LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Nemo©

Genre: Mødom

Dato: 29.12.2017


Lillesøster, prøv lykken, del 5
Har du ikke læst det tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Klokken var godt halv tolv, da kirkegængerne kom hjem. Far gik en runde gennem staldene, beholdt det pæne tøj på, talte med forkarlen Peter og begge gik derefter ind til egetræsbordet. Min mor hjalp mig med at anrette frokosten, og så manglede vi kun Mette, der blev fundet liggende udstraks på sin seng.
- Vi skal spise og bagefter kører vi en lille tur, sagde jeg til hende.
Den oplysning fik Mette på benene, og hun var nysgerrig.
- Hvor skal vi hen?
- Det taler vi om ved frokosten, jeg har en ide.
Mette fulgte efter mig i hurtigt tempo, og snart sad vi ved det brede bord. Mette sad spændt og kiggede ofte over mod Peter, men forkarlen reagerede ikke det mindste. Han var ellers en pæn mand, men nok dobbelt så gammel som min lillesøster. Mette lod derefter blikket falde på mig - interesseret i at høre, hvor jeg havde tænkt mig at tilbringe eftermiddagen.

Det var ikke så tit, jeg fik lov til at låne bilen, en lille Morris. Mit kørekort var kun et halvt år gammel, og jeg skulle lige til at spørge min far, da Mette brød tavsheden ved at kommentere kirkebesøget.
- Var det en god prædiken? Senest jeg hørte vores præst sige noget pænt - var til min konfirmation, ellers har han altid prædiket om de lurende farer og sendt os lukt til helvede.
Mette grinte kort, men blev irettesat af mor, mens far afslørede et lille smil.
- Det var om de ti brudepiger, bemærkede min mor, som fortsatte, - som du vel husker, så gik det jo ikke så godt for de fem – olien slap op.
Jeg kunne se på Mette, at hun var på nippet til at eksplodere af grin, men hun holdt sig i skindet, og så fandt jeg tidspunktet inde til at spørge far om bilen.
- Mette og jeg har talt om at besøge Viborg Domkirke i eftermiddag, se alle Skovgaard-malerierne, må jeg låne Morrisen?
Far nikkede, og det var som om den oplysning smittede af på mor, og jeg kunne se Mette stråle som en sol.

Det blev et ja, og en halv time senere var vi på vej, men Mette vidste endnu ikke, om det var rigtigt med det domkirkebesøg. Det kom derfor ikke som den helt store overraskelse, at vi kørte forbi Sct. Mogens Gade og fortsatte gennem byen. Jeg standsede op på Vesterbrogade, cirka ud for nummer 36. Jeg tog en seddel fra min taske og lod som om jeg brugte oplysningerne fra den. Pegede hen imod en beboelsesejendommen længere fremme og sagde: - Jeg har fundet adressen på Per, han har vistnok et værelse i nummer 40, formentlig helt oppe. Jeg går ud fra, at det er rigtigt, hvad min skolekammerat har fortalt. Nu bliver jeg holdende fire-fem minutter og kommer så tilbage om en times tid – domkirken du ved.
Mette var blevet lidt smånervøs, men jeg opildnede hendes lyst til et gensyn med Per ved at sige. - Han er jo din hemmelige kærlighed, og han bliver sikkert glad for dit besøg, hvis han altså er hjemme. Det finder du hurtigt ud af. Hvis han ikke er på sit værelse, så kom over til Domkirken og så kan vi i stedet køre en tur ud til de små lunde ved Hald Ege. Der finder vi nok et sted.

Jeg så straks efter Mette gå ind i den rigtige opgang, ventede fem minutter, og kørte så videre til domkirkepladsen, hvor jeg parkerede. Jeg sad nogle minutter og funderede. Det var en vovet test af min Per. Går han i seng med min søster, så er han og jeg færdige med hinanden, gør han det ikke, så er Per den rigtige for mig. Den næste time ville blive afgørende.

Jeg gik ind i domkirken. Løb hurtigt bibelhistorien igennem, mens jeg gik rundt og betragtede de mange kalkmalerier, men jeg syntes tiden gik langsomt. De sidste minutter af timen sad jeg igen i bilen, men kørte så ellers tilbage til Vesterbrogade, hvor Mette stod og ventede. Hun så ikke glad ud, virkede bleg.
- Nå, hvad så? spurgte jeg, så snart Mette havde sat sig på passagersædet, – fik I talt sammen eller mere?
- Han er da blevet mærkelig, Per, begyndte hun. Han blev meget overrasket over at se mig, og så spurgte han, om jeg havde talt med nogen, og det benægtede jeg. Men så kom jeg til at se på hans køkkenbord, hvor der stod opvask og en tømt champagneflaske. Så blev jeg klar over, at han havde været sammen med en anden. Sådan så det ud, men det talte vi nu ikke om. Han spurgte til familien og gården, men han spurgte også til dig, om vi så noget til hinanden, og til det sagde jeg ... engang imellem. Jeg fortalte ham, at du gik i 3G på Latinskolen, og at jeg var ny tjenestepige på en gård inde i landsbyen.
- Han lavede altså ingen tilnærmelser? spurgte jeg.
Og til det svarede Mette: - Nej, overhovedet ikke, men jeg spurgte ham til sidst, om han kunne huske, at han engang lovede at gifte sig med mig. Så slog han en latter op og sagde: - Du tog det åbenbart alvorligt. Det var kun en spøg. Er det derfor du er kommet? Så tog jeg mig sammen, fortsatte Mette. Sagde nej, mens jeg grinede. Det var bare for at genopfriske gamle minder og se, hvordan du havde det. Om han troede på den historie, ved jeg ikke, men han spurgte, hvorfra jeg kendte hans adresse, og til det sagde jeg, at min far har købt en silo ude på fabrikken, og at det var sket ad den vej.

Inderst inde var jeg lykkelig. Per havde bestået prøven, men jeg følte også med Mette, hendes skuffelse var til at forstå.
- Skal vi køre til Hald Ege, eller skal vi bare tage hjem.
- Jeg vil hjem, råbte Mette, og det var i sidste sekund, vi forlod kantstenen.
I bakspejlet så jeg Per komme ud fra opgangen og gå ind mod byen. Hjemme igen var alt ved det gamle, og jeg kunne berømme Skovgaards kalkmalerier over for mine forældre, mens Mette var mere tavs. Bagefter satte vi os i lænestolene inde i stuen og så en krigsfilm med Jane Wyman, et spændende drama fra en japansk fangelejr. Jeg var helt groggy, da jeg gik i seng, hvilken fantastisk afslutning.

Jeg tror klokken var to, da jeg blev vækket midt i en god dyb nattesøvn. Mette bankede på min dør, ventede ikke, men gik lige ind og satte sig på sengekanten. Hun ville tale med mig. Lyset var slukket, og inden jeg vidste af det, var hun begyndt at kravle ind til mig under dynen.
- Stop, kære Mette, om igen – ud af sengen, hen til døren og lås. I virkeligheden burde du gå ud, banke på og vente til jeg siger kom ind.
- Ja, selvfølgelig, svarede hun og lidt efter var døren låst og vi lå tæt sammen under dynen.

Mette var i drillehjørnet. Hun spurgte mig om jeg kendte historien om knægten, der havde hørt, at hans fars forkarl på gården skulle forloves. Han vidste godt, hvad det ville sige at have en kæreste, men at blive forlovet med pigen var noget nyt. Så han spurgte forkarlen, der svarede, at det er det samme som at få en ny cykel i julegave. Men desværre følger med cyklen en regel om, at man ikke må køre på den før til påske.

Jeg lå et stykke tid og kluklo af Mettes histore, da hun pludselig sagde: - Skal vi cykle en tur?
Igen kunne jeg ikke lade være med at grine, og Mettes forslag kom lidt bag på mig. Vi lå på siden, Mette bag mig, og nu mærkede jeg hendes højre hånd glide ind på mit bryst og samtidig lavede hun et par kropsstød ind mod min bagdel. Det var ganske tydeligt en invitation til lidt romantik, og jeg var vel ikke helt afvisende, selv om det kun var lidt over et halvt døgn siden, vi lebbede vore seksuelle følelser i udbrud. Jeg tænkte vist noget i den retning – Mette har fået smag på pigesex, nu hvor de hede ønsker med Per glippede.

Mettes berøring af mine bryster blev ved, og da hendes hånd lidt efter gled ned til min tosse, var jeg fortabt. Vi måtte gøre det. Lysten til at kysse min lillesøster uhæmmet og frækt voksede fra sekund til sekund, jeg ville smage Mettes elskovssaft, og hun ville smage min. Vi vendte os om med front mod hinanden, kælede og kyssede inderligt, trykkede vore kroppe mod hinanden og lavede æggende bevægelser. Vi havde trukket trusserne ned, rørte med fingre hinandens fisse og da jeg stak to fingre op i hendes, gjorde Mette det samme ved mig. Vi var begge våde af længsel efter den ultimative orgasme, og da var det jeg foreslog Mette, at vi skulle slikke hinanden samtidig. Ligge modsat og bare nyde minutterne.

Det var som om denne saftige mundmassage ingen ende ville tage. Vi udbrød små klynkende lyde og sugede os fuldstændig til hinanden, så de jublende følelser gik gennem hele kroppen. Til sidst blev der længere mellem oplevelserne og Mette standsede – hun orkede simpelthen ikke mere. Vi drejede rundt, omfavnede hinanden, kyssede på munden og lovpriste de herlige minutter. Jeg havde aldrig drømt om, at det kunne være så skønt. Alligevel savnede jeg en enkelt ting, den ejendel, som kun mænd har, og som de kan bruge med flid. Tankerne gik til Pers pik, en legemsdel, som jeg for det meste kaldte noget andet for sjovs skyld - kanonen, stridsøksen eller som nu senest, en farlig bajonet i skeden.

Vi var stået op, havde tørt os og sad på sengekanten i mørket, da Mette spurgte, om hun ikke kunne få lov til at sove ved siden af mig. Det var jeg ikke meget for. Jo, hvis det havde været en seng ligesom Pers.
- Jeg har taget min egen dyne med, fortsatte hun. - Den ligger henne ved døren.
- Okay, sagde jeg – for en enkelt gangs skyld - og så grinte jeg. Lidt efter lå vi i sengen og småsludrede om alt mulig andet og faldt heldigvis i søvn.

Om morgenen følte jeg mig ganske frisk, mens Mette sagde, at hendes krop var en smule radbrækket. Da tænkte jeg, gad vide, om hun har fyldt mig med løgn og Per alligevel har stukket hende med bajonetten. Men jeg droppede hurtigt tanken. Fordi Mette jo for mindre end et døgn side påstod, at hun stadig havde sin uskyld og her for blot fem timer siden med tydelighed fortalte mig, at hun havde et seksuelt behov. Desuden virkede hendes forklaring om mødet med Per ganske troværdig. En anden ting. Jeg havde en enorm lyst til at se min lillesøster – brutalt sagt – blive kneppet af en flot fyr, men det skulle under ingen omstændigheder være af min Per. 

Fortsættes HER

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter  - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Andre noveller af samme FORFATTER