LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Pandora©

Genre: På job

Dato: 26.02.2018


Artemis, del 1

Kunne et øjebliks uopmærksomhed virkelig føre til en så overilet handling, fra en ellers så sammensat og selvrespekterende kvinde som mig?
Det spørgsmål havde jeg stillet mig selv mere end én gang siden det uforskammede øjeblik, hvor jeg lod følelser og nysgerrighed tage styringen over min fornuft. Men ikke desto mindre var det sket, og jeg måtte nu acceptere, at min krop reagerede upassende, hver gang han trådte ind i lokalet, helt til min store frustration. Det var jo ikke ligefrem, fordi jeg kunne slukke bruset af beundring og forundring over at et mandfolk kunne være så velskabt og velproportionerede, så eksotisk og tiltalende på alle måder end den sobre. Jeg forsøgte, men fejlede, og jeg sitrede helt af forventning, når han opsøgte mig for at aflevere en opgave til mig, en deadline der skulle nås inden fyraften, og som en pligtopfyldende kontorelev, udførte jeg mit arbejde uden at kny.
Jeg skulle måske tilføje, at jeg havde fundet læreplads ved en mindre privat virksomhed der lancerede skønhedsprodukter for mennesker med sart hud og allergiske tendenser og havde været en del af Artemis teamet i ca. 3 mdr. Jeg elskede mit job, jeg elskede mine kollegaer og min chef var en virkelig god chef, manden der nu pludselig havde vækket en interesse i mig jeg ikke kendte magen til.
Hvad var øjeblikket der flippede skæbnemønten og indvævede denne mand i mit liv og min tankevirksomhed?
En noget så simpel handling som mig der ramlede ind i ham på vej ud af elevatoren, mine mapper med dokumenter der savnede underskrifter fra ham, lå spredt omkring mig og Kion der venligt og hjælpsomt hjalp mig med at samle dem sammen igen. Denne nærhed med ham, duften af hans cologne, der uskyldigt sneg sig ind i min næse og fik mine mave muskler til at trække sig sammen i fryd, og de kastanjebrune lattermilde øjne der dernæst fængslede mig til stedet, var det der satte mig ud af kurs.
Jeg var forlegen i lang tid efter, og at han smilede drillende til mig hver gang vores veje krydsedes, hjalp så sandelig heller ikke. Jeg kunne ofte ikke tage øjnene fra ham, når han blev holdt hen af en kollega, der måtte tale med ham, kunne ikke stoppe blikket fra at løbe langsomt og studerende fra hoved til hæl. Det var blevet en grådig aktivitet, en jeg virkelig burde stoppe, men som stædigt vedholdt sit greb og jeg var ofte bange for, nogle af de andre på kontoret ville opdage mine lange blikke på chefen. 

Han var en mand sidst i 40'erne, begyndende salt og peber strøg ved tindingen i det sorte hår, som altid var stilfuldt tilbageredt med hår gel, nybarberet, og med en så tiltalende ansigtsstruktur, at man ikke kunne lade være med at se ham an én gang mere. Høj, og at dømme efter den måde jakkesættet smøg sig om hans krop på, passede han på sin figur. Han ville ofte stå med den ene hånd i lommen og den anden holdt fri til at gestikulere med under samtale og synet af de stærke hænder fik mine tanker på gled, fantaserede om hvordan de ville føles mod min krop.
Så I kan forestille jer mine dage på kontoret lige pludselig så helt anderledes ud, og det ændrede også min morgen rutine, fra nogle gange at skippe en barbering, til altid at være glat, hvor det eventuelt kunne blive aktuelt der skulle være lækkert at røre. Jeg vidste det var absurd at bevæge mig ud i det landskab, men jeg kunne ikke få den tanke ud af hovedet, at hvis nu han helt tilfældigt kaldte mig ind på sit kontor og han nu helt tilfældigt, havde den samme interesse som mig, så hellere være forberedt end ikke. 

Det var naturligvis også derfor jeg næsten ikke anede mine gode råd, da han sendte bud efter mig til en samtale, så det var med bankende hjerte og en forventningsfuld knude i maven, jeg begav mig mod elevatoren, der ville tage mig op til hans domæne. Jeg vinkede smilende til Karen, hans sekretær, da jeg steg af elevatoren og begav mig mod hans kontor. Jeg bankede på den tunge dør og åbnede den da han gav grønt lys. At åbne døren og se ham sidde bag sit gigantiske skrivebord, rejse sig og komme mod mig, var sand spænding og jeg smilede uvilkårligt til ham.
 »Leonora, godt at se dig,« han stoppede foran mig, tog min hånd og trykkede den let, udsøgt følelse at mærke hans varme stærke hånd i min,  »Ta’ plads,« han gestikulerede mod en stol foran hans skrivebord og jeg satte mig ned, så derefter forventningsfuldt på ham.
Han tog plads bag skrivebordet igen og så direkte på mig med de smukke kastanjebrune øjne, en varm glød var gledet over dem, eller også var det bare noget jeg bildte mig selv ind, fordi jeg gerne ville se det sådan og et lille afmålt smil spillede over hans fyldige læber.
  »Hvordan har du det her ved os?« spurgte han mig så, og jeg nikkede med et lille tilfredst smil.
  »Jeg har det godt, Artemis er et dejligt arbejdsmiljø – tak for tilliden,« fortalte jeg ham og han nikkede erkendende.
  »Og hvornår vender du tilbage til skolen igen?« ville han yderligere vide, og jeg rettede lidt på mig i stolen, lagde det ene ben over det andet og foldede hænderne i skødet.
  »Sidst på måneden, men jeg må indrømme, at jeg lærer mest her, end på skolebænken,« fortalte jeg ham ærligt, og Kion nikkede med et varmt smil.
  »Godt at høre, du føler dig hjemme, det er naturligvis virksomhedens mål og ønske, at vores medarbejdere har det godt.«
Han noterede noget på et stykke papir foran sig, og jeg blev nysgerrig.
  »Men, grunden til jeg kaldte dig ind, var ikke kun at høre, hvordan du har det, men også at tilbyde dig en plads ved min side på min næste forretningsrejse, jeg har behov for en til at tage notater af mødet, så jeg kan fokusere fuldstændigt på at sælge produkter, uden at skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg glemmer vigtige detaljer – er det eventuelt noget du kunne være interesseret i?«
Jeg kunne ikke fatte hvad jeg lige hørte, tilbød han mig virkelig lige at rejse med ham – alene?
  »Er det tilladt?« spurgte jeg overrasket og Kion nikkede på et forundret smil.
  »Det er det, hvis ikke du vil med, tager jeg Karen med, men jeg tror den her tur kunne være yderst lærerig for dig.« 
Han pointerede det stille, flettede fingrene sammen foran sig og mine øjne faldt på hans vielses ring. Jeg vidste godt, han var gift, men synet af den lille guldring, drog altid et jag af jalousi gennem mig, også selv om jeg udmærket vidste, det var absurd.
  »Jeg vi gerne med,« konkluderede jeg beslutsomt, efter at have mødt hans blik, og Kion nikkede med et hjertestoppene flot tandsmil.
  »Fantastisk, vi rejser på onsdag, jeg henter dig ved din bopæl tidligt om morgenen, ha’ tøj med til 3 dage, hvoraf den ene er til en aften med middag med nogle store forretningsmænd,« fortalte han mig, og jeg nikkede, noterede dette bag øret og min hjerne gik straks i planlægger-mode.
  »Nogle spørgsmål?«
Jeg rystede på hovedet. Kion rejste sig og jeg fulgte hans eksempel, vi trykkede igen hænder, og jeg forlod derefter hans kontor med en sær følelse i kroppen, som om jeg ikke helt kunne fatte hvordan dette lykketræf kunne være virkeligt. Betød det, at han havde lagt mærke til mine lange blikke, og selv var nysgerrig omkring mig?
Uanset hvad, så skulle jeg spille mine kort rigtigt, få mig selv til at virke tilgængelig, og alligevel svær at få, spille på alle mine kvindelige attributter, ynde og sensualitet, så han ikke havde noget valg end at give efter for sit begær til mig.
Kunne jeg overhovedet det?
Få en gift mand til at bryde sit løfte til sin hustru?
Ville han give efter og lade mig nyde ham og han mig, eller havde han rent faktisk kun inviteret mig med på denne forretningsrejse, for at jeg skulle lære noget?
Jeg måtte spændt se tiden an og i mellemtiden gå på shopping tur, så jeg havde alt jeg kunne tænke på kunne blive nødvendigt, for at bryde hans dyd.

Fortsættes HER

Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er dårligst

Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter  - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.

Indtast din e-mail:

Tilmeld Frameld

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Andre noveller af samme FORFATTER