandom var rank og stiv som en gulerod, men Per kendte intet til det seksuelle forspil og slet ikke, at han ville gøre sig selv og mig en tjeneste ved at kysse mine bryster og forhåbentlig også om lidt det mest pirlige sted på kroppen. Fordi vi var enige om at skulle elske med hinanden og rigtigt.

Det var for ham en ukendt verden først at bruge tungen, men så fortalte jeg ham her inde under dynen om den seksualundervisning, jeg havde fået på gymnasiet, og den nyhed tog han hurtigt til sig. Det var spændende, også for mig, når lærdommen nu skulle afprøves i praksis.

Jeg  havde  allerede besluttet, at Per var den, der skulle tage min mødom. Han var min Adonis og den elskling, som jeg havde lyst til at dele krop med på alle måder. Enhver svigermors drøm, fordi hans egenskaber var mere end det visuelle. Alt, hvad han ikke kunne, ville han gerne lære, men når spørgsmålet om sex kom på banen, virkede han forlegen og måske også en smule naiv.

Men så sagde jeg til ham, at nu hjæper vi hinanden og så skal det nok lykkes for os. Ja, jeg tror nok, at jeg hviskede til ham, at nu skal vi lære at kneppe, sådan som alle frække bøger og blade fortæller, at det hedder – og hvor dejligt det er.

Det blev ikke til så meget kysseri og Pers tunge mærkede jeg knapt, før han med stor iver kastede sin krop op over min, og efter et par forbiere ramte plet. Jeg bed tænderne sammen, da jeg mærkede et stik i skeden og vidste, at den nok så berømte hinde var bristet. Så mødtes vore læber i det mest inderlige kys, jeg nogensinde havde fået og da hans ene hånd samtidig masserede mine strittende bryster, kompenserede Per noget af de mangler hans tunge let og elegant var sprunget hen over.

Jeg måtte hjælpe til med et par fingre, og jeg ved ikke engang, om Per mærkede min hånd, men jeg kom, mærkede suset i kroppen netop som Per fyldte kondomet. Åh, hvor dejligt, stønnede jeg for Pers skyld. Jo, der var vist en god portion skuespil i den replik, men jeg tænkte også: Næste gang må vi prøve at gøre det bedre, selv om jeg godt kunne lide afslutningen. Vi kyssede, kælede og krammede hinanden, inden Per sprang ud af sengen og gik ud på toilettet med hånden nede på den slappe for ikke at tabe beskyttelsen på gulvet.

Så havde vi prøvet det, og mens jeg søgte at samle tankerne, mærkede jeg og fik øje på resultatet af den sprængte mødom. Jeg måtte tørres, vaskes og renses, inden jeg skulle hjem. I mødet ved toiletdøren fik jeg et kort glimt af Pers rumsterstang, selv om han forsøgte at skjule den i ærbarhedens skygge. Et øjeblik gik mine tanker tilbage til en historietime tidligere på dagen – om første verdenskrig: En kanon af svær kaliber!

Jeg har måttet skifte lagenet, sagde Per, da jeg lidt efter kom tilbage og stod nøgen ved sengen og så Per ligge smilende med dynen henover sig. Jeg satte mig på sengekanten,  kunne ikke rigtigt få kanonen ud af tankerne, men det gav mig mod. I en hurtig håndbevægelse rev jeg dynen væk og smed den ned på gulvet. Der lå Per med sin bløde mellemvare, rødmende og forlegen.

Kære Per, du er så dejlig og skøn, jeg elsker dig og jeg har lyst til at elske med dig, som vi gjorde før, men der er lige nogle ting, vi to må tale om. Jeg har ikke prøvet det her før, men jeg ved noget om det alligevel. Fra en kvindelig læge, som fortalte os piger i klassen vigtige detaljer om et erotisk samvær. Desuden, at der er to ting ved et samleje. Man kan sætte børn til verden eller gøre det som ren fornøjelse. Men det allervigtigste er, at vi kender hinanden – og især vore kroppe.

I de næste 5-6 minutter talte vi om det, brugte kun øjnene og hænderne, og så  satte jeg en flov Per stolen for døren og sagde – ikke flere hyggeminutter med mig, hvis du ikke gør det rigtigt. Han begyndte at forstå meningen med denne instruktion og sagde til sidst: Det må du undskylde, jeg troede faktisk at knaldet var nok for både dig og mig, men det er det åbenbart ikke, men tak for den oplysning. Jeg er virkelig ked af det, føler mig ubegavet og flov.

Vi satte os begge op i sengen, kærtegnede hinandens kroppe, og Pers hænder var meget ivrige, og lidt efter lidt forstod jeg, at han havde lært lektien. Men da han spurgte, om vi skulle gøre det om, rette fejltagelserne her og nu, sagde jeg nej. Du har lige taget min mødom, og det kan jeg godt mærke – lad os vente nogle dage. Den forklaring forstod han godt, men måske var han lidt skuffet. Fordi han vist gerne ville vise mig, at han havde taget ved lære.

Der gik en helt uge, inden jeg igen besøgte Per. Okay, vi talte sammen over telefonen, men så kom også den eftermiddag, hvor vi gik helt amok.

Fortsættes HER

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter  - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Andre noveller af samme FORFATTER