LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Schmutzig©

Genre: Offentlig

Dato: 11.08.2008


Nattog til Stockholm

De var tre i kupeen, da hun stak hovedet ind.
– Ryger du ikke?
– Mig? Jo.
– Vil du så ikke hellere med ud og finde en rygerkupe, der er masser ledigt.
– Det kan vi da godt.
Hun gik forrest, og han kunne lugte hendes parfume. Han var ellers ikke vant til, at piger lugtede af sådan noget. Da de havde gået et par vogne, standsede hun ved en tom kupe.
– Er det ok?
– Det er fint.
Hun satte sig ned og kiggede på ham, mens han fandt en pibe frem og gjorde klar til at tænde den.
– Skal du ikke selv?
– Nej, ikke lige nu.
– Jeg så dig godt på stationen.
– Hvordan kan du huske det.
– Den grønne frakke og så kom du der, og så, ja så kan jeg bare huske det.
– Var det godt eller skidt?
– Det var da godt. Det er ikke sådan en frakke, man ser hver dag. Den er rigtig flot. Men man skal også se ud som dig for at kunne bære den.
– Tak. Men nu skal jeg vist også have den af, her er godt varmt. Så må vi jo se, om jeg kan bære ikke at have frakke på.
– Det går jo nok.
Under frakken havde hun en kort, sort nederdel med en grå stribe og en hvid skjorte, der stod åben i halsen. Han kunne se, at hendes bryster måtte være meget små, men hendes brystvorter stod meget tydeligt aftegnet mod det bløde stof.
– Hvad har du lavet i Stockholm?
– Det var nu et stykke længere nordpå. Kongres i forbindelse med mit arbejde. Og hvad har du lavet her?
– Været med til at sejle et skib her op. Men hvad har du for arbejde?
– Noget revisor. Kedeligt, Men du ved, man skal jo hente pengene et sted, så man har råd til at gøre det, man virkelig har lyst til at gøre.
– Du ser ellers ud til at have godt med råd.
Han havde fået øje på hendes diskrete guldsmykker, både på halsen og på begge håndled og de store uindfattede perler i hendes øreflipper.
– Det skal man i min branche. Ellers tror de, at man ikke kan regne. Er det dit skib?
– Nej, er du tosset. Det er en ven, som kender nogen, og så skulle de bruge en ekstra gast, og så spurgte de, om Anders kendte nogen.
– Det er en af dine venner?
– Ja, han læser på arkitektskolen.
– Det gør du måske også.
– Nej, jeg er inde som soldat for tiden, eller det er ikke helt rigtigt, jeg er lige færdig.
– Var det godt?
– Det… det var da ok, men jeg troede en gang, at jeg havde en karriere foran mig derinde, men det fandt jeg ud af, at det har jeg i hvert fald ikke. I hvert fald så blev jeg nummer 122 ud af 124 på sergentskolen
– Jamen hvad skal du så?
– Så tror jeg nok, at jeg skal til at læse et eller andet. Men det skal i hvert fald have noget med engelsk at gøre.
– Er du gift?
– Hvad? Nej da.
– Jamen det kunne da godt være.
– Skal du aldrig ryge?
– Det er faktisk mest til festlige lejligheder. Men vi kunne jo selvfølgelig også selv gøre noget for, at det blev festligere.
Hun åbnede sin store, sorte, ja han vidste faktisk ikke, hvad sådan en taske hed, men den var af læder og så dyr ud. Og så tog hun en flaske tequila, noget salt, en citron, nogle servietter og en urtekniv frem.
– Her i dette forbudsland er en pige nødt til selv at være beredt. Tuttelut! Så er der skovtur.
Hun rakte ham, hvad han skulle bruge, og de gennemførte ritualet.
- Skål.
- Skål og tak.
- De nada.
– Hvad?
– Vi skal da vist lige have en til, det kan vi godt tåle, selv om de er lidt store.
– Cheers.
– Ved du godt, hvad en body tequila er?
– Nej, det har jeg ikke hørt om.
– Har du lyst til at prøve?
– Altså hvis det kan drikkes, er jeg med på den.
– Body betyder… Nej, hvor er jeg et pjat, du sagde jo noget om, at du kunne lide engelsk. Nå, vi tager en begynderudgave. Er du klar med salt og… nej det tager sgu så lang tid, så vi nøjes med det, det drejer sig om. Vent lidt, jeg skal lige være klar.
Hun knappede skjorten to knapper mere op og trak den så ned over den ene skulder. Bagefter fulgte stroppen til hendes bh, som var nærmest flødefarvet og ikke lignede noget, han havde set andre piger i.
Han stirrede på den bløde hud der var kommet til syne.
– Og så hælder vi forsigtigt, nej, det her går ikke, kan du ikke gøre det? Hvis jeg løfter skulderen sådan og så hælder du i her, ja, jeg tror nok det hedder saltkarret, men det kan fint bruges til flydende varer også. Ups, det løb lidt over, kan du ikke tage det først. Nej med tungen, ikke med servietten. Nu flytter jeg lige det her længere ned, så kan du bedre komme til. Man skal ikke lade noget gå til spilde, sagde min mor altid. Ja start du bare der, selv om det er lidt frækt og hvis du kigger godt efter kan du sikkert få øje på noget.
Lidt efter gav hun et lille kast med hovedet og satte en hånd på brystet af ham, og han satte sig overfor hende igen, og prøvede på at lade som om at han var vant til at sidde overfor velklædte damer, der ikke lagde mærke til, at deres ene brystvorte strittede lige ud i luften. Samtidig var han også nødt til at sidde med benene over kors.
– Hvorfor sætter du dig ikke behageligt til rette, så skal jeg vise dig noget, når du ikke er så langt væk, nej spred dem lidt, sagde hun og vippede en sko af, der sikkert også hed noget bestemt.
Så gled også hun lidt ned i sædet, løftede en fod (hun havde nylonstrømper på, lagde han mærke til) og placerede så blødt og bestemt sin højre fod mellem hans ben og begyndte at trykke blidt, mens hun kiggede ham i øjnene. Samtidig anede han, at hun bøjede sit andet ben, sparkede skoen af, satte foden op på sædet og lod knæet falde udefter. Det havde hendes mor garanteret aldrig sagt til hende at hun skulle. Han kunne se under strømpebukserne, at hendes trusser havde samme farve som bh’en.
– God aften, må jeg se billetterne.
Han havde helt glemt, at de ikke havde set togkonduktøren endnu og fandt hurtigt billetten i skjortelommen, mens han satte sig lidt op. Men hun fulgte bare efter med foden og trykkede rytmisk på, mens hun dovent fandt sin billet og rakte den frem uden at kigge på konduktøren.
– Tak for det. Vi er i København om 4 timer og 45 minutter. Godnat.
– Nu trænger vi til en lille en til. Skål.
– Skål.
– Ved du hvad jeg synes ville være en rigtig god ide? Når vi kommer til Hovedbanen, tager du med mig hjem i stedet for det der sted i Jylland, du ellers skal til. Og så får vi noget ordentlig morgenmad og måske en lille en og… ja det synes jeg virkelig kunne være hyggeligt, det skulle vi bestemt tage og gøre. Bare dig og mig.
– Bor du da alene, jeg troede at du havde en kæreste?
– Kæreste og kæreste, han bor der bare i en periode, men han har alligevel været der for længe, og det er min lejlighed, så ham smider vi bare ud og så er der kun os to.
– Tror du han bare finder sig i det og så går?
– Jamen det skal han da bare, og desuden ser du stærkere ud end ham, det gider vi ikke bekymre os om, skål.
– Stærkere end ham, hvad havde du regnet med? Skulle jeg give mig til at slås med en, jeg overhovedet ikke kender?
– Nu skal du ikke være så bogstavelig, det bliver ret kedeligt i længden. Lad os nu ha det rart og så napper vi en tequila til. Skål. Puha, hvor er her varmt.
Hun drejede sig og lagde sig ned på sædet. Så løftede hun hofterne og lod hænderne skubbe nederdelen op og stak benene i vejret og trak strømpebukserne helt ned og af og blev liggende på ryggen med bøjede knæ og drejede ansigtet mod ham og hendes store, bølgede hår lå som en glorie om hendes fyldige ansigt og nederdelen sad oppe om hendes hofter og hun skubbede knæene rytmisk fra side til side.
– Det er ikke meget, du får røget på den pibe.
– Det er godt nok.
– Jeg mener, hvis du alligevel ikke skal ryge, kan du lige så godt komme lidt her over og være lidt hyggelig.
Han lagde piben fra sig, trak gardinerne ud mod gangen for og lagde sig på knæ mellem sæderne. Hun kiggede ham ind i øjnene, da han bøjede sig frem og kyssede hende og så blev hendes læber bløde og hendes tunge mødte hans og hun lukkede øjnene. Han stak en hånd ind under hendes skjorte og fandt en brystvorte, og hun sukkede og hendes arme kom op og lagde sig rundt om hans hals.
Da han lidt senere lod hånden glide ned over hendes mave og ind mellem hendes ben, kneb hun dem sammen, så han ikke kunne komme til.
– Nej, ikke nu.
– Hvorfor ikke?
– Bare kys mig nu og fortæl mig, hvorfor du lagde mærke til mig.
– Kom, skal vi ikke gå ud på toilettet en tur?
– Nej, hvorfor dog det? Sig nu noget pænt til mig i stedet for.
– Så vi kunne være lidt sammen. Jeg har lyst til dig, kan du ikke mærke det?
– Lyst, det kan man altid få. Nej, nu tager du den hånd væk, det er ikke sjovt længere.
– Hvorfor det, du har da også selv lyst, kan jeg mærke.
– Jamen bare ikke nu, kan du ikke forstå det. – Hvorfor sætter du dig derover, det var da ellers så hyggeligt. – Kan du ikke svare, når man spørger dig om noget. – Ved du hvad, når det skal være sådan, tror jeg slet ikke, jeg gider have dig med hjem, så kan det også være det samme. – Sover du, nej, ved du hvad, så tror jeg nok, at jeg finder et andet sted at være. Og du virkede ellers så sød i starten.

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER

Forfatterprofil - Gæstebog - Noveller af samme forfatter